Det er godt nok mange år siden, Deres udsendte sidst var til Danmarks Teaterforeningers (DT) årlige seminar. Faktisk er det uhyggeligt 17 år siden, da der blev afholdt seminar i Randers med fokus på de små turneteatre i regi af FAST (Foreningen Af Små Teatre), der nu er en del af TIO (Teatrenes Interesse Organisation).
Det skyldes ikke modvilje mod denne årlige firmaskovtur for de mange frivillige udi teaterforeningernes fortjenstfulde arbejde med at bringe teater ud i alle hjørner af danmarkskortet, men mere at seminarerne oftest har været målrettet voksenteatret og således har været af mindre interesse for læsere af Børneteateravisen, der altså nu er blevet til børneteateravisen.dk.
Dengang i Randers i 1994 bestod teatrenes salgsfremstød på seminaret mest af henkastede brochurer og tilfældige snakke med aftagerleddet, men man må lade Danmarks Teaterforeninger, at deres årlige seminar er blevet noget mere strømlinet og velorganiseret.
Hidtil største seminar
I år havde man med 510 tilmeldte samlet det største antal deltagere i organisationens historie. Det foregik på Kulturværftet i Helsingør – i øvrigt fjerde gang man gæstede sundbyen siden seminarernes start i 1970 – hvor adgang og omgivelser til det flotte kulturcenter endnu mangler færdiggørelse, men hvor det indvortes ikke fejler noget.
Det gamle skibsværft er af frednings- og byggetekniske grunde en smule labyrintisk, men på den absolut hyggelige måde. Derfor kunne man i alle hjørne og afkroge se stande for de næsten 100 teatre, der falbød deres forestillinger til de mange potentielle aftagere.
Nogle havde medbragt flotte fotostater og alskens udsmykning, men næsten alle havde slik- og kageskåle som lokkemad og gjorde en rundtur til en noget usund affære for folk uden rygrad…
Ikke alle stande var lige velbesøgte, og nogle lå lidt vel afsides for det generelle flow, for en stor del af deltagerne sad i timevis i den store teatersal, hvor 'Producenterne Præsenterer'-showet blev afviklet med næsten militærisk disciplin. Fem-seks minutter og klar til næste indslag.
Til glæde og nogen irritation…
Teaterforeningsfolket elsker disse korte repertoireindslag endnu mere end mange teatre hader dem.
Så lad os lige tage et par af argumenterne fra teaterforenings- og teaterfolk på direkte spørgsmål fra børneteateravisen.dk:
– Det giver teaterforeningerne en god mulighed for at orientere sig i et voldsomt stort repertoire på en måde, der ikke kan klares ved blot at læse salgsmateriale.
– Det giver de mindre og ukendte teatre en mulighed for at komme i kontakt med aftagerleddet på en bedre måde – og det er sket, at de få minutters præsentation har været af en sådan beskaffenhed, at det har gjort et teater til indkøbernes favorit og afledt et betydeligt større salg end man havde håbet på.
– Det er urimeligt svært for et teater at præsentere et kunstnerisk produkt, der måske stadig er i støbeskeen, på denne måde.
Med til historien hører også, at der er strenge direktiver om formen fra DT-formand Lars Salling, der har givet producenterne besked på, at der skal være kunst og aktion og at hverken oplæsning af salgstekst, verbale introduktioner eller fritstående videoklip er velset. Og at det vil blive påtalt…
At nogle alligevel valgte denne facon, er en anden ting. Mange stiller til gengæld op med små teatrale indslag, der med stor sandsynlighed ikke er at finde i den færdige forestilling.
Bedre faglige tillidsfolk
Og selvom de flere hundrede teaterforeningsfolk i den store sal tydeligt satte pris på disse 'rigtige' indslag, mener lederen af den lokale teaterforening, Jens Frimann Hansen, ikke, at præsentationsrunderne blot kan afskrives som gemen underholdning, men at det faktisk giver teaterforeningernes indkøbere en rimelig mulighed for at afkode interessante forestillinger.
»Folk er blevet meget bedre til at vurdere forestillinger end for bare ti år siden. Den opkvalificering er sket via seminarer og faglige aktiviteter,« siger han og sigter bl.a. til de kurser, som DT har afholdt, hvor producenter møder arrangørerne.
