DEN FORLØBNE UGE bragte endelig nogle gode og nødvendige nyheder til det professionelle danske børne- og ungdomsteaterområde: Teatercentrum kunne melde ud, at man efter et halvt års neglebidende ventetid nu har fået den bevilling på 2,4 mio. kr. via en særbevilling fra refusionspuljen, der var nødvendig for en weekendudgave af Aprilfestivalen, der så kan gennemføres 21.-23. april med Syddjurs Kommune som vært.
Efter at aktstykket har samlet støv siden folketingsvalgets udskrivelse, var Kulturministeriet nu hurtigt ude med gode ord fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt om vigtigheden af således at kunne sikre festivalens overlevelse i 2023, ’så festivalen forsat kan opfylde sin rolle som central formidler af scenekunst for børn og unge’ – og bidrage til turneteatrenes mulighed for at sælge og komme rundt i landet med oplevelser til børn.
Uanset pressemeddelelsens ordlyd har Engel-Schmidt faktisk allerede formået helt generelt at positionere sig som en interesseret og handlekraftig minister – og det må nu være håbet, at den positive fornemmelse også kan aflejre sig i konkrete forbedringer af produktions- og formidlingsforholdene for børne- og ungdomsteaterområdet.
MED EN FORELØBIG RO omkring den aktuelle festival i april blev der også givet plads til, at Teatercentrum efter et halvt års leder-vakuum kunne præsentere sin nye direktør for kompetencecentret. Dorthe Skøtt Bébe kommer fra posten som leder af Team Teatret i Herning og har både stor kunstnerisk og organisatorisk erfaring fra den del af teaterverdenen, som Teatercentrum fungerer som formidler i. Meddelelsen blev mødt med en overvældende stormflod af positive tilkendegivelser fra området, der ser frem til et styrket samarbejde på alle fronter.
’Teatercentrum har et kæmpe potentiale som kompetencecenter for scenekunst for børn og unge med en omfattende aktørkreds at arbejde med, for og igennem. Det potentiale glæder jeg mig til at stå i spidsen for’, lød det bl.a. fra Dorthe Skøtt Bébe, der vil arbejde på at ’styrke synergien mellem aktørerne, så vi sammen kan sikre, at alle børn og unge møder den levende scenekunst som en naturlig og kontinuerlig brik i deres liv og dannelse’.
Det er bestemt smukke ord, men for den nye direktør, der først tiltræder 1. juni, venter der dog en helt konkret og meget nærværende udfordring: En manglende festivalvært for Aprilfestival 2024. Allerede nu skal både Teatercentrum som arrangør og turneteatrene – der bruger festivalen som helt nødvendig salgsmesse og synlighedsskaber – således frygte for endnu et usikkert forløb frem mod en forhåbentlig ugelang Aprilfestival 2024 – en festival, der på grund af dens massive størrelse oftest er i fuld gang med planlægning og logistik et par år før afviklingen.
TEATERCENTRUM ER en selvejende institution under Kulturministeriet og modtager via udlodningsmidlerne knap to mio. kr. årligt til sine mange aktiviteter – formidlings- og netværksarbejde som KulturCrew og Kulturpakker, internationale projekter, udgiver af nærværende portal og det store årlige repertoirekatalog m.v. Og i princippet også Aprilfestivalen, men her er økonomien bundet stramt til det festivalbudget, der udgøres af støtte fra værtskommune og statsrefusion – og samtidig er garant for at kunne lønne flere af de få årsværk, der udgør den dedikerede medarbejderstab på Teatercentrum.
En nødvendig opgradering af Teatercentrums beskedne budget burde handle om at kunne bevare kompetencecentrets eget daglige eksistensgrundlag, frigjort fra den årlige festival, hvis midler burde gå direkte til den lokale logistik og ikke mindst som substantielle tilskud til de mange deltagende teatre, der stadig spiller gratis forestillinger hele den normale festivaluge og selv skal sikre aflønning af spillere, betale for ophold og transport m.v.
En reel aflønning for deres indsats og de spillede forestillinger burde være sket for mange år siden. Teatrene er dog nu begyndt at reagere på den økonomiske proletarisering, som Aprilfestivalen er nødt til at bidrage til, fordi budgettet har den nuværende størrelse på omkring fem mio. kr., og det ikke ligger lige for at få det sat markant i vejret. Det betyder dog, at små, ustøttede teatre oftere må melde fra til den festival, der ellers er deres største mulighed for at få synlighed og få indkøbere i tale, mens de mere etablerede teatre vånder sig over en ’nødvendig’ festivals indhug i deres ligeledes udfordrede økonomi.
HVIS KULTURPOLITIKERE og stat var bare tilnærmelsesvis så gavmilde, som man nyligt har været overfor organisationer, som står for en anden stor, årlig festival og formidling af teater – for voksne – kunne man allerede være nået meget videre.
