Af: Mette Garfield

16. februar 2015

Nu med børnesæder

Performancekompagniet Hotel Pro Forma har med 'Kosmos+' lavet deres første familieforestilling. Leder af kompagniet, Kirsten Dehlholm, fortæller her om at lave eksperimenterende teater til børn og om de mange positive reaktioner, hun har fået på den visuelt avancerede musikopførelse om noget så komplekst som verdensrummet.

Hotel Pro Formas 'Kosmos+' har netop spillet i 12 dage med fuld belægning i Den Grå Hal på Christiania og de danske teateranmeldere har været begejstrede (se portalens femstjernede anmeldelse, red.). 

Men hvad mener Kirsten Dehlholm, kunstnerisk leder af det internationalt velrenommerede kompagni, selv om at spille forestillingen i et råt og meget mindre rum end på den store scene i Litauens Nationale Drama Theater, hvor forestillingen havde premiere i foråret 2014?

»Jeg har været meget overrasket over, hvor godt 'Kosmos+' er blevet modtaget herhjemme. For mig har projektet været et bjerg, der skulle bestiges. Vi skulle ind i en tom, kold hal. Alt skulle installeres, lamper skulle hænges, alt skulle rigges, publikumsopbygning skulle opbygges, alt skulle laves. Jeg har haft søvnløse nætter. Vi havde mange penge ude at svømme,« fortæller Dehlholm ved det orange langbord i Hotel Pro Formas dramatisk smukke bibliotek på Amager.

'En voksenforestilling for børn'

»Jeg synes, det er lykkedes formmæssigt i Den Grå Hal. Vi har ingen sidescener, og vi kan ikke skjule vores lamper, det er ikke så lykkeligt. Men bortset fra det synes jeg, at det fungerer godt, for man er tættere på i Den Grå Hal, det går mere ind i kroppen på publikum, og performerne er bedre. Jeg har kunnet instruere dem med stor præcision, fordi jeg har kunnet gøre det på mit eget sprog,« siger Kirsten Dehlholm, der har derudover fået fantastiske reaktioner fra publikum.

Hun har modtaget mails fra folkeskolelærere, som fortæller deres elever vil opføre uddrag af 'Kosmos+'  til morgensamlinger, og de har sendt hende anmeldelser af forestillingen, eleverne har skrevet.

»Det er helt fantastisk for mig at se børnefamilierne komme ind. Hotel Pro Forma er nu med børnesæder. Det er en af de største overraskelser, jeg har oplevet i mange år. For ordet ’familieforestilling’ lugter for mit vedkommende ikke godt. Men vi har vitterlig lavet en familieforestilling. Og der lader til også at være stor interesse fra udlandet. Det lader til, man leder efter gode børne- eller familieforestillinger. Der er kvalitet i 'Kosmos+' fordi vi ikke taler ned til børnene. Det er en voksenforestilling for børn,« forklarer Dehlholm.

'Lige så svært for børnene som for de voksne'

'Kosmos+' er i modsætning til mange andre børneteaterforestillinger en storskala-opførelse om noget så kompliceret som verdensrummet. Og i modsætning til andre Hotel Pro Forma-forestillinger er der i 'Kosmos+' anslaget til en fortælling.           

Hovedkarakteren er en dreng, Tom7, der kigger op i himmelrummet og begynder at fortælle om universet. Han får tingene til at ske på scenen og starter sin rejse, hvor han møder en astronom, to filosoffer, to fysikere og en særlig månepige.

Et oplagt spørgsmål til Kirsten Dehlholm er derfor, om hun har tænkt anderledes, når hun har skullet lave en forestilling for børn.

»Det har været ’in my mind’, at det skulle være for børn, selvom jeg ikke vil tænke i en målgruppe. Men det var alligevel med hele vejen. Figuren Tom7 er midtpunkt, så børnene har kunnet identificere sig med ham.«

En scene handler om tyngdekraften. Ellen Hillingsø spiller astronomen, som hele forestillingen igennem står højt oppe på en stige. Mens hun deroppefra taler om tyngdekraften, lader hun en sten, en fjer og et stykke papir falde mod jorden.

