Lupholderens teaterlov
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme produktion af teater i Danmark og dansk teater i udlandet.
Stk. 2. Teater omfatter i loven de performative kunstarter: skuespil, ballet, dans, opera, operette, musical, performance samt revy.
Stk. 3. For de teatre, der er omfattet af og modtager støtte i henhold til loven, gælder, at der ikke må gøres indskrænkning i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagementer og øvrige kunstneriske spørgsmål.
Kapitel 2
Det Danske Teaterinstitut
§ 2. Det Danske Teaterinstitut har til opgave at fordele de statslige midler, der afsættes på de årlige finanslove, til produktion af teater. Instituttet skal støtte:
1) skabende scenekunstnere,
2) præmiering af scenekunstneriske værker,
3) stationær og turnerende teatervirksomhed på landsdelsscener, store københavnske teatre, egnsteatre, små storbyteatre, uafhængige teatergrupper og teaterkunstnere, amatørteatre,
4) fremme af ny dansk dramatik,
5) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.
Stk. 2. Instituttet skal ved fordelingen af midlerne lægge vægt på kvalitet og på udviklingspotentiale. 25% af midlerne skal anvendes til teater for børn og unge. Instituttet skal prioritere geografisk spredning af aktiviteterne herunder produktionen af teater.
§ 3. Det Danske Teaterinstitut skal følge udviklingen i hele teaterbranchen.
Stk. 2. Instituttet kan iværksætte evalueringer og undersøgelser af større eller mindre dele af branchen.
Stk. 3. Instituttet skal deltage i den offentlige debat om teatrets rolle, og det forpligtes til at afholde seminarer og møder herom for interesserede.
§ 4. Det Danske Teaterinstitut ledes af en bestyrelse på syv medlemmer, udpeget af kulturministeren.
§ 5. Bestyrelsen ansætter et eller flere armslængdeorganer – for en periode på fire år – på 5-7 medlemmer, der i praksis fordeler statsstøtten. Grænsedragninger fastlægges af bestyrelsen.
Kapitel 3
Nationalscenen for børne- og ungdomsteater
§ 6. Nationalscenen for børne- og ungdomsteater har til opgave af producere forestillinger, være et sted for såvel danske som udenlandske gæstespil samt afholde seminarer og andre aktiviteter, der kaster lys på børne- og ungdomsteatret.
§ 7. Nationalscenen består af en flerhed af ensembler med egen kunstnerisk ledelse.
Kapitel 4
Det Kongelige Skuespil
§ 8. Det Kongelige Skuespil er Danmarks nationalscene mht. skuespil. Teatret skal producere et varieret skuespilrepertoire med særlig hensyntagen til danske værker. Teatret skal videreføre og nyfortolke de klassiske traditioner samt bidrage til nyudviklinger af teaterkunsten.
Stk. 2. Gennem turnévirksomhed skal Det Kongelige Skuespil omfatte hele landet. Teatret kan desuden gennemføre turnéer i udlandet.
Kapitel 5
Den Kongelige Opera
§ 9. Den Kongelige Opera er Danmarks nationalscene mht. opera. Teatret skal producere et varieret operarepertoire med særlig hensyntagen til danske værker. Teatret skal videreføre og nyfortolke de klassiske traditioner samt bidrage til nyudviklinger af teaterkunsten.
Stk. 2. Gennem turnévirksomhed skal Den Kongelige Opera omfatte hele landet. Teatret kan desuden gennemføre turnéer i udlandet.
§ 10. Det Kongelige Kapel hører under Den Kongelige Opera og skal derudover betjene Den Kongelige Ballet.
Kapitel 6
Den Kongelige Ballet
§ 11. Den Kongelige Ballet er Danmarks nationalscene mht. ballet. Teatret skal producere et varieret balletrepertoire med særlig hensyntagen til danske værker. Teatret skal videreføre og nyfortolke de klassiske traditioner samt bidrage til nyudviklinger af teaterkunsten.