Den store CPH Stage-festival i København – der dog stadig langt fra har Aprilfestivalens omfang – har nyligt via finanslovsmidlerne fået fem mio. kr. årligt i tre år til udvikling af voksenteater-festivalen, hvis deltagere modsat Aprilfestivalen i høj grad består af statsstøttede teatre, og hvor festivalen via billetindtægter genererer betaling for deres forestillinger. I modsætning til Aprilfestival, hvor alle forestillinger er entrefrie og alle teatrene jo altså spiller gratis.
Tilsvarende har man fundet fem mio. kr. årligt i tre år til den relativt nye organisation Applaus’ publikumsudviklingsarbejde, der ligeledes primært foregår i voksenteaterregi.
Det skal være begge foretagender vel undt. Men det KAN altså lade sig gøre at få statspengene i tale, og her har man tydeligvis haft noget større beslutningstagertække end Teatercentrums bestyrelse og ledelse. Men givet også fordi det altså er voksen- og ikke børneteater, det handler om. At opnå tilsvarende økonomisk goodwill må også være et vigtigt indsatsområde for den nye leder af kompetencecentret.
DEN URIMELIGE FORSKELSBEHANDLING handler både om børne- og ungdomsteatrets manglende synlighed og en offentlighed, der tror, at det både økonomisk og kunstnerisk kan forklares med, at teater for børn og unge ikke koster så meget som teater for voksne. Eller at det kan klares med gode ord.
Derfor kan man fx opleve, at vigtigheden af kultur for børn nok fylder godt på kommunernes handlingsplaner, men selvom en Aprilfestival med over 100 teatre, over 150 forestillinger og over 600 opførelser i løbet af en uge p.t. kan fås for omkring fem mio. kr. – hvor staten refunderer halvdelen – står kommunerne ikke i kø for at få det billige slagnummer. Og har givet slet ikke lyst til at skulle acceptere muligt forhøjede budgetter, der kunne vriste de over 100 deltagende teatre ud af de økonomiske forhold, man må byde dem.
Derfor kan man fx opleve, at Københavns Kommunes kulturudvalg og -borgmester synes, at det er ok at lade børneteatrene i lille storbyteater-ordningen nøjes med budgetaftaler, der er væsentligt ringere end voksenteatrene, selvom det koster det samme at producere forestillinger og god kunst i det regi. Både hvad angår lønninger, administration, husleje og markedsføring m.v.
Derfor kan man fx opleve, at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst – der mangler en markant opskrivning af deres formidlingspuljer – må prøve at lade deres i øvrigt udmærkede ide om at give flerårig støtte til teatrene fremstå meget mere positivt end støttebeløbenes størrelser, der slet ikke kan matche de aktuelle produktionsforhold.
Men det er på høje tid, at der råbes højere om situationen. At få politikerne til at forstå, at det altså er alvor, hvis de overhovedet synes, at det velmeriterede børne- og ungdomsteater skal bevares og via turneaktiviteter give landets skolebørn og unge kunstneriske og formative oplevelser.
Da det endelig lykkedes at få det turnerende børneteaters største aktiv – købsrefusionsordningen – forbedret både administrativt og økonomisk (med et finanslovsaftalt løft på 20 mio. kr. årligt 2021-24), var det med så kort varsel, at de fleste af midlerne sejlede tilbage i statskassen både i 2021 og 2022, fordi de ikke-kommunale privatskoler og institutioner skal finde vej til den nye teaterkøbsform.
Det er så nogle få af disse ekstra refusionspuljemidler, der nu er tilgået Aprilfestival 2023 som særlig og helt nødvendig bevilling til afvikling af en weekend-kort festival.
MED TANKE PÅ de velmenende og handlekraftige ord fra kulturministeren ved offentliggørelsen af den livsvigtige donation, hvor det bl.a. lød, at:
Vi kan ikke undvære Aprilfestivalen herhjemme. Ikke nok med, at den i sig selv giver en masse børn og unge mulighed for at møde scenekunstens forunderlige verden, den er også med til at sætte en masse ringe i søen, så teatre kan komme på turné og ud til børn i hele landet.
– er her virkelig et område, hvor han med relativt få midler vil kunne gøre en kulturpolitisk forskel.
Handlekraft fra kulturministeren mangler der jo ikke. Da Slots- og Kulturstyrelsen valgte at spare en million kroner årligt ved at droppe den daglige flaghejsning af Dannebrog ved solopgang foran Kronborg Slot, og det ved de lokale mediers hjælp kom ministeren for øre, gik der mindre end en time fra hans Twitter-meddelelse om at ville finde en løsning, til styrelsens beslutning var omgjort.
Der er ingen tvivl om, at tilsvarende livgivende indgriben fra kulturministeren overfor børne- og ungdomsteatrets forhold vil få rigtig mange til rent symbolsk at hejse flaget til ustyrlige højder…
