Et nyt initiativ til fremme af kendskabet til scenekunst for børn og unge har netop set dagens lys på Sjælland, hvor 12 børneteatre har etableret Teaterkortet, der gør det muligt for flere lærere og pædagoger at komme gratis i teatret.
Kortet er i denne uge sendt ud til alle skoler på Sjælland og kan bruges til samtlige 12 teatre i ordningen, for det har været vigtigt for teatrene, at samarbejdet foregår på tværs af kommune- og regionsgrænser.
De 12 teatre bag Teaterkortet er: AnemoneTeatret, Det Lille Teater, Teater V, Zangenbergs Teater, Teatret Zeppelin, Riddersalen, ZeBU, Ishøj Teater, Teatret Fair Play, Teater Vestvolden, Aaben Dans og Grønnegade Teater.
Alle disse teatre er enten egnsteatre eller små storbyteatre.
Med Teaterkortet får skolerne mulighed for at se nærmere på repertoiret hos de 12 teatre. Teaterkortet giver nemlig gratis adgang for en person med ledsager (som også kan være et barn) og er bl.a. tænkt som en mulighed for at udvide kendskabet til forskellige børneteatre, give skolens formidlere bedre arbejdsmuligheder inden eventuelle bestillinger foretages – og huske skolerne på teatrets brugbarhed som støtte i undervisningen.
Samarbejde og skolereform
Og som det påpeges i en pressemeddelelse forud for udsendelsen af Teaterkortet til 755 skoler på Sjælland, så falder Teaterkortet helt i tråd med nogle af de ønsker, som kulturminister Marianne Jelved (R) luftede, da der var dialogmøde om scenekunstens fremtid fredag 16. januar 2015 i Dansehallerne. Her sagde hun, at der skal samarbejde til teatrene imellem og inden for de forskellige scenekunstarter – for på den måde at styrke kunsten.
Den velinformerede læser og iagttager vil vide, at der eksisterer mere end 12 teatre med stationære scener og børneteaterproduktion, men ifølge teaterleder Sascha Hegner fra Grønnegade Teater – der er egnsteater i Næstved og administrerer det nye teaterkort – så er alle potentielle teatre blevet spurgt om deltagelse i projektet, men en del har takket nej tak – enten fordi skolerne ikke er deres målgruppe eller fordi de allerede har en ordning i deres kommune, som så er nok for dem.
Som det fremgår, gælder Teaterkortet nemlig kun til skoler og ikke fx børnehaver, biblioteker, teaterforeninger mv. Og til det siger Sascha Hegner:
»I første omgang gælder kortet kun til skoler, da et af kortets formål netop er at inspirere til udvikling af den understøttende undervisning, jævnfør den nye skolereform. Men vi vil da bestemt ikke udelukke at udvide kortets målgruppen på sigt.«
I kontakt med flere undervisere
Teaterkortet gælder i første omgang fra 2015-17 og projektet vil blive evalueret løbende, men Sascha Hegner fortæller, at reaktionerne fra skolerne allerede har været overvældende positive og at man ser frem til, at mange vil bruge kortet både nu og i de kommende sæsoner.
De enkelte børneteatre her i landet inviterer som regel formidlere og undervisere til premierer eller spilleperiode, og man kan næppe forestille sig, at et teater ikke vil give gratis adgang til en ivrig formidler, der gerne lige vil se en forestilling an før en eventuel bestilling, men ideen med Teaterkortet går langt videre:
»Kortets formål er netop at udbrede kendskab, erfaring og viden om teater til en bredere gruppe af pædagoger og undervisere, så det ikke kun er de enkelte kontaktpersoner, som de forskellige teatre allerede kender til. Dem vil teatrene naturligvis fortsætte deres gode 'forhold' til, men kortet kan forhåbentlig bidrage til at flere undervisere kan lade sig inspirere til undervisningen,« lyder det fra Sascha Hegner, der både i lyset af skolereform og teatersalg ser et behov for at komme i tættere dialog med skolerne og en bredere gruppe af undervisere. »Den nye skolereform giver netop mulighed for at flere undervisere kan tænke kreativt i forhold til undervisning. Og kortet er netop målrettet til skolen, og ikke til individet. På den måde håber vi også at hele skolen får et større kendskab og en tættere dialog til teatrene, og at det ikke kun er personbåret,« siger hun.
Nervøs opmærksomhed
Et af de øvrige deltagende teatre er Teatret Fair Play i Holbæk, der gennem de senere sæsoner har valgt at satse mere på stationære forestillinger i deres teaterhus på Borchsvej, og her ser teatrets administrative leder, Michael Ramløse, også Teaterkortet som et fremstød for et øget skole-teater-samarbejde i lyset af skolereformen.
Han fortæller, at man selvfølgelig i forvejen inviterer kontaktlærere i Holbæk og Odsherred til teatrets forestillinger, men jo ikke udover hele Sjælland eller København, og da teatret ofte har de samme forestillinger både stationært hjemme og på turne, giver det også god mening at få flere i tale via Teaterkortet.
Man kan dog også møde børneteaterfolk, der erkender, at de primært er med på Teaterkortet for at støtte den gode ide og ikke forventer det store rykind, fordi de i forvejen har et stort netværk på skolerne allerede opererer med gratis eller rabatterede besøg af lærere med familie.
Det falder i tråd med, at der i børneteatermiljøet generelt er en nervøs opmærksomhed over skolereformens indvirkning og konsekvenser, og så er man selvfølgelig lydhør overfor alle gode initiativer.
Men lad os holde os til den positive slutreplik fra Sascha Hegner:
»Man kunne jo drømme om, at det på sigt blev obligatorisk, at alle skoleelever skulle på mindst ét årligt teaterbesøg igennem hele deres skolegang, og så er det vigtigt at underviserne er klædt på til at kunne bruge det fagligt også!«
Og så er der jo festivalerne
Fra Aarhus lyder det i øvrigt, at et teaterkort ala det sjællandske har man da allerede haft et par år. Her er Teater Refleksion, Filuren og Gruppe 38 gået sammen om Lærernes Teaterkort, som er sendt ud til alle skoler og lærerinstitutioner i området og fungerer på nogenlunde samme vis.
Og i Odense konstaterer Carsten Wittrock, leder af Nørregaards Teater, at man jo har noget nær monopol på en fast scene for teater for børn og unge – udover lejlighedsvise forestillinger på Odense Teater – så et teaterkort er der ikke rigtig brug for. Hos Nørregaards Teater inviterer man som alle andre teatre sine lokale kontakter til premieren, og derudover kommer arrangører ind, hvis de vil have fribilletter, mens en billet koster 40 kr., hvis man har et barn med.
Og mange af de stationære børneteaterproducenter landet over – det er stort set udelukkende egnsteatre og små storbyteatre – har selv allehånde ordninger for at få formidlere og undervisere i tale – så nogle steder vil en samlet indsats i form af et gratis adgangskort måske mere have signalværdi end egentlig betydning.
Men jo flere formidlere og undervisere, teatrene får i tale, jo bedre.
Og det er også et godt supplement til de store festivaler, hvor alle jo har gratis adgang til alle forestillinger, men som kræver rejse og ophold og dermed økonomiske udfordringer.
Til de store Aprilfestivaler regner arrangørerne med besøg af 5-600 formidlere, mens Horsens Teaterfestival angiver tallet til omkring 200 formidlere. Begge festivaler gør en del ud af at servicere formidlerne omkring billetbestilling, seminarer m.v.