Stk. 2. Gennem turnévirksomhed skal Den Kongelige Ballet omfatte hele landet. Teatret kan desuden gennemføre turnéer i udlandet.
Kapitel 7
Rabat på billetter til børn og unge
§ 12. Børn og unge under 26 år kan købe teaterbilletter til halv pris maksimalt 100 kr.
Stk. 2. Rabatbilletter købes og anvendes mod fremvisning af Sundhedskort el. lign. dokumentation.
Kapitel 8
Revision
§ 13. Loven revideres hvert 5. år, første gang i folketingsåret 2023-24.
Stk. 2. Inden revisionsforslag fremsættes skal interessenter i teaterlivet have mulighed for at udtale sig om, hvordan loven har fungeret.
****
"Hovsa," siger aliaset. "Hvor kom det lige fra? Og hvad er meningen?"
Jo, se lupholderen har tænkt tre store tanker og så en række mindre. Og det er i sig selv svært nok at holde sammen på én gang – i hvert fald i lupholderens hoved. Første store tanke: Der skal satses på dynamik og bevægelighed i støttesystemet. Anden store tanke: Der skal etableres en nationalscene for teater for børn og unge. Tredje store tanke: Det Kongelige Teater skal omdannes til tre selvstændige teatre.
Lad os tage det sidste først. Der er absolut ingen grunde, hverken kunstneriske eller økonomiske, til at bevare Det Kongelige Teater som et trehovedet uhyre. Det går over lupholderens forstand, at der ikke for længst er sket en opdeling. Det ville have skabt klarhed og enkelhed i forhold til offentligheden. Det ville med al sandsynlighed have kunnet betyde bedre kunst – uden fnidder og kunstarts-jalousi i kulissen. Og snakken om, at det trehovede uhyre gør det sværere for politikerne at gennemskue, hvad det egentlig koster, regner lupholderen for helt useriøst. Det er ikke den måde, man skal drive teaterpolitik på.
Anden store tanke var at oprette en fjerde nationalscene, for børne- og ungdomsteater. Der er mange grunde til, at det er en god og nødvendig idé. Det er her der er blevet eksperimenteret og nyudviklet i mange år. Det er et kunstnerisk miljø, men også en kunstnerisk konkurrence. Det er stort set den eneste del af dansk teater, der har kunnet markere sig internationalt.
Det ville være et smukt og rigtigt træk, at Folketinget beslutter, at Danmark skal foretage et spring fremad ved at oprette en nationalscene for børne- og ungdomsteater. Desværre er svenskerne kommet først, men sådan som lupholderen beskriver det, så bør den danske nationalscene være en kombination af ét teater og af en flerhed af ensembler. Så modellen er anderledes end svenskernes.
Hvordan bestyrelserne for de fire nationalscener skal sammensættes, og hvilke kompetencer de skal have, overlades (u)trygt til jurister, der også skal have noget at lave, når de nu sidder der, i ministerier og styrelser.
Og den første store tanke er at skabe dynamik og bevægelighed i støttesystemet. Det gør man ved at pulje støttemidlerne til landsdelsscener, store københavnske teatre, egnsteatre, små storbyteatre, uafhængige teatergrupper og kunstnere til en samlet, stor pose penge, der placeres i Det Danske Teaterinstitut, som ud fra helheds-, kvalitets- og geografisk spredningshensyn fordeler pengene.
Dvs. scenekunstudvalgene under Statens Kunstfond nedlægges, og der oprettes et nyt samlet sted med helt anderledes muskelkraft.
Blandt småtankerne i lupholderens hoved er, at blandt rabatordningerne er det kun rabat for børn og unge, der bevares med statslig støtte. Resten overlades til teatre og kommuner.
En anden småtanke er, at loven skal udsættes for revision med faste mellemrum. Hvert 5.år skal man diskutere, om skidtet så fungerer.
Grundlag i det hele er fleksibilitet, kunstnerisk dynamik og variation. Pengene knyttes til kunst og ikke til bygninger.
"Utroligt", siger aliaset. "Det er jo lige så Folketinget kan gå i gang med at vedtage det."
