Artikler
Artikel
Hils Din Mor bruger LGBTQ+-teater som våben i kampen mod fordomme og for oplysning. Senest med forestillingen ’En kænguru som dig’, som netop har haft begivenhedsrig turne til Færøerne, hvor aflyste forestillinger og hadefulde reaktioner var en del af oplevelsen. Men den aktuelle forestilling er også en vigtig del af arsenalet i kampagnen ’Ingen bør falde uden for fællesskabet’, der skal være med til at forøge forståelsen for mangfoldighed blandt eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet.
Artikel
Gertrud Exner har med sit Teater Blik fra basen på Fanø turneret Danmark tyndt med sine succesrige performance-forestillinger for de små aldersgrupper. Men nu er teatret blevet udvidet med en fastansat kreativ producent og freelance-skuespillere, for ambitionen er at supplere det omfarende teaterliv med en fast scene på Vadehavsøen, hvor der skal præsenteres kunst og kultur for de lokale i alle aldre.
Artikel
Syddjurs Kommune viste sig atter fra sin bedste side som festivalvært – og som redningsplanke – for Aprilfestival 2023, der blev gennemført i en kort, men vellykket udgave og nu kan skrives ind i den store fortælling om verdens største festival med teater for børn og unge. Teaterfolket er draget videre med biler, scenografier og scenekunst – mens de mange oplevelser forhåbentlig bundfælder sig hos de lokale børn og de deltagende opkøbere.
Artikel
De traditionelle juleforestillinger i traditionel indpakning, inklusive uopslidelige klassikere, dominerer børne- og familieteaterbilledet i denne tid, men der er også blevet plads til nyskabelser. Louise Schouw Teater er igen topscorer udi i juleforestillingsbranchen med omkring 170 opførelser her i højsæsonen.
Artikel
Danmarks Teaterforeningers årlige seminar har udviklet sig til en velorganiseret messe, hvor præsentation, salg og lokalforeningernes planlægning af turneforestillinger har taget magten fra diverse diskussionsfora og andre temaer. Men det var både lidt hektisk og meget hyggeligt i Helsingør i weekenden, hvor der udover de faste DT-priser også blev givet en slags modpris til
bedste spillested, lanceret af de turnerende teatre. Årets børneteaterpris gik i øvrigt til Teater V's 'Dyrene i Hakkebakkeskoven' og teaterleder Pelle Koppel.
Artikel
Et stort anlagt symposium vil over tre dage sætte fokus på kunstnerisk forskning for bl.a. at udfordre rutinerne og få tanket nyt kunstnerisk brændstof. Og det er der i høj grad brug for osse inden for børne- og ungdomsteatret, mener en af initiativtagerne, Lotte Faarup, der bl.a. er leder af Forsøgsstationen og teatret Det Olske Orkester og her fortæller lidt om behovet for udvikling og nytænkning.
Artikel
Festival of Wonder 2011 er slut og dukkerne rejst fra Silkeborg, efter at en lang række internationale og danske teatre havde beriget byens kulturliv med fire dages opvisning i, at animationsteater kan være kunst af en anden verden. Og både for børn og voksne. En lille reportage fra Silkeborg Dukketeaterfestival.
Artikel
Hvad skal der blive af repertoirekataloget Den Røde Brochure i fremtiden? Skal den trykte udgave skrottes og online-versionen overtage dens funktion? Eller supplerer de to versioner hinanden fint? Sådan har Teatercentrum bl.a. spurgt sine nuværende abonnenter på brochuren. Og nogle svar kom der da – bl.a. ét, der kort og godt proklamerede: ’Rød front!’.
Artikel
Det handler om at optimere koordinering og synlighed, når Copenhagen Kids nu lancerer ’Kulturrygsækken’ med en række kulturtilbud - herunder selvfølgelig børneteater - til nedsat pris til københavnske skoler og institutioner i tre udvalgte lokalområder. Og her er de lokalt udpegede kulturambassadører en vigtig brik.
Artikel
Det nye Scenekunstudvalg har netop offentliggjort sin første uddeling af drifts- og projektstøtte til børneteatrene, gældende for næste sæson. Med 38 bevillinger blev lidt over en tredjedel af af ansøgningerne imødekommet, og de mange ’faste’ teatre i ordningen er blevet tilgodeset, om end i varieret omfang. Derudover har man lagt vægt på at give støtte til forskellige udtryksformer – og udpeget ZeBU som fyrtårn...