»Jeg hader ellers, at man på scenen illustrerer det,  man siger. Men her har jeg ikke været bange for at gøre det. Performene siger også, det støver på Mars, og så støver de sig af. Men først og fremmest har jeg tænkt, at indholdet skal være lige så svært for børnene som for de voksne.«

Ingen forstår kvantefysik

Teksten i 'Kosmos+' er heller ikke, på trods af en sproglig enkelhed, særlig børnevenlig og er meget ulig tekster, man ellers kan opleve i iscenesættelser for børn. Teksten er udarbejdet på basis af diverse videnskabsfolks nyeste forskning for bl.a. at sikre, at alle facts er korrekte, forklarer Dehlholm.

Som publikum bliver man derfor også undertiden hægtet af i 'Kosmos+', men det poetiske sprog, de filosofiske spørgsmål ligesom de faktuelle detaljer rammer publikum i kroppen såvel som i intellektet, skaber resonans, så man får lyst til selv at researche videre.

»Ting, der er svære, kan du ikke gøre lette. Du kan ikke gøre kvantefysik let. Ingen af os forstår kvantefysik eller Einsteins relativitetsteori, medmindre du er videnskabsmand. Jeg har taget det valg ikke at prøve på det. Fordi det er til børn, er der nogle valg, man skal vælge ikke at gøre,« fortæller Dehlholm.

Det store univers i en lille fortælling

I 'Kosmos+' indgår altså selvfølgelig en række faktuelle detaljer om universet. Om den rette balance mellem det videnskabeligt eksakte indhold og det filosofisk, gådefulde og poetiske, mener Kirsten Dehlholm:

»Jeg var bange for, om jeg kunne få hele det store univers ind i en lille forestilling, uden at det blev banalt. Det faktuelle fylder så meget, fordi det er så spændende at fortælle om – det er så ufatteligt! Det bliver så blandet med hverdagshistorier og sjove udsagn, for man kan simpelthen ikke kapere facts, tal og oplysninger alene. De skal blandes med andre slags historier. Vi lever her på Jorden med alle vores problemer, så hverdagen skal med. Men det er herfra vi ser ud og op.«

Hotel Pro Forma-kompagniet har gennem mange år produceret forestillinger med udgangspunkt i rum og perception. Kirsten Dehlholm har scenisk stillet store spørgsmål til bl.a. dannelsesbegrebet, evolutionen, mellemøstlig kultur og forholdet mellem billede og flade med en såvel videnskabelig undersøgende tilgang som romantisk, poetisk og billedmættet.

Men det var tilfældigheder, eller måske ville universet, at Kirsten Dehlholm skulle lave sin første børne/familieforestilling om netop kosmos, himmelrummet.

»Det startede her: En teoretisk fysiker, der havde arbejdet på Niels Bohr Instituttet i mange år, kom ud og viste mig billeder af universet. Han var  meget optaget af det og ville gerne dele det med kunstnere.  Jeg så disse fantastiske billeder og forstod ingenting af det. Jeg tænkte, at hvis jeg nogensinde skulle lave en forestilling om universet, skulle det være for bøn. For jeg var selv et barn i forhold til det han viste mig,« uddyber hun.

Udfordringen i Litauen

Et halvt år efter spurgte direktøren for Litauens Nationale Drama Teater, om Dehlholm ville lave en forestilling for børn. Og pludselig var iscenesættelsen om kosmos for børn en realitet.

»Jeg troede først, det skulle være på den lille scene, men han ville, at det skulle være på den store scene. Det blev jeg virkelig for. For det at lave børne- og eksperimenterende teater er som regel hensat til de små scener. Men jeg fik den store scene og de skuespillere, jeg ville have. Han ville gerne udfordre sit publikum.«

Herefter tog det to års research, hvor Kirsten Dehlholm og Hotel Pro Forma studerede universet, skabte billedmateriale, lavede manus, samarbejdede med både videnskabsfolk og digtere samt med to unge musikere.

»En reaktion, jeg har fået fra en dreng, var, at han gerne ville være rumforsker, men efter at   have set 'Kosmos+' ville han 50 gange mere være rumforsker. Vores ambition er, at mindst to børn ønsker være rumforskere,  astronomer eller videnskabsmænd/-kvinder efter at have set forestillingen. Hvis man ser eller oplever noget som barn, så sætter det sig som et sædekorn. Der har selvfølgelig været både ris og ros fra børnene, men de er blevet påvirket.«

Kunstnerisk oplevelse med formidling

Flere folkeskolelærere har også opfordret Hotel Pro Forma til at lave undervisningsmateriale i forlængelse af forestillingen.