Senest har TIO-formand og leder af Limfjordsteatret, Gitta Malling, således haft 30-40 DT-medlemmer i tale for at gøre dem til bedre faglige tillidsfolk for teaterforeningernes tilskuere…
Gladest for de kendte
Alligevel kan formen omkring producenternes shortstories synes problematisk, og en, forekom det, lidt skævvredet afvikling hjalp ikke på det indtryk: Konferencieren, der præsenterede de enkelte indslag på en ’frisk og munter’ facon, havde tydeligvis også både mere styr på og sympati for de store teatre og kendte teaterfolk, der fik den med kendisglæde-effekt, mens der syntes noget nærmest nedladende over præsentationen af flere af de mindre kendte, herunder børneteaterproducerende teatre, der havde sneget sig med under betegnelsen familieteater, idet decideret børneteater ikke har adgang på seminaret.
Det er primært af pladsmæssige grunde – men også fordi mange teaterforeningsfolk ikke har speciel lyst til at beflitte sig med børneteater. Det har man særlige afdelinger til i de lokale foreninger – og det skal helst foregå på de dertil indrettede festivaler i april – og Horsens i september.
'En god opdeling af markedet'
Direkte adspurgt siger formand Lars Salling:
»Hvad angår børneteatres deltagelse i seminaret, er det min klare holdning, at vi har en rigtig god opdeling af 'markedet', sådan som det er nu. Børneteaterfestivalen er stedet, når man vil se det rige udvalg af teater for børn og unge i høj kvalitet, og DT skal under ingen omstændigheder ind for at konkurrere med Teatercentrum (april-festivalens arrangør, red.) på dette område.«
»Samlet er branchen bedst tjent med, at vi har de to præsentationsplatforme, og jeg synes det fungerer rigtigt godt. Det er især blevet tydeligt nu efter Teatercentrums etablering som selvejende institution og som videnscenter netop for formidling af børneforestillinger.«
»Vi har familieforestillinger på seminaret, og det er op til den enkelte producent at definere, hvad der forstås derved. Herfra ser vi det som de forestillinger, der er ubetinget egnede til at vises for det blandede forum af børn og voksne/bedsteforældre, som en del af foreningerne har stor succes med.«
Hvordan DT vil stille sig den dag, hvor hele koblet af børneteatre melder sig til med familieforestillinger (for det er alle børneteaterforestillinger jo på en måde OSSE), er en anden sag.
Nu er økonomien måske nok en god buffer her: Det koster at stille op for de turnerende teatre på DT's seminarer: Boder, udgifter til præsentation, ophold og øvrig deltagelse m.v. løber let op i mange tusinde kroner, og hvis det ikke resulterer i salg efterfølgende, er pengene jo givet dårligt ud.
Model Helsingør og Rønne
Men givet er det, at seminaret er blevet til mere end MESSE end et diskussionsforum – hvad man kunne forsikre sig om, da der var konference-indslag, workshops m.v., og rigtig mange deltagere i stedet sad i grupper og diskuterede sæsonplanlægning og mulige indkøb.
En lokalformand erkendte, at præsentationsrunderne og messekarakteren måske havde taget overhold i forhold til de faglige diskussioner, og at man måske kunne overveje at dele arrangementet op i to i stedet for…
En af dette års tilbud var ellers en workshop om, hvordan de lokale teaterforeninger kunne lave festivaler i deres lokalområder – ganske som det sker med stor succes i dette års seminarby, Helsingør, der har både gadeteater- og hjemstavnsfestival og i det hele taget er lidt af en innovativt rollemodelforening.
Festival-workshoppen er Lars Sallings egen ide:
»Jeg ønsker at fremme foreningernes lyst til og deltagelse i at arrangere små gadeteaterfestivaler lokalt for ad den vej at skabe lokal opmærksomhed for teater og ikke mindst for teaterforeningens repertoire. Det er ikke rettet imod børneteater, men mod gadeteater i traditionel forstand. Rønne og Helsingør er modellerne for dette,« siger han
Salg for millioner
Men det handler altså meget om forestillingskøb og omsætning på denne messe-weekend. Og det er præsentationsrunderne givet med til at accelerere.
DT-formand Lars Salling anslår det til 12 mio. kr. i direkte kontrakter på åstedet, og dertil kommer de mange aftaler, der får konkret karakter i dagene og ugerne efter seminaret.
»Det er noget, der har ændret sig i forhold til tidligere, ved jeg fra producenterne. Tidligere blev aftalerne først indgået i uger efter, men nu sker det for en dels vedkommende i løbet af weekenden,« siger Lars Salling.
Ifølge flere implicerede er det er først og fremmest Det Kgl. Teater og turneteatergiganten folketeatret.dk, der skummer fløden. Faktisk er turneforestillinger fra Nationalscenen så eftertragtede, at der er run på deres bod allerede fra seminarets start fredag eftermiddag. Og folketeatret.dk sælger efter sigende halvdelen af turneforestillingerne alene på baggrund af seminar-weekenden.
