Artikler
Artikel
Selvom Teater Akkord er helt ny i den turnerende børneteaterbranche, er kvinden bag rig på kunstneriske erfaringer – som freelance iscenesætter, skuespiller, musiker og underviser m.v. – og flere vellykkede samarbejdsproduktioner bag sig. Men nu har Signe Kærup Dahl altså også etableret rammerne til at skabe sine helt egne forestillinger.
Artikel
Efter 15 år som nyhedsportal i de samme grafiske gevandter sker der endelig noget. Så velkommen til en 2023-udgave af Teateravisen.dk, som forhåbentlig gør det endnu mere behageligt at besøge denne særlige medie-niche for professionel scenekunst for børn og unge.
Artikel
I kølvandet på bl.a. Horsens Teaterfestivals tema-spækkede fokus på publikumsinddragelse og medskabelse og interaktivitet er Teateravisens anmelder, Kirsten Dahl, taget på en oplevelsesorienteret rundtur i tidens scenekunst for børn og unge for at se, hvad der egentlig gemmer sig bag de mange buzzwords.
Artikel
Børneteatrenes eksistensberettigelse er at give børn en kunstnerisk og kulturel oplevelse, der kan stimulere deres fantasi og vække deres følelser, men der laves efterhånden alt for mange forestillinger, som mere er maskeret undervisning end egentlig scenekunst, mener skuespiller og teaterleder Niels Erling. Han ser udviklingen som et uambitiøst knæfald for skoleplaner og markedssalg og håber på en snarlig modreaktion.
Artikel
En officiel klage over forestillingernes indhold, en langvarig aviskonflikt og et krav om 50 pct. børn til alle forestillinger var med til at tegne begivenhederne, da den store aprilfestival i 1981 gæstede Nordsjælland. Nu er Aprilfestival 2015 tilbage i området, omend med andre udfordringer og større krav af den mere logistiske art, for her venter op mod gratis 800 forestillinger på at blive afviklet i løbet af 19.-26. april, der også byder på KRUM-konference, festivalshow, KulturCrew og meget mere.
Artikel
Dramatikeren Jesper Bræstrup Karlsen afsluttede for nylig et fireugers kursus i São Paulo, Brasilien, som bl.a. handlede om den danske tradition for at bruge teater til at tale med børnene om næsten alt, også de svære følelser. Fire brasilianske kursister fortæller her om deres møde med denne anderledes tankegang.
Artikel
Med næsten 400 forestillinger fra næsten 140 teatre er det ikke omfanget af Den Røde Brochure, der afsætter eventuelle krisetegn for scenekunst for børn og unge. Repertoirekataloget med de mange børneteaterproducenter er på banen for 45. gang.
Artikel
Aprilfestival 2015 nærmer sig hastigt, og teateravisen.dk har derfor taget turen til Nordsjælland for at få en snak med Grethe Olsen, kulturidealist, børneteaterindkøber og ikke mindst medansvarlig for, at den store festival i år afvikles i Frederikssund og Halsnæs kommuner.
Artikel
Dansk teater drives som noget særegent med både produktions- og afsætningsstøtte, men dette system har ført til en række underligheder, mener teaterprofessor emeritus Jørn Langsted, der har fået ny lup med indbygget kritisk lys, som han straks sætter mod billettilskudsordningen. Den burde fluks afskaffes og pengene overføres til teaterproduktion, mener Langsted, der også i sin klumme langer ud efter Politiken, hvis kronikplads nu bruges som rene reklamesøjler for teaterdirektører som Folketeatrets Kasper Wilton og HamletScenens Lars Roman Engel - hvor ikke mindst sidstnævnte leverer et miskmask af managemen-tænkning og teatral feberfantasi.
Artikel
Teatret Zeppelin på Vesterbro har skiftet eventyr ud med barsk virkelighed, når de i deres aktuelle forestilling stiller skarpt på fem flygtningebørns flugt fra krig.
