Artikel
Festival of Wonder 2022 var jubilæumsfestival, og det benyttede den kunstneriske leder, Ulla Dengsøe, til at sammensætte et program, hvor alle de udenlandske teatre havde gæstet festivalen før. Flere kom med deres succesforestillinger fra tidligere besøg, mens andre havde nye produktioner med. De danske teatre, også mange gengangere, havde alle nyere produktioner med til endnu en vellykket festival for dukke-, objekt- og visuelt teater i Silkeborg.




