Men også andre kan melde om salg direkte eller i umiddelbart forlængelse af DT-seminaret, herunder Louise Schouw der anslår, at hun sælger omkring 80 forestillinger fra sit blandede repertoire af familie- og voksenforestillinger – herunder en ordentlig bunke juleforestillinger.
Så der er ikke noget at sige til, at teaterdirektørens næsten urokkeligt faste placering under seminaret var i salgsboden.
Teaterforeningerne som børneteaterformidler
Snakken gik i øvrigt livligt omkring (salgs)boderne og ved kaffeudskænkningen. Også Teatercentrum havde en stand med stakke af repertoirekataloget Den Røde Brochure (gratis) samt slagtilbud på festivaljubilæumsbogen og sågar Deres udsendtes seneste værk om børneteatrets historie….
DEN var der ikke meget rift om. Men det ER altså heller IKKE er et seminar for børneteater.
Alligevel er seminaret selvfølgelig ikke spildt for hverken Teatercentrum eller de decideret børneteaterproducerende teatre, der har sneget sig med med deres familieforestillinger. For der snakkes jo meget med alt og alle, der netværkes på livet løs – og sådan falder der også noget af til børneteatret…
Og så kunne man jo passende lige spørge DT-formand Lars Salling om, hvordan det går med ideen om at lade teaterforeningerne overtage mere af børneteaterformidlingen i kommunerne – ikke mindst i de svageste områder?
»I DT arbejder vi intenst på at formidle budskabet til vore foreninger og hjælper med at etablere aftaler lokalt mellem foreningerne og kommunerne. Det er absolut et af vore indsatsområder. Vor klare mål er at den lokale forening overtager administrationen og dermed afløfter kommunen for arbejdsbyrden. Det fungerer perfekt flere steder rundt i landet, og senest har jeg været i dialog med Slagelse kommune, som forhandler med Teaterforeningen Vestsjælland,« lyder det fra Lars Salling.
»Jeg mærker tydeligt en stigende interesse. Foreningerne har forståelse for, at et aktivt børneteatermiljø i kommune er af stor betydning for at vi får dem ind i salen igen som voksne.«
Årets børneteaterpris til Pelle Koppel
Men det var jo ikke salgsmesse og præsentationsrunder det hele. Lørdag aften er altid reserveret til fest – og priser.
De blev delt ud mellem hovedret og dessert under festmiddagen, der blev afholdt på Hotel Marienlyst i stilfulde lokaler og med god mad, serveret portionsvis af flinke tjenere (godt for en, der HADER buffeter….)
Og der blev heldigvis, som formand Salling udtrykte det, skænket teaterforeningsfolkets yndlingsvin: ’Ad Libitum’ (!)
Og så til det rent børneteaterspecifikke, idet Ole Rasmussen, Horsens Teaterforening, motiverede årets børne-/familieteaterpris, der gik både til en forestilling og teatrets energiske leder, nemlig Pelle Koppel fra Teater V, der har produceret 'Dyrene i Hakkebakkeskoven':
»Det er en klassiker og et traditionelt valg, men vi har valgt at kombinere valget med også at præmiere den person, der har taget initiativ til forestillingen (og instrueret den, red.), ligesom han har fået et nyt teater på skinnerne i løbet af ganske kort tid. Han laver meget vedkommende forestillinger og har ikke mindst flair for musikforestillinger i kabaretform,« lød det fra Ole Rasmussen, der også lige rundede prismodtagerens kropslige statur, inden navnet blev afsløret:
»Han er Danmarks svar på Dustin Hoffman,« lød det, inden den ikke alt for høje Pelle Koppel kunne modtage prisstatuetten og tilsyneladende var så overrasket, at det kun blev til et spagt: »Jeg er glad og stolt,« inden han osse lige nåede at takke Valby Lokaludvalg, der havde bakket op om etableringen af teatret i Valby, som nu er i gang på sjette år.
En rigtig familieforestilling
Og så lidt om prisvinderen og hans teater:
Pelle Koppel startede sin karriere tidligt, idet han allerede som barn var med i forskellige musicals, herunder i børnemusikteatret Bar Rock. Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1994, hvor han efterfølgende var ansat i tre sæsoner.
Siden fungerede han freelance som skuespiller, instruktør og dramatiker – og var bl.a. ophavsmand til forestillingen 'Happys Habitus’, som blev produceret sammen med Teatret Trekanten og blev nomineret til en Reumert for Årets Børneteaterforestilling i 2006 – og taget med over i det teater, som han stiftede i efteråret 2005 og som har base i Valby.
