Kulturglade publikummer har over fem dage – fra 28. april til 2. maj – været samlet på Musicon-området i Roskilde til en ordentligt fejring af dansen på SWOP-festivalen, som præsenterede international dans for børn og unge. Og trods ustadigt forårsvejr var området pakket med glade børnefamilier, der også selv kunne tage del i forskellige aktiviteter.
SWOP-festivalen byder på dans for alle aldre. Helt fra babyer og tumlinger på kun få måneder til teenage-publikummet og resten af familien.
Festivalen har besluttet sig for at 'swoppe' eller bytte forestillinger med resten af verdenen, og kunne derfor præsentere et fint internationalt med ni danske og udenlandske forestillinger.
Festivalen viser, at dans er en vild kunstform, som er svær at holde fast på. Den løber, springer og danser i mange retninger. Det gælder for den moderne dans for voksne – og SWOP-festivalen fik vist, at det også gælder for dans for børn og unge.
Ung ihærdighed og inderlighed
I den belgiske ungdomsforestilling 'Declaration of Love' af koreografen Nicole Beutler bliver der næsten ikke danset – i ordets traditionelle betydning. Her er det stemme, tekst og musikalitet, som er i fokus, når de seks unge, ihærdige performere erklærer deres kærlighed til publikum og til teatret.
Men kroppen er stadig i spil med et par fængende dansesekvenser og en stærk og udtryksfuld fysikaltet. Den skinner igennem, når performerne for eksempel taktfast roser publikum for at beslutte sig for at gå i teatret i dag, slukke mobilen og være tilstede.
Performerne havde en stærk tilstedeværelse og lykkedes enormt godt med at inddrage publikum. Jeg blev rørt, engageret og forført af deres ungdommelige energi og nerve.
Mennesker er ikke lette at forstå
I den mere ’dansante’ ende af dansegenren kunne man finde forestillingen 'Dear Humans' af den svenske koreograf Mari Carrasco. Her bliver der virkelig danset igennem! 'Dear Humans' er en skør forestilling om tre rumvæsener, som rejser til Jorden for at prøve at forstå os mennesker.
Danserne undersøger publikum med øjnene og prøver at passe ind i mængden ved at efterligne publikums bevægelser og blikke med samme akavethed som fnisende teenagepiger. Det kan være rart svært at passe ind i gruppen – både for mennesker og rumvæsner.
På eventyr i litteraturens verden
Det hollandske kompagni Plan B præsenterede en komiske familieforestilling, 'Venner på biblioteket', som meget passende blev opført på Roskilde Bibliotek. Det er en ’falde-på-halen’- komedie om to drenge, som beslutter sig for at gemme sig på biblioteket efter lukketid, så de kan læse bøger og spille computerspil i fred.
Sammen oplever de alle de forunderlige universer og fortællinger, som biblioteksbøgerne gemmer på. Der bliver danset med bøger og reoler, men meget af fortællingen fortælles igennem mimik og livligt kropssprog.
Fest med Master Fatman og interaktive installationer
SWOP-festivalen er ikke bare fyldt med danseforestillinger, men også med fysiske aktiviteter, workshops og installationer, hvor man kan aktivere og opdage sin egen krop: Herunder halbal med rock-dans og Master Fatman bag DJ-pulten; Pop-up-dans i Roskildes gader med unge danseelever – og Collective Strings, der er en udvidet kluddermor-installation, som børnene selv er med til at skabe med farvestrålende snore.
På SWOP-festivalen er det således muligt at opleve dansen på egen krop og på andres. Der er kroppe, der bevæger sig, og kroppe der bliver bevæget, kroppe der snakker og kroppe der er tavse. Kroppen har mange sprog.
Kan det virkelig være dans?
Dansen går i mange retninger, og kan være svær at definere, når så mange forestillinger, bryder med den traditionelle opfattelse af dans. Kan det stadig være dans, selvom de taler så meget? Er det dans, hvis det er skabt af en koreograf? Hvis vi skal vurdere, hvad der er dans, er vi nødt til at se dans på nogle nye måder og give den nye rammer.
En måde at håndtere denne udvikling på er simpelthen at udvide genren. Det har ført til genrer som post-dans, danseperformance, fysisk teater og ren koreografi. Vi har danseforestillinger uden dansere, danseforestillinger med skuespillere, danseforestillinger uden koreografi og danseforestillinger, som kun er koreografi.
Senest har Årets Reumert ændret kategorien 'Årets Danseforestilling' til 'Årets Danseforestilling / Performance'. Det dækker måske bedre over flere og flere danseforestillinger, selvom performances også er en voksende genre, som kan være svær at karakterisere som hverken dans eller teater. Den har sin egen hylde.
Man man også bare glæde sig…
Man kan spørge sig selv, hvad der er dans? Man kan prøve at sætte dansen på plads i nye rammer; Iføre dansere spændetrøjer og koreografer strenge regelsæt. Man kan da godt undre sig og prøve at finde svar på, hvorfor danserne pludselig taler eller hvorfor de ikke springer mere rundt.
Men man kan også bare forundre og glæde sig over alle de nye steder, de danser hen. På SWOP festivalen var der i hvert fald mange forestillinger at glæde sig over.
Ida Fredericia er redaktør på bloggen Kulturshot.dk. Hun er uddannet fra Teatervidenskab og Dansevidenskab og har arbejdet som bl.a. producent, formidler og performer.
