Af: Carsten Jensen

23. januar 2018

Ambassadører, information og gode råd

I regi af Danmarks Teaterforeninger har man oprettet et udvalg, der skal arbejde for at støtte og fremme de lokale teaterforeningers formidling af børne-, ungdoms- og familieteater. Man har bl.a. etableret et ambassadørkorps, der skal bistå med erfaring og gode råd, når der skal arrangeres børneteater. Man håber også, at initiativet kan få flere teaterforeninger til at tage opgaven på sig.

Danmarks Teaterforeninger (DT) nedsatte for halvandet år siden et særligt udvalg, Børne-, Unge- og Familieteaterudvalget (BUF), som skal arbejde for at fremme de lokale teaterforeningers (TF) interesse for at vise børne-, unge- og familieteater.

Organisationen er via sine knap 70 lokale teaterforeninger spredt over det danske og ganske land en vigtig medspiller i formidlingen af børne- og ungdomsteater. Og har været det gennem hele DT's historie – se artiklen 'En fælles historie' i anledning af organisationens 50 års jubilæum i juni 2017.

Men selvom der altså arrangeres børneteater i teaterforeningsregi mange steder, så er der et større potentiale til stede – og nogle mangler måske bare lidt hjælp og et venligt skub til at komme i gang eller til udvide de eksisterende aktiviteter, og her kommer  BUF-udvalget ind i billedet.

Intern afdækning af formidlingen

Børne-, Unge- og Familieteaterudvalget udgøres af tre personer, Inge Risom (der er tovholder, formandstitlen bruger man ikke…), Ole Honoré og Palle Guldbrandsen, der alle udover engagementet i DT's bestyrelse er formænd i deres lokale teaterforeninger i henholdsvis Odsherred, Helsingør og Tønder.

Teateravisen har haft en lille snak med Inge Risom og Ole Honoré for at høre lidt om BUF's aktuelle arbejde (se udvalgets kommissorium i faktaboksen).

»Vi er stadig i opbygningsfasen med BUF, men har dog allerede fået lavet en intern undersøgelse af teaterforeningernes børneteaterformidling. Den er ikke offentlig tilgængelig, men viser, at omkring 20 pct. slet ikke arrangerer børneteater, mens en stor mellemgruppe arrangerer en del forestillinger og en topgruppe rigtig meget,« fortæller Ole Honoré, der dog pointerer, at man ikke uden videre kan konkludere, at de 20 pct. udgør et direkte indsatsområde.

»Nogle er slet og ret ikke interesseret – det kan handle om tradition, manglende overskud eller fokus på denne målgruppe osv.;  mens andre kan se, at deres lokale egnsteater eller en aktiv kulturforvaltning i forvejen står for at arrangere. Men der er så dem, der faktisk gerne vil i gang med børneteaterformidling, men bare ikke lige har fået sat gang i det og sat sig ind i tilskudsordninger m.v.«

Ambassadørkorps

Og her kommer et af BUF's nye tiltag ind i billedet, fortæller Inge Risom:

»Til dem og til andre interesserede har vi etableret et Ambassadørkorps, der kan bistå dem med information og anden bistand. Korpset består p.t. af ni personer, således at vi har 1-2 ambassadører i hver af landets fem regioner.

Dem har vi holdt et kursus med i november sidste år for at udstikke nogle retningslinjer for arbejdet. De er i forvejen alle i større eller mindre grad erfarne formidlere af børneteaterforestillinger og  kan fortælle andre, hvordan man gør, hvordan man kan vælge, bestille og afvikle forestillinger, hvordan man bruger formidlings- og refusionsordningen omkring køb af forestillinger m.v.« 

Det er BUF's forventning, at disse erfarne ambassadører kan være med til danne lokale netværk og holde kontakt med de teaterforeningsmedlemmer, der vil arrangere børneteater.  