Artikel
Teateravisen modtager løbende en masse teaterbøger om alskens emner. Og nu er det atter tid til et dyk i stakken, hvor der bl.a. fjæler sig erindringer fra et langt liv bag scenen, et forsøg på at definere tilskuerens rolle, lærings- og inspirationsbøger til undervisning, teatersport og gadeteater og manuskripter fra professionelle børne- og ungdomsteaterforestillinger.
Artikel
Performance-kompagniet Hotel Pro Forma har med 'Kosmos+' lavet deres første familieforestilling. Leder af kompagniet, Kirsten Dehlholm, fortæller her om at lave eksperimenterende teater til børn og om de mange positive reaktioner, hun har fået på den visuelt avancerede musikopførelse om noget så komplekst som verdensrummet.
Artikel
Kirsten Dahl har beskæftiget sig med professionel scenekunst for børn og unge i tre årtier og et foreløbigt højdepunkt fandt sted, da hun i september 2014 forsvarede sin ph.d.-afhandling om betydningsdannelse og poetik i poetisk teater, hvori indgår analyser af udvalgte b&u-forestillinger, men også opstilles en brugbar analysemodel, Gestusmodellen, for en særlig slags børneteater. Det er i sin natur ret akademisk, men bag ligger en begejstring for de mange intense oplevelser, som hun har fået hos børne- og ungdomsteatret.
Artikel
”Kunne du ikke sætte dig hen og skrive et forslag til en ny teaterlov?” spørger aliaset lupholderen. ”Der ser jo ellers ikke rigtig ud til at ske noget. Og vi må have sat lidt fut i processen.”
”Jooh”, svarer lupholderen – og hiver et let krøllet og nusset papir frem fra inderlommen. ”Hvad med det her? Her er 13 paragraffer. Det må være nok...”
Professor emeritus Jørn Langsted lancerer den kommende teaterlov (!) - 13 punkter lang og båret af tre store tanker: Der skal satses på dynamik og bevægelighed i støttesystemet; Der skal etableres en nationalscene for teater for børn og unge - og Det Kgl. Teater skal omdannes til tre selvstændige teatre.
Artikel
Der arbejdes stadig energisk på at redde Zangenbergs Teater her et år efter at man røg ud af lille storbyteater-ordningen. For den nye leder, Thea Kulavig, handler det bl.a. om at fylde teatret med gæstespil, workshops, kurser og andre kreative aktiviteter udover de egenproduktioner, som en udfordret økonomisk situation giver mulighed for. En ny profil og på sigt et nyt navn skal holde liv i teatret i Pilestræde.
Artikel
I regi af Danmarks Teaterforeninger har man oprettet et udvalg, der skal arbejde for at støtte og fremme de lokale teaterforeningers formidling af børne-, ungdoms- og familieteater. Man har bl.a. etableret et ambassadørkorps, der skal bistå med erfaring og gode råd, når der skal arrangeres børneteater. Man håber også, at initiativet kan få flere teaterforeninger til at tage opgaven på sig.
Artikel
Teaterværkstedet Madam Bach har i fire år været partner i et stort EU-støttet internationalt teaterprojekt, Small Size, hvis formål har været at forske, udvikle og diskutere former for teater for de allermindste. Nu lakker projektet mod slutningen, men håbet er, at det internationale samarbejde kan fortsætte.
Artikel
ZeBU må som lille storbyteater på Amager undvære sit faste spillested det meste af 2018, mens der bygges om for bl.a. at give bedre plads til naboen, koncertstedet Amager Bio. Teatret har valgt at se det som en mulighed for bl.a. at komme tættere ind på livet af de lokale skoler, hvor man har indgået aftaler med flere om at bruges deres sale som spillested. Men SpringFestivalen må flyttes et år.
Artikel
Teateravisen følger det forgangne år til dørs med en række punktnedslag omkring begivenheder, der var med til at tegne scenekunst for børn og unge i 2017 - og nogle af de aktiviteter og udfordringer, som venter i det nye år.




