»I forbindelse med tidligere Hotel Pro Forma-produktioner har vi gjort det. Men denne gang har vi ikke haft tid eller råd. Hvis 'Kosmos+' kommer op igen i Danmark, ønsker jeg, at vi kan lave det, for det udvider forestillingen. Vi har lavet research gennem to år, og så ser folk en halvanden times forestilling.  Det ville være sjovt at lave et undervisningsmateriale, men det kræver økonomiske ressourcer, for det sker ikke gratis.«

Udover at sætte sædekorn i børnene til at blive astrofysikere og videnskabsfolk er det så også en betydningsfuld opgave for Dehlholm at lære børnene at se teater, fra de er små?

»Ja, det er vigtigt, at de ikke kun får traditionelt børneteater at se. Men mest ser de jo tv og tv-serier. Der er mange gode tv-serier, ved jeg, selvom jeg ikke selv ser dem. Jeg kender også til Hr. Skæg,. Men det er vigtigt, at de også får noget at se, som er mærkeligt og ufatteligt for dem, og som også er en fysisk oplevelse. For det er en fysisk oplevelse at komme ind i Den Grå Hal, det er ikke som på tv,« siger Kirsten Dehlholm,  holder en pause og tænker, og så kigger hun op igen og siger alvorligt:

”Det er vigtigt, at børn oplever kunst – det er bare det. De skal have en kunstnerisk oplvelse, selv om der samtidig er en masse formidling i det.”

Børn er velkomne

Skal Hotel Pro Forma så lave flere familieforestillinger?

»Kun hvis der kommer noget op. Det skal hænge sammen, skal fødes af det rigtige stof eller den rigtige årsag. Jeg kan ikke love, der kommer en 'Kosmos'  nummer 2,« griner Dehlholm og fortsætter:

»Vores næste forestilling skal handle om Arktis. Det er også et stort emne. Det bliver ikke en familieforestilling, men selvfølgelig kan børn komme og se den og blive påvirket af kunsten.«

Seneste artikler

Seneste artikler

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Vi klapper i takt

Vi klapper i takt

Et nytår signalerer ofte forandring, og 2024 bliver så også det år, hvor Aprilfestivalen skifter navn til 'KLAP - teaterfestival for små og store’. Teatercentrums direktør, Dorthe Skøtt Bébe, reflekterer i sin kommentar over det intensive arbejde med at udvikle en ny identitet for den store festival.
Læs mere
’De vil virkelig gerne lave teater’

’De vil virkelig gerne lave teater’

Dramatiker Væksthus har været et brancherettet talentudviklingsprojekt for dramatikere til børne- og ungdomsteatret siden 1997. Med det nye og 14. hold, DV 23-25, følger også en vision om at udvikle nye samarbejdsrelationer med andre kreative uddannelsessteder om det at fortælle historier.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2023 til dørs med enkelte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Der blev atter produceret scenekunst på højt niveau og i imponerende mængder, som samtidig er i stand til at overskygge, at den økonomiske proletarisering af området fortsat er en alt for nærgående medspiller for mange teatre.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Vi klapper i takt

Vi klapper i takt

Et nytår signalerer ofte forandring, og 2024 bliver så også det år, hvor Aprilfestivalen skifter navn til 'KLAP - teaterfestival for små og store’. Teatercentrums direktør, Dorthe Skøtt Bébe, reflekterer i sin kommentar over det intensive arbejde med at udvikle en ny identitet for den store festival.
Læs mere
’De vil virkelig gerne lave teater’

’De vil virkelig gerne lave teater’

Dramatiker Væksthus har været et brancherettet talentudviklingsprojekt for dramatikere til børne- og ungdomsteatret siden 1997. Med det nye og 14. hold, DV 23-25, følger også en vision om at udvikle nye samarbejdsrelationer med andre kreative uddannelsessteder om det at fortælle historier.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2023 til dørs med enkelte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Der blev atter produceret scenekunst på højt niveau og i imponerende mængder, som samtidig er i stand til at overskygge, at den økonomiske proletarisering af området fortsat er en alt for nærgående medspiller for mange teatre.
Læs mere