Artikel
Sammen med 13 europæiske partnere er Teatercentrum i Danmark blevet en del af det omfattende fire-årige samarbejdsprojekt ”BABEL”, hvis overordnede mål bl.a. er at udvikle teater for børn og unge af højest mulige kunstneriske kvalitet. Teatercentrum er 'lead partner’ på det store projekt, som støttes med i alt 14 mio. kr. fra EU’s Creative Europe pulje. Én af det store projekts første workshopaktiviteter fandt sted i Litauens hovedstad, Vilnius, i midten af januar. Teateravisen var med – både på gulvet og som måbende observatør.




















