Torsdag aften (28.4) blev spændingen udløst, da Kultur- og Fritidsudvalget valgte de teatre, der skal udgøre Københavns Kommunes små storbyteatre for den kommende periode 2017-20. Ansøgerfeltet var på 29 teatre.
Og selvom listen fremover vil omfatte 12 teatre mod de 11 nuværende, betyder det, at de to hæderkronede børneteatre i indre by, AnemoneTeatret og Zangenbergs Teater, nu mister både støtte og status som lille storbyteater fra 1. januar 2017.
De bliver så erstattet i ordningen af Teater Hund i NV, Sydhavns Teater i SV og Teaterøen på den nordligste del af Amager.
Dermed fik et flertal i udvalget gennemført deres ønske om flere teatre i ordningen og en større geografisk spredning, men altså på bekostning af børneteatret – herunder mulighederne for at opleve børneteater på nemt tilgængelige steder i indre by.
'Samarbejder' som lille storbyteater…
Set i lyset af det generelle kulturpolitiske billede var det overraskende nok Venstre – i skikkelse af Jens-Kristian Lütken – der i udvalget kæmpede børneteatrets sag og bl.a. stillede et ændringsforslag, der ville have reddet AnemoneTeatret. Det stemte kun han og Liberal Alliances Heidi Wang for, og så blev en Scenekunstpakke 2017-20 med flere indbyggede forunderlige elementer vedtaget (se faktaboks).
'I Venstre har vi – som de eneste – hele tiden haft fokus på, at det teater, vi støtter, skal være bredest muligt. Og der er børneteatret nok det bredeste – også fordi mange skoleklasser kommer ind og møder teatret for første gang. Vi vil gerne støtte dem, som har mange publikummer og en bred sammensætning af publikum. Det er fint også at støtte vækstlaget og det eksperimenterende, men jeg synes, at det tager overhånd i denne aftale', udtalte Jens-Kristian Lützen til Berlingskes netavis.
Udover de tre nye teatre optræder også 'Samarbejder' på listen over små storbyteatre, selvom der altså ikke er tale om et nyt teater med et interessant navn, men om en pulje på 1,7 mio. kr., der skal bruges til fælles indkøb af teknik, kulisser og kostumer, og forventes at spare teatrene for penge på sigt.
Også selvom de teatre, teateravisen.dk har været i kontakt med, bedyrer, at man i forvejen er ret gode til at samarbejde/låne hos hinanden og ikke behøver et fordyrende og bureaukratisk mellemled og hellere så de 1,7 mio. kr. gå til at sikre endnu et teater i ordningen…
Tilføjelse: Siden denne artikels offentliggørelse har teatrene fået at vide, at samarbejdspuljen bliver fordelt med forholdsmæssigt udregnede beløb til de enkelte teatre i ordningen. Således får Teater Grob 233.000 kr. og Zeppelin omkring 140.000 kr. Det vides ikke helt, om der er tale om en omgørelse fra forvaltningen, for ellers havde det vel været fiksere blot at tilføje de udmålte beløb til de enkelte teatres støttebeløb fra starten…
Udover at Teater Hund stryger ind som lille storbyteater med næsten 2,9 mio. kr. i årlig støtte, er de to øvrige nytilkomne blot udstyret med en støtte på henholdsvis 1,4 mio. kr. (Teaterøen) og 1,1 mio. kr. (Sydhavns Teater), men her og ved andre af de mindre teatre forventer politikerne, at der kan spares penge via en mentorordning, så de større teatre hjælper med administration og således frigør ressourcer til kunsten ad denne vej.
Her er virkeligheden dog den, at teatrene dels har meget forskellige måder at gøre tingene på, dels ofte har så ganske få ressourcer i brug til administration, at der ikke er mange muligheder for besparelser.
Budgetnedskæringer en masse
Men det har politikerne ikke syn og sans for, og for helt konkret at markere disse og andre forventninger til bedre ressourceudnyttelse hos de små storbyteatre har man så barberet gevaldigt i støtten til de blivende teatre i ordningen – fraset Teatret Zeppelin, der får 51.000 kr. mere (fra 2.762.000) og ZeBU, der får 41.000 kr. oveni de nuværende 2.762.000 kr.
