Selvom scenekunst med absolut fordel kan opleves live, er der jo ganske mange facetter af begrebet teater, herunder hvordan det opleves af kunstnerne på scenen, af teaterarbejderne i kulissen, af publikum i salen – og i det offentlige rum i form af gadeteater m.v.
Dertil kommer de mange, der som lærere eller elever bruger teater som i undervisningen eller i specielle projekter – og dramatikerne, der sørger for manuskripter til både professionelle forestillinger og de mange, mange amatørspil, der opføres landet rundt.
Det er sådanne ting, der rummes i nogle af de mange bøger, der sendes til Teateravisen og af og til får lov til at ligge betænkeligt længe på redaktionens bord.
Men her er så et lille verbalt commandoraid.
Et liv i kulissen
Allan Lauridsen (f. 1953) har som forestillingsleder m.v. gennem 40 år været ansat på nogle af landets største teatre, heriblandt Aalborg Teater, Aarhus Teater og et par årtier på Det Kgl. Teater. Han har mødt mange spændende mennesker, oplevet det unikke sammenhold – og det modsatte – bag scenen, været faglig aktiv og med til at uddanne teaterteknikere til et spændende liv i det scenekunstneriske bagland.
Det fortæller han om via stemningsbilleder og anekdoter og mere konkrete arbejdsbeskrivelser i 'Et liv på scenen – uden at blive set', som altså er teaterhistorie fra kulisserne.
Allan Lauridsen, der tidligere (1985) har udgivet 'Det er ingen kunst' – om en teaterregissørs arbejde, kommer vidt omkring i sin nye bog, der med mange selvbiografiske udflugter tegner et interessant portræt af et liv i teatrets tjeneste og mødet med store personligheder og deltagelse i interne og eksterne kulturpolitiske kampe m.v.
Så må man lige bære over med en noget løs kronologi, en vis trang til banale kategoriseringer af person- og faggrupper – og overraskende kedelige illustrationer i en ellers farverig karriere.
Tilskuerens rolle
De fleste teaterbøger handler om kunstens rammer, historie og udvikling m.v., så på den måde er det hyggeligt med en bog om tilskuerens rolle i teatret – for publikum er jo en såre vigtig bestanddel af en forestilling…
Kirsten Verner (f. 1927) er uddannet skuespiller fra skolen ved Aarhus Teater, men fandt sig siden anden levevej, mens hun bl.a. studerede teatervidenskab på KU. Hun har altså faglig og teoretisk indsigt, som der øses af i 'Tilskuer, kend din rolle. Om teater og publikum' – som angiveligt henvender sig til såvel garvede teatergængere som unge 'nybegyndere' på stolerækkerne.
Men selvom man kommer vidt omkring i teaterhistorien og på udflugter til alverdens scener og forestillinger og følger Verners citatjagt fra allehånde teaterfaglige, filosofiske og kommunikative bøger m.v., så foregår det ved mange pudsige spring fra emne til emne og tema til tema, godt flankeret af jeg-oplevelser og -refleksioner.
Men det er da underholdende på en lidt gammeldags og belærende måde – og al ære værd at tage sig godt af tilskueren og have et nøgternt og kærligt blik for de unges tilgang til teatret som medie.
Fem veje ind i teatret
En anden læringsmæssig håndtering af de unge i relation til teatret er at finde i Jette Mortensen & Lotte Thulstrups 'Teater i det nye årtusinde. Fem veje ind i teatret', der er en målrettet og velredigeret undervisningsbog for gymnasiet, som i 2014 udkom i 2. oplag efter en meget positiv modtagelse ved udgivelsen i 2012.
Forfatterne underviser begge i dramatik på gymnasieniveau og i bogen lancerer de meget pædagogisk fem dramatiske tilgange for nyskabelser i det moderne teater, og disse bruges til at give indblik i vigtige tendenser i dansk teater ca. 2000-2010, garneret med gode faktabokse, arbejdsark, forslag til øvelser m.v.
Alt i alt glimrende og delikat afleveret, men man kan godt lige undre sig over, at bogen stort set ignorerer de ‘veje til teatret’, som ungdomsforestillingerne udgør og hvor mange har lige så stort potentiale (og måske mere vedkommenhed overfor målgruppen) end de voksenforestillinger, som de udvælger. De kommer næsten ved et rent tilfælde lige til at strejfe Contact på Betty Nansen og Holbæk Teaters Reumert-priste ‘Gidsel’, men uden at sætte dem i relation til det opsøgende turneteater for børn og unge, der også når ud til mange gymnasier.
Teater som læring
Teater i undervisningen er som bekendt ikke kun forbeholdt gymnasier, men er og kan i høj grad være et vigtigt element i undervisningen i skoler og på institutioner m.v.