Artikel
- er en af Teatret Møllens signifikante karakteristika, som får gode faglige og personlige ord med på vejen i en nyudgivet bog om teatret i tiåret 1999-2009. I det hele taget behandles Møllens særegne kunstneriske stil og forestillinger både sobert og interessant – men forfatteren har ikke mange ord tilovers for resten af miljøet.
Artikel
Fra 10.-13. november afvikles Festival of Wonder, der er den ældste og klart største internationale dukketeaterfestival i Danmark, men tidligere på året er der blevet afholdt to andre festivaler, der også har sigtet på at vise, at animationsteatret er en prægnant kunstform i rivende udvikling. Som en appetitvækker til festivalen i Silkeborg har børneteateravisen.dk bedt en dukketeaterkyndig om at beskrive forholdene for den særlige teatergenre.
Artikel
Taastrup Teater er aktiv på den internationale scene med teaterprojekter både for og med unge. Med støtte af EU-midler afsluttede man således i forsommeren et italiensk-engelsk-dansk projekt 'Crossing Paths’ med en stor event i Italien og er nu klar til '’Ancient Pathos’. hvor der bliver græske, spanske og italienske samarbejdspartnere. Og forude venter et tredje projekt med bl.a. rumænsk deltagelse. Og teaterchef Mogens Holm har absolut ingen berøringsangst over for at samkøre skoleteater og professionel børneteater.
Artikel
Dukketeater kan være mange ting. Det kunne man konstatere ved selvsyn i den spanske by Segovia – lige nord for Madrid – hvor den 30. udgave af den internationale dukketeaterfestival, Titirimundi, blev afholdt i pinsen. Der var noget for enhver smag, og yderpolerne var hedt erotisk teater fra Brasilien for voksne og lavkomisk eventyrteater for børn opført på gadeplan. Teateravisen.dk kiggede med og kunne konstatere, at kvaliteten af det, der blev præsenteret, var i top hele vejen rundt.
Artikel
Projektstøtteudvalget havde torsdag 12. maj atter inviteret til informationsfremmende gå-hjem-møde for bl.a. at fortælle om en ny samarbejdsaftale mellem institutionsteatre og små projektstøttede teatre og introducere lederen af den nyetablerede Udviklingsplatform for Scenekunst.
Artikel
Den femte udgave af den internationale showcase-festival :DANISH+ kan nu kun skimtes i bakspejlet. Næsten 50 internationale opkøbere fra 20 forskellige lande var samlet i Aarhus i de første fire dage i maj for at se, hvad arrangørerne havde valgt at præsentere for dem i år. Det var et tætpakket, engelsksproget og kvalitetsbevidst program, som de kunne dykke ned i. Teateravisen.dk var med hele vejen, og opholdet i Smilets By endte med at blive en lille filosofisk rejse…
Artikel
SWOP-festival 2016 fyldte over fem dage Roskilde med dans og bevægelse for alle og præsenterede samtidig et internationalt program, der viste, hvordan dans kommer i mange afskygninger og er svær at sætte i ramme.
Artikel
Et politisk ønske om større geografisk spredning gjorde AnemoneTeatret og Zangenbergs Teater til de store tabere, da Københavns Kommune valgte sine små storbyteatre for perioden 2017-20. De blev erstattet af Teater Hund, Sydhavns Teater og Teaterøen i ordningen, der også gav økonomiske næsestyvere til de fleste af de nuværende teatre. En stilfærdig konklusion må være, at der nu er mindre børneteater i København.
Artikel
Den internationale showcase-festival i Aarhus, :DANISH+, der afvikles over fire hektiske dage fra 1.-4. maj, er målrettet de internationale arrangører, der kommer for at se udvalgte børne- og ungdomsforestillinger spillet på engelsk. Der er ikke lavet kvantitative opgørelser over efterfølgende forestillingssalg til udlandet, men kontakter og netværk synes at give bonus for omkring 80 pct. af de deltagende teatre.




