De øvrige teatre må sluge større eller mindre kameler. Værst går det udover Grob Teater, der mister næsten 1,2 mio. kr. (fra nu 6.187.000), mens de øvrige teatre mister mellem 47-373.000 kr. i årlig støtte (se faktaboks).
Det kan de – udover Kultur- og Fritidsudvalgets prioriteringer – nok også takke kulturminister Bertel Haarder for, idet hans omfordeling af statstilskud til de små storbyteatre til fordel for provinsen alene i den kommende 2017-20-periode koster Københavns Kommune 1,4 mio. kr.
Haarders hovsaløsning med de drypvise forbedringer til Odense og Aalborg frem til 2024 ligger selvfølgelig i tråd med den planlagte udflytning af københavneriet både fysisk, kulturelt og altså økonomisk – samtidig med at det såkaldte omprioriteringsbidrag hakker penge fra alle landets kommuner.
Det summer godt op til et hedt ønske om, at V-regeringen også udflytter sig selv til provinsen – gerne en øde ø uden internet og anden forbindelse til omverdenen. Så kunne bl.a. kultur- og teaterlivet måske få en timeout.
Sort/Hvid, der står til at miste 373.000 kr. årligt som lille storbyteater, kan dog vælge at glæde sig over, at kommunen med to mio. kr. og 2,5 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden samt fondsbevillinger på 2,5 mio. kr. fra Realdania og 2 mio. kr. fra Villum Fonden nu har ni mio. kr. til etablering af et nyt teater i Kødbyen.
Teaterkultur forsvinder
Men tilbage til omkalfatringen af teaterlivet i Københavns Kommune, hvor meddelelsen om støttefratagelsen naturligt nok ramte hårdt hos AnemoneTeatret og Zangenbergs Teater, der begge har været en del af børneteaterlivet i København i over 30 år.
Det var i hvert fald noget af et chok for Henrik Zangenberg (f. 1959), der i sin tid overtog familieteatret efter sin far og har været kunstnerisk leder i årtier. Dernæst fulgte undren over, at man lukker ned for to teatre med samme aldersmæssige primærpublikum.
»Man fjerner en særlig teaterkultur i indre by, der ved teatrenes mulige lukning vil tage årtier at genskabe,« siger han til teateravisen.dk
Zangenbergs Teater giver dog ikke op på forhånd.
»Vi vil kæmpe, men det handler selvfølgelig om, at vi skal ud og søge mange penge, for drift af et stationært teater koster dyrt i husleje, lønninger og administration, før kunsten kan tilgodeses.«
Man vil nu søge fonde og alle andre steder, herunder Projektstøtteudvalget, der måske nok vil give støtte til projekter, men næppe drift af et stationært børneteater i København.
AnemoneTeatret også vil kæmpe videre
Også hos AnemoneTeatret er man chokeret over beslutningen, og undrer sig over den manglende dialog med kommunen, når teatret i øvrigt har overopfyldt krav til opførelser, tilskuertal, inkluderende aktiviteter m.v.
'At man vælger at tage tilskuddet til to teatre i indre København for at sikre geografisk spredning, forstår vi ikke. Vi har besøgende fra både København og omegn, og vi oplever at vores publikum sætter stor pris på at kunne kombinere teater med en tur til byen', lyder det bl.a. i en afdæmpet pressemeddelelse fra teatret med overskriften: 'AnemoneTeatret fortsætter!'
Man agter altså at kæmpe videre. Erfaringerne fra 1996-2000, hvor teatret også røg ud af den kommunale ordning, kan man dog næppe trække på. Dengang turnerede man så land og riger rundt i voldsomt omfang, men det er ifølge Albert Nielsen ikke en gangbar mulighed på et trængt marked.
»Det kan ikke lade sig gøre at turnere krisen væk denne gang, alene fordi man ikke kan tjene penge på at turnere. Og vi har heller ikke kræfterne til det mere,« siger han med henvisning til, at teatrets ledere, Albert Nielsen (f. 1951) og Lisbet Lipschitz (f. 1948), ikke længere er de rene årsunger.
Om de finder midler og muligheder til at blive i det attraktive teater i Suhmsgade ved Kultorvet, vil vise sig. Og ellers har deres kommunale bødler fortsat kig på stedet, idet Kultur- og Fritidsudvalget ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen i forbindelse med vedtagelsen af Scenekunstpakken:
'Det er vigtigt for partierne, at der også fremover kan opleves børneteater i de unikke kommunale lokaler, der i dag huser Anemoneteatret. Såfremt det nuværende teater vælger at opsige lejemålet og et børneteater der kan opnå statsanerkendelse er interesseret i at overtage lejemålet, er partierne indstillet på, at bidrage til en finansiering af et fremtidigt børneteater på adressen'.