Weekendkursus for potentielle arrangører

Ole Honoré fortæller, at man nyligt har lavet et succesrigt BUF-fremstød på DT's seneste regionalmøder – der er fem af slagsen- hvor der traditionelt møder mange lokalforeningsmedlemmer frem, som dermed fik stiftet bekendtskab med udvalget og dets arbejde.

Inge Risom supplerer med, at BUF 7.-8. april arrangerer et weekendkursus i Middelfart for alle interesserede teaterforeningsmedlemmer med workshops og oplæg fra ambassadørerne, ligesom der vises to forestillinger: 'Habibi' med Opgang2 Turneteater og Teater2Tusinds gode, gamle 'Klods Hans'.

Desuden kommer Birgitte Holt Nielsen fra Den Jyske Opera og fortæller om formidling af børneopera m.v. Hun er initiativtager til landets første børneoperafestival, GrowOP!, der netop har modtaget P2-Prisen for 'Årets Nyskabelse' (se note).

Stop for nedgang

Børne-, Unge- og Familieteaterudvalget er et sympatisk initiativ, som forhåbentlig vil få den effekt, at der vil blive arrangeret mere børneteater rundt i landet, hvor teaterforeningerne holder til og kan gøre en ekstra indsats.

Det er ingen hemmelighed, at formidling af teater for børn og unge længe har været for nedadgående både i teaterforeningsregi – dog med store udsving og undtagelser – og generelt på skoler og institutioner. Sidstnævnte skyldes både besparelser og færre kontaktpersoner/ildsjæle på skoler og institutioner med penge, tid og ork til at arrangere besøg af turnerende børne- og ungdomsteatre.

En målrettet indsats fra BUF og ambassadørerne kan så gøre en forskel, fordi teaterforeningerne via deres lokale forankring og kendskab til teaterformidling besidder et potentiale til at vende nedgangen her.

Og uanset om det er som arrangør af forestillinger alene i TF-regi eller som arrangør og formidler af forestillinger til hjemkommunens skoler og institutioner m.v. findes der jo gode økonomiske redskaber i form af formidlingsordningen og købsrefusionsordningen.

Der findes i øvrigt mange forskellige ordninger, hvor teaterforeninger arrangerer børne-/ungeteater lokalt, som man kan se det i fx  Helsingør, Odsherred,  Hvidovre og Gentofte (Filiorum) og på Bornholm.

Synergieffekten

Man skal selvfølgelig huske på, at teaterforeningerne er baseret på frivilligt arbejde, selvom der i  enkelte større af dem er lønnede administratorer på hel- eller deltid, som kan tage sig af papirarbejdet.

De fleste bestyrelser har også en markant overvægt af ældre medlemmer, hvor mange alene på grund af deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan finde tid til at være aktive omkring teaterforeningsarbejdet.

Men for Inge Risom og Ole Honoré handler det om at få fat i ildsjælene. Og forløse den indlysende synergieffekt:

Hvis teaterforeningerne er med til at arrangere gode forestillinger for børn, hvor deres forældre og/eller bedsteforældre deltager, kan disse også tænkes at få lyst 'selv' at gå i teatret i foreningen til voksenforestillingerne – ligesom børn og unge jo får et kendskab til teaterforeningernes virke, som de måske vender tilbage til, når årene med hårdt presset familieliv og børn afløses af mere fritid.

Og netop omkring rekrutteringen til teaterforeningerne er både Inge Risom og Ole Honoré helt realistiske:

De unge  og børnefamilierne er nok et eftertragtet segment, men de fylder altså ikke meget i TF-regi. Her dominerer 50+'erne og opefter totalt. Til gengæld kommer der jo hele tiden nye til dette segment. Både som tilskuere til voksenforestillingerne og aktive i medlemsarbejdet.

Og så kan gøre en særdeles nyttig gerning ved også at arbejde for børn-, ungdoms- og familieteatret i lokalområdet. Med hjælp fra BUF og Co. 

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.