Teatret Zeppelin er aktuel med en helt ny forestilling, 'Under Haady’s Skjold', som behandler flygtningeproblematikken set fra børns synsvinkel. En lille, bevidst 'skævert' fra teatrets side, som især er kendt for sine sceneskildringer af populære børnebøger såsom 'Brødrene Løvehjerte', 'Ronja Røverdatter', 'Snedronningen' og 'Glaspusterens Børn' m.fl.
Af samme grund har Zeppelin også et trofast publikum bestående af både børnefamilier og skoleklasser. Men hvad sker der, når eventyr bliver udskiftet med virkelighed? Hvordan lokker man sit publikum til for at se teater, der skildrer barske realiteter, som man nok helst vil lukke øjnene for?
Bekymrede skolelærere
Frem til premieren den 21. februar har der hersket en blandet stemning af både nervøsitet og spænding blandt de ansatte på Teatret Zeppelin – og med god grund. Forinden har teatret nemlig været i kontakt med skolelærere, som har udtrykt bekymring omkring, hvordan børnenes forældre eventuelt ville reagere. For skal børn overhovedet forholde sig til krig- og flygtningeproblematik?
Ifølge teatrets PR-chef, Lasse Frank, kan børn sagtens forholde sig til sådan tunge emner.
»Børn er faktisk tit meget mere vidende og kreative og i stand til at forestille sig forskellige scenarier, end voksne umiddelbart tror,« siger han.
Det viser bl.a. resultaterne af en tegnekonkurrence, som Zeppelin arrangerede i forbindelse med teatrets nye forestilling. Her fik danske skolebørn mulighed for at gengive de visuelle krigsbilleder, de allerede bliver mødt af fra fjernsynet og aviserne.
'Under Haady’s Skjold' henvender sig til børn helt ned til syvårs-alderen, og som en del af forberedelsesprocessen har man fra teatret været ude og interviewe skolebørn fra lokalområdet for at høre om deres kendskab til flygtningeproblematikken. Børnene blev filmet og spurgt, hvad de ville tage med sig, hvis de selv skulle flygte en dag.
'Jeg ville tage alt det nødvendige med', fortæller en lille dreng eftertænksomt til kameraet. 'Ikke min iPad eller min computer, men kun det jeg kunne bære … ikke noget overflødigt legetøj. Jeg ville hellere bare af sted, skynde mig …, tage nogle penge med, så jeg kunne købe mad'.
'Og min dyne!' tilføjer pigen ved siden af ham med et lille genert smil.
Inspiration fra Syrien
Zeppelins nye forestilling er uden tvivl et sats, men et meget bevidst sats. Til trods for teatrets afhængighed af salgstal og genopsætninger af mere klassiske eventyrfortællinger er det ifølge teatrets kunstneriske leder, Mie Brandt, et vigtigt emne at behandle.
Mie Brandt, som selv både optræder som instruktør, skuespiller og manuskriptforfatter til forestillingen, blev inspireret til at lave en sådan opsætning allerede for nogle år tilbage i forbindelse med udbruddet af Det Arabiske Forår og krigen i Syrien.
Hun har fulgt Røde Kors’ arbejde tæt siden da og arbejdet som frivillig på asylcentret for uledsagede mindreårige i Vipperød siden sommeren 2014.
Men selvom inspirationen til forestillingen udsprang fra konflikten i Syrien, har man fra teatrets side gjort et bevidst valg om ikke at referere til nogen specifikke stednavne for at vise forestillingens universelle problematik.
Forestillingens omfattende scenelandskab er skiftende og foranderligt. Høje lyde, røgslør, laserlys og andre specialeffekter bringer krigen helt tæt på. Fra start lander man midt i krigszonen, hvorfra flugten begynder.
Ifølge Mie Brandt er der tale om en såkaldt 'Road-fortælling', hvor publikum støt følger historiens fem karakterer i deres flugt fra krig til sikkerhed.
'Det har aldrig bare handlet om underholdning'
Teatret Zeppelin har haft til huse på Vesterbro siden 1994, men har været med næsten fra fremkomsten af det moderne danske børneteater i slutningen af 1960’erne. Skabt ud af en fritidsklub på Gasværksvej, 'Teaterbutikken' – som også var teatrets første navn, i 1980'erne blev det til Teaterbutikken & Søn og i 1993 det nuværende navn – har Zeppelin tidligere været et decideret turneteater.
Men indenfor de seneste år har teatrets trofaste publikumsskare, bestående af børnefamilier og skoleklasser, i stedet valfartet til det gamle tidligere soldaterhjem i Valdemarsgade for at opleve opførelser af klassiske børnebøger.