Det tyder dog ikke på, at huslejetilskud kan blive en del af netop AnemoneTeatrets aktuelle redning – og antyder mere, at der er tale om en regelret 'likvidering' af et specifikt teater.
Hvorfor lige Teater Hund i NV?
Men hvor chok er dominerende hos de to udstødte børneteatre, er glæden selvsagt udtalt hos de nye i klassen, hvor Sydhavns Teater og Teaterøen altså udover kunsten kan byde på en decentral beliggenhed, mens Teater Hund indtil videre ifølge Kultur- og Fritidsudvalgets liste skal placeres på Biblioteket i København NV.
Det ligner umiddelbart en rigtig skævert fra implicerede embedsmænd eller uvidende politikere.
Dels er der i forvejen i NV et særdeles aktivt teater (Batida) og et velfungerende teaterarrangement (Nordvest), der servicerer området med 100 gratis forestillinger om året. Dels er Biblioteket pladsmæssigt udfordret, hvor det er mere end svært at se Teater Hund få fast teatersal og kontor.
Batida, der i forvejen benytter Biblioteket til nogle af sine Nordvest-arrangementer, kan i hvert fald berette om både plads- og logistisk åndenød der.
Samtidig kan det undre, at Kultur- og Frihedsudvalget ønsker et nyt lille storbyteater lige her, når man i samme Scenekunstpakke har bevilget 600.000 kr. til videreførelse af Batidas Nordvest-engagement – hvilket med refusionsordningen in mente giver 1,2 mio. kr. til gratis teaterforestillinger i området.
Hvorfor skal Teater Hund, der p.t. holder til i Vanløse og i sin ansøgning havde lagt billet ind på brug af Kulturhuset her, nu skubbes ind i NV?
Methe Bendix, den ene af de to kunstneriske ledere af Teater Hund som lille storbyteater, tager dog problemet om placering stille og roligt:
»Lad os nu se, om ikke det falder på plads på en god måde! Vi har jo hele tiden været åbne for mange løsninger, så vi afventer nogle møder og nogle snakke, før vi forholder os til det ene eller det andet.«
Børneteatret blev taber
Hun glæder sig naturligvis først og fremmest over udfaldet, der har gjort hendes teater til lille storbyteater – og samtidig Petrea Søe til kunstnerisk medleder, idet Søe skal tage sig af voksenteaterrepertoiret, hvor Teater Hund hidtil har holdt sig til børne- og ungdomsteaterområdet.
Dermed når denne artikel også frem til en mere problematisk kerne. For med to fuldtonede børneteatre ude i kulden og erstattet af tre nye, hvor voksenteatret har mere eller mindre fokus – og hvor Teater Hund i forvejen huserede med sine forestillinger i København, støttet af Projektstøtteudvalget, må konklusionen være, at der med den nye sammensætning af små storbyteatre i København er blevet plads til mindre børneteater.
Så selvom Kultur- og Fritidsudvalget med Scenekunstpakken har 'fokus på at fastholde og udvikle kvaliteten i scenekunsten i København og opnå en bedre geografisk spredning', som der står i pressemeddelelsen, så er fokus på børneteater altså blevet noget mere sløret…
Udfasning af K.I.T.?
En sidste ting er, at hvor ordningen med små storbyteatre gælder for 2017-20, er listen over 'andre teatre og puljemidler, der indgår i aftalen' tilsyneladende kun gældende for 2017. Her kan man altså ikke være i sikkerhed for hverken ændringer eller forringelser fremover. Hvilket måske bl.a. K.I.T. (Københavns Internationale Teater) skal frygte for.
I pressemeddelelsen hedder det direkte, at 'Kultur- og fritidsudvalget (har) besluttet gradvist at reducere støtten til Københavns Internationale Teater (KIT), selvom det leverer et væsentligt bidrag til byens scenekunst. Udvalget vil gå i dialog med de statslige tilskudsydere om at tilvejebringe det økonomiske grundlag for at KIT’s aktiviteter kan fortsætte'.