Og er Jette Baks 'Drama og teater for børn og unge – hvorfor giver det læring?', der som målgruppe har lærere, og pædagoger og studerende, et gennemarbejdet og sympatisk værk, hvis forordsønske er som skrevet ind i den nye skolereform; nemlig at drama og teater i højere grad vinder indpas i skoler, fordi læringspotentialet er så stort og bl.a. kan give svar på nogle de mange udfordringer, man møder i et komplekst samfund.
Jette Bak – der tidligere (2004) har udgivet bogen 'Af og på med rollen – om drama og teater i undervisningen – kommer godt og læsevenligt underviseren i møde med metoder og teknikker, praktiske forhold, øvelser og dramaopgaver, vejledning og samfundsperspektivering. Det er en meget kompetent og anbefalingsværdig bog om drama.
Og så slutter hun af med at huske læreren/læseren på, at børn og unge skal i teatret for at opleve denne særlige kunstart live – både for berigelsen og den rene oplevelses skyld.
Teatersport
Til det mere legesyge segment udi drama findes Marianne Miami Andersens 'Teatersport og improvisation' – der er en let tilgængelig håndbog med en masse øvelser og praktiske forslag og angivelse af mulige rammer i arbejdet med og fremvisning af primært teatersport.
Bogen er en genudgivelse og angiveligt også revideret udgave af en udgave fra 1994, men hverken udsynet til 'teatersport verden rundt' eller litteraturlisten synes ramt af opdateringen.
Og man kan bl.a. undre sig over, at DR-serien fra 1991-91, 'Så hatten passer', der i den grad var med til at promovere teatersport og gøre genren folkelig, (stadig) slet ikke er nævnt, heller ikke at teatersport siden dengang er kommet på programmet på bl.a. højskoler – ligesom en 2014-udgave i internettets tidsalder i det mindste burde hjælpe læserne med en henvisning til de mange teatersportsgrupper, der findes her i landet – fx blot en www til listen improteater.dk
Gadeteater med børn og unge
Hvor gadeteater – eller måske blot forestillinger velegnet til at blive spillet i fri luft – er på repertoiret hos flere professionelle børne- og ungdomsteatre, sker det også at børn og unge selv binder an med den svære fastholdelse af publikum i det offentlige rum og således for en stund forlader de små teaterrum, hvor forældre og klassekammerater oftest er det eneste publikum.
Mia Hesselberg-Thomsen og Morten Svalgaard Nielsen forsøger med den pamfletiske 'På spil i byen – gadeteater med børn og unge' at skitsere nogle regler og rammer for genren. Herunder en kort gennemgang af ni kategorier af gadeteater-traditioner som commedia dell'arte, bouffon, skjult teater, happenings osv. Der er imponerende nok også blevet plads til dramapædagogiske og kunstneriske overvejelser, råd og vejledning på de små 50 sider.
Manuskripter
Ikke mindst teaterforlaget Drama trykker en lind strøm af teatermanuskripter, som også rammer redaktionens bord. Mange er lavet og afprøvet i skoler og institutioner i form af forestillinger, men også de professionelle dramatikere får deres tekster udgivet.
Det kan ofte være en meget anderledes oplevelse at læse en tekst før/efter at man har set den dramatiske version, men nogle gange kan det give svar eller associationer af anden art end det fremviste. Og i enkelte tilfælde kan disse professionelle manuskripter måske adapteres til skoleforestillinger eller blot efterbehandling af en udflugt til en forestilling. Også selvom mange teatre laver specifikt undervisningsmateriale i forbindelse med deres forestillinger.
Her er de senest indløbne manuskripter for børne- og ungdomsforestillinger, der er blevet anmeldt her på portalen. Så kan man evt. sammenligne læseoplevelse og/eller egen publikumsoplevelse med kritikerens vurdering af den samlede forestilling:
– Lærke Sanderhoff: 'Merlin' – opført af Teater Spektaklo. Anmeldelse
– Lærke Sanderhoff: 'Vildt voldsomt venskab' – opført af Alias Teaterproduktion. Anmeldelse
– Line Mørkeby: 'Ung blond pige' – opført af Teatret st.tv. Anmeldelse
– Line Mørkeby: 'Deadline – en livlig historie om at dø' – opført af Teatret st.tv. Anmeldelse
– Thomas Howalt: 'Kaptajn Bimse i Saltimbocca' – opført af Louise Schouw Teater. Anmeldelse
– Anders Garfield: '4,1 promille' – opført af Alias Teaterproduktion. Anmeldelse
– Simone Isabel Nørgaard & Charlotte Ladefoged: 'Branden' – opført af hvid støj sceneproduktion. Anmeldelse