Nu med forestillingen 'Under Haady’s Skjold' på plakaten understreger Mie Brandt, at det aldrig bare har handlet om at underholde, og hun nikker, når hun bliver spurgt, om der er tale om en direkte politisk forestilling:
»Deter ikke en politisk forestilling i gængs forstand; vi diskuterer ikke politik, vi har ikke slagord og bannere, men at vi tager et emne som dette op, er på sin vis et politisk standpunkt. – og ser man forestillingen, er det ikke svært at gennemskue, hvad vores stillingtagen til problematikken er.«
Det politiske aspekt skinner igennem i forestillingen, bl.a. når FN's børnekonvention bliver inddraget. I forestillingen er det faktisk et barn, som oplever krigens gru og konsekvenser på egen krop, der opfinder disse universelle rettigheder for børn – tanker, som bliver skrevet ned undervejs på flugten.
Med inddragelse af børnekonventionen i forestillingen tager Zeppelin aktivt side i problematikken og placerer sig der, hvor det kan forventes: nemlig hos børnene.
»Vi holder altid med børnene – og i lighed med børnekonventionen mener vi også her på teatret, at børn har rettigheder og dertil også ret til at vide, hvad der sker i verden – også når det gælder krig.«
'Dér er jeg!'
Det er dog ikke første gang Zeppelin tager fat på politiske emner. Tilbage i 2009 var teatret aktuel med forestillingen 'Klimatopia', som behandlede klimaforandringer. Som en ny og anderledes teaterproduktion på det tidspunkt levede den ikke ganske op til forventningerne, og det kunne også ses på salget.
Men med udsolgte forestillinger langt ind i spilleperioden spår teatrets PR-chef, Lasse Frank, at publikum vil tage bedre imod Zeppelins nye forestilling.
»Det medmenneskelige er i fokus. Vi er så vant til kun at kigge på forskelle mellem mennesker, men denne forestilling belyser lighederne imellem os,« siger han.
En ting som Mie Brandt sørger for at tilsætte i rigelige mænger i sine forestillinger. Med sin to-årige videreuddannelse som auteur i 2013 fra Scenekunstens Udviklingscenter har teatrets kunstneriske leder nemlig blik for at inddrage virkemidler, som vækker resonans blandt publikum.
»Vi vil gerne have, at vores publikum kigger ind på scenen og tænker: Dér er jeg! Vi tror, at publikum vil nikke genkendende til karakternes interne relationer og konflikter,« siger Mie Brandt.
Teatrets kunstneriske leder forklarer, at forestillingen ikke kun handler om en gruppe børn som er omringet af konflikt – men hvordan denne omkringværende konflikt kryber ind under huden på karakterne og truer dynamikken og sammenholdet i gruppen.
Det er stadig zeppelinsk
Umiddelbart kan det godt se ud som om, at teatret har foretaget et voldsomt kursskift med nye politiske toner. Fra eventyrs-eskapisme til lige-på-og-hård realisme. Men den vurdering deler Mie Brandt nu ikke:
»Eventyr er ikke eskapisme, men en vej til selvforståelse og refleksion. Genkendeligheden er der, men eventyrformen gør det mindre direkte og måske mere spiseligt/mindre farligt,« siger hun og insisterer på, at det zeppelinske udtryk også skinner igennem i teatrets nye forestilling:
»Ligesom set i tidligere forestillinger på Zeppelin behandler vi også nu overgangen fra barn til voksen i en stor dramatisk fortælling. Det er dér vi har vores nedslag hos publikum, for børnene genkender overgangen.«
Dertil påpeger PR-chef Lasse Frank, at der egentlig heller ikke er noget nyt i, at Zeppelin behandler tunge og dystre emner i deres forestillinger til børn. Her refererer han til en af Astrid Lindgrens klassikere, som teatret har sat op i flere omgange:
»'Brødrene Løvehjerte' er faktisk også enorm tung, da historien behandler emner såsom død, sorg og savn. Forskellen er kun den, at det er skrevet som et eventyr, men det er de samme temaer, som kommer igen.«
Og det er da i øvrigt heller ikke første gang, at man oplever flygtningeproblematikken blive skildret i børneteaterregi. Folk med langtidshukommelse vil nok især erindre ungdomsforestillingen 'Den jord du gik på', der spillede med stor succes i foråret 1994 – med seks flygtningebørn som hovedpersoner – skrevet af Michael Ramløse og performet af fire af landets bedste børneteatre i en stor samproduktion.
Siden er fulgt flere produktioner, der både har berørt flygtningeproblematikken generelt og specifikt mødet med 'de fremmede'.
Men Zeppelin mener, at man med den nye forestilling trods alt bidrager med noget nyt ved at tage udfordringen op og formidle de svære temaer for publikum fra syv år og at vække empati og forståelse blandt publikum for en problematik, som ofte kan virke vanskelig og fjern.
»Vi tager emner op, som vi tror på vækker resonans hos vores publikum, stærke oplevelser som fx tab og ensomhed,« siger Mie Brandt.
»Vi ønsker, at imødekomme vores publikum, så selvom vores forestillinger altid har noget alvor i sig, er der ikke langt fra gråd til latter.«