Teater V fik i 2009 status som lille storbyteater i København – aftalen skal genforhandles til næste år – hvor der produceres børne-, familie- og voksenteater og altså også turnerende teater, som falder i teaterforeningernes smag.
Prisforestillingen 'Dyrene i Hakkebakkeskoven' er bearbejdet og instrueret af Pelle Koppel, og Janken Varden gav den fire stjerner i sin anmeldelse her på portalen, men mente nok, at Koppel skulle have gjort mindre for at få det til at ligne originalen og mere for at gøre spændingen større og give farligheden en mørkere farve. Men han anerkender ensemblets dygtighed og slutter af med, at 'I det hele taget spilles der helhjertet børnekomedie på det travle Porcelænstorv der ude i Valby. Eller skal vi hellere sige: En rigtig familieforestilling'…
Gensidigt rygklapperi
Hvor Koppel var spag i mælet af overraskelse, benyttede modtagerne af voksenturneteaterprisen – Mungo Parks 'Den allersidste Dans – overrakt til direktør Martin Lyngbo, og modtager af årets turneteaterskuespiller, Anders Gellerup Koch sig til gengæld af lejligheden til at rose prisgiverne i høje toner.
Dels var de begge glade for en pris, der kom fra publikum selv og ikke fagfolk, dels roste de teaterforeningernes prisværdige arbejde – og det faldt i overordentlig god jord i salen…
Også modtageren af Hædersprisen, Gitte Hørning, der er turnechef på folketeatret.dk, fik først rigtig mange rosende ord for sin fleksible indstilling til teaterforeningernes mange ønsker om dit og dat, inden hun selv kunne erklære sin kærlighed til teaterforeningerne.
Og det hyggelige gensidige rygklapperi nåede nye højdepunkter, da netop de nys prismodtagende Pelle Koppel og Gitte Hørning blev afsløret som jury til en 'modpris', som Kulturkongen.dk (et landsdækkende netværk af såkaldt kulturinteresserede anbefalere) har taget initiativ til – og som nu ville kåre landets bedste spillested (i teaterforeningsregi forstås) – og som var aftenens overraskelse til teaterforeningerne.
De tre nominerede – teaterforeningerne i Thisted, Hvidovre og Sønderborg – fik alle hædrende omtale for deres virke, inden Sønderborg blev udpeget som vinder. Prisen er ikke at kimse af for en teaterforening: En gratis forestilling!
Der var fire stykker i posen, hvor teaterforeningsformand Johannes Heesch trak ’Slut’ med folketeatret.dk, som nu kan drøje på teaterforeningens repertoire og regnskab…
Sønderborg er i øvrigt regionens største teaterudbyder med sine 20.000 billetter, hvoraf en imponerende fjerdedel af publikumsmassen udgøres af unge.
Det grå guld
Der blev nikket lidt af både taler og af træthed under prisuddelingerne – et par motiveringstaler var nok gode, men også ret lange – inden snakken ved bordene tog til igen.
Deres udsendte var så heldig at sidde til bords med den talstærkt fremmødte bestyrelse fra Hvidovre Teaterforening, der var både stolte og ydmyge over nomineringen til bedste spillested.
Det var erfarne, engagerede og muntre folk at være i selskab med. Og er et godt udtryk for teaterforeningernes styrke og svaghed. De fleste er i det 60+-segment, der synes ganske dominerende i teaterforeningsbestyrelsesregi, hvor det grå guld skinner…
Fordelen er, at mange er efterlønnere, pensionister eller erhvervsarbejdende uden småbørn at tage vare på – og derfor osse har tid til at lægge de mange timer, det kræver at være frivillig i en teaterforening.
Men spørgsmålet er, hvor mange teaterforeninger der har yngre folk stående klar til at afløse disse mange energiske veteraner, når tiden måtte være inde. Unge voksne var der altså ikke så mange af ved festen på Marienlyst.
Næste år i Flensborg
Men den slags skulle der jo ikke tænkes på, mens Ad Libitum’en blev konsumeret og musikken spillede op.
Søndagen derpå stod heldigvis blot på en let gang verbal massage: 'Søren Dahl fra Cafe Hack interviewer to kendte (!) teaterfolk', som der stod i programmet – udråbstegnet er børneteateravisens – inden formand Salling rundede af med ord og skrub-af-sandwiches…
Næste år går turen så til Flensborg lige syd for grænsen – en fast tradition at rykke til det danske mindretal med års mellemrum for DT-seminaret.
Så er der atter præsentationer i lange baner på seminaret, der er blevet til en messe. Priser og tid til hygge og samvær for de mange lokale teaterforeningsmedlemmer, der er med til at binde kulturen sammen i det danske land, bliver der givet også plads til…