Artikler
Artikel
Syddjurs Kommune viste sig atter fra sin bedste side som festivalvært – og som redningsplanke – for Aprilfestival 2023, der blev gennemført i en kort, men vellykket udgave og nu kan skrives ind i den store fortælling om verdens største festival med teater for børn og unge. Teaterfolket er draget videre med biler, scenografier og scenekunst – mens de mange oplevelser forhåbentlig bundfælder sig hos de lokale børn og de deltagende opkøbere.
Artikel
Så er den årlige oversigt over børne- og ungdomsteatrenes udbud af forestillinger i sæson 2023/24 på banen. Repertoirekataloget ’Teater for børn og unge’ – også kendt som Den Røde Brochure – indeholder i år 313 forestillinger fra 106 teatre. Mens papirudgaven nu bliver udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl., er kataloget allerede lagt på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Artikel
Trods små aktuelle lyspunkter er det i udlandet så meriterede danske børneteater og formidlingen af deres kunst fortsat fanget af økonomisk smalhals - hvilket den aktuelle situation omkring Aprilfestival og kompetencecentret Teatercentrum er et meget sigende udtryk for. Mens det er lykkedes at skaffe årlige finanslovsbevillinger i millionklassen til en voksenteaterfestival og publikumsudvikling af voksenteatret, halter støtte og opmærksomhed til formidling af børneteater gevaldigt.
Artikel
Så har det nye hold i DramatikerVæksthus 11-12 haft sin første session i form af en lang weekend på Odsherred Teaterskole. Forude venter såvel internatsamlinger som intensivt hjemmearbejde for de relativt garvede deltagere, der næste gang samles i forbindelse med børneteaterfestivalen i Horsens i september.
Artikel
’Teatrets nytteværdi?’ er den tematiske overbygning på den faglige snak ved dette års udgave af Horsens Børneteaterfestival fra 16.-18. september. Dertil kommer selvfølgelig en masse forestillinger for allehånde aldersgrupper, leveret af et par snese danske børneteatre. Formidlerne har stadig forudbestillingsret til gratis adgang, mens de lokale børn og voksne må vente lidt endnu.
Artikel
Med udgangspunkt i bl.a. formidlernes evaluering af Festival 2011 i april i Randers fortæller formidlerkonsulent Pernille Welent Sørensen om indhøstede erfaringer og problemer med nye tiltag for formidlere og målgruppe. Men også om øget brugerinddragelse og kommende tiltag omkring formidling af scenekunst for børn og unge.
Artikel
Der er børneteaterhistorisk vingesus over et digitaliseringsprojekt, som bringer de gamle numre af Børneteateravisen frem i lyset, så aviserne fra tidsskriftets start i august 1972 og frem nu kan ses som pdf’er og bladremoduler. Her kan man læse om kampe og diskussioner fra det moderne danske børneteaters spæde start.
Artikel
UBOT nedlægges! - men Teatercentrum består! Det er en af småjusteringerne på det ikke specielt ambitiøse forslag til ændring af teaterloven, som regeringen og de fleste partier i Folketinget kunne enes om og som blev offentliggjort tirsdag. Ændringerne skal blive til lovforslag i oktober i år.
Artikel
Gruppe 38’s kunstneriske leder, skuespiller og dramatiker Bodil Alling, har en stærkt personlig beretning om tilblivelsen af forestillingen ‘Jeg har Alt’.
Artikel
De danske scenografer har valgt at præsentere det turnerende danske børneteater på Prag Quadriennalen – den internationale scenografiudstilling, der afvikles fra 16.-26. juni 2011.
Artikel
Hvordan finansierer man en danseforestilling? Kan man leve af at arbejde med scenekunst? Og hvad laver en producent egentlig? Gode spørgsmål – som kræver lange, og ofte ikke helt entydige, svar. Nogle af dem kan man finde her – i en dybt subjektiv frontberetning fra det danske dansemiljø.
Artikel
ASSITEJ 2011 er slut. Afviklingen af verdenskongressen og den tilhørende scenekunstfestival må betegnes som en succes for arrangørerne fra Danmark og Sverige. Og måske ligger der også kimen til et mere permanent Øresunds-samarbejde på børneteaterfronten.
Artikel
Det politiske arbejde på ASSITEJ’s verdenskongres resulterede bl.a. i en kvindelig præsident fra Sydafrika og nye vedtægter, mens den danske repræsentant i executivkomiteen røg ud med et brag. Til gengæld delte Gruppe 38 den ærefulde ’The Honorary President’s Award’ med det multinationale NIE-teater.
Artikel
Efter tre dages eksklusiv adgang for formidlerne blev billetsluserne for alvor åbnet mandag, hvor online-systemet var glødende. Det betød, at status mandag eftermiddag var reservation på ca. 17.000 forestillingsbilletter - og et midlertidigt stop for flere billetter til festivalshowet torsdag aften. Men der frigives flere billetter i begge kategorier senere.
Artikel
På Aprilfestival 2016 er den faglige konference, 'Audiences are now!' helliget temaet publikum og henvender sig til formidlere, teaterfolk og alle andre, der er interesserede i publikumsudvikling og teater med børn og unge som målgruppe. En af oplægsholderne er Louise Ejgod Hansen, lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, der her leverer en lille appetizer til konferencen, hvor der stadig er plads til flere deltagere.
Artikel
Blandt syv ansøgere har Kulturudvalget i Næstved Kommune valgt Dansk Rakkerpak som nyt egnsteater for 2017-20. Det sker i forventning om at have fået et teater, der kan skabe større synlighed i bybilledet og mere samarbejde med andre kulturaktører. Kommunens første og nuværende egnsteater, Grønnegade Teater, blev således fravalgt efter otte års virke.
Artikel
Hanne Trolle spiller i disse uger sine sidste forestillinger med sit helt eget teater, Månegøgl - og nu vil hun bruge sine erfaringer fra 35 år med småbørnsteater i en karriere som coach og foredragsholder m.v. Og sådan set også gerne som aktivt medlem af et børneteaterfagligt udvalg. Så her er en indirekte jobansøgning, forklædt som børneteaterhistorie...
Artikel
Så er Den Røde Brochure klar med repertoiret for sæson 2016-17. Det store katalog indeholder over 360 forestillinger fra 133 teatre samt diverse informationer om turneforestillingernes afvikling, store festivaler, KulturCrew m.v., - og findes både som papirudgave, bladremodul på nettet og i en ny og brugervenlig online-søgeversion
Artikel
Projektstøtteudvalget har lanceret en ny praksis, hvor man ikke længere kan se, om de tildelte puljemidler går til projekter rettet mod børn eller voksne. Derved sløres muligheden for at se, om udvalget opretholder den uskrevne regel om at sikre børneteatret minimum 25 procent af støttemidlerne.




















