(8.11.2010) Tiden lader til at være med spektakulære teater- og standupshows og bragende musik-events. Tendensen er ikke til at tage fejl af – jo større, jo bedre. Men er det også hele sandheden, eller er der stadig penge og plads i kalenderen til teaterforestillinger? Det ser sådan ud, vurderet ud fra deres omfattende repertoire. Men billedet er mere broget. Det viser sig, da Børneteateravisen spørger nogle af teaterforeningerne tættest på de store spillesteder, om de mærker øget konkurrence. Flere siger, at de føler sig mere presset. Men de tackler det forskelligt.
Formanden for Herning Teater, Egon Bjørn Andersen, siger om konkurrencen fra Messe Center Hernings shows og events, at det har man haft i mange år. Hidtil har man kunnet deles om at have hver sine tilbud. Men teaterforeningen mærker en stigende konkurrence, og det kan godt få konsekvenser for fremtidens teateroplevelser.
»Selvfølgelig er det nok et lidt andet publikum, vi henvender os til – selv om vi ikke har målinger på det. Men efterhånden kan der kommer et fald i tilgangen, fordi publikum har så og så mange penge til kultur, og så skærer de ned på teaterforestillingerne,« siger Egon Bjørn Andersen.
Børneteatret i farezonen
Han fortæller, at indtil nu har de store shows ikke fået Herning Teater til at ændre på sit repertoire. Det plejer at ligge på små 20 forestillinger i sæsonen. Men det er man nu begyndt at overveje efter indvielsen af Messe Center Hernings nye, enorme Arena, hvor der kan opføres endnu større shows og events. Senest med 15.000 tilskuere til en koncert med Lady Gaga.
»Vi kan komme i den situation, at vi skal skære ned på antallet af forestillinger. Der frygter jeg, at det bliver det mere eksperimenterende teater, der forsvinder fra repertoiret. For vi kan blive nødt til at vælge det kendte og sikre,« mener Egon Bjørn Andersen.
Herning Teater har en del teatertilbud til børn og unge, kan de blive berørt?
»Jeg kan godt forestille mig, at teater til børn og unge kan komme i farezonen, så der bliver færre forestillinger. Vi har ellers altid haft den holdning, at der skal være tilbud om teateroplevelser til børn og unge, selv om det også altid har givet underskud,« understreger teaterforeningens formand.
Teaterforestillingerne kan ikke lægges på tidspunkter, så man undgår den værste slagskygge fra de store shows. Kongrescentret bestemmer suverænt over spilleplanen, som rækker flere år frem, og så må teaterforestillingerne indrette sig efter den.
Et fald i publikumstallet
Formanden for Horsensegnens Teaterforening, Ole Rasmussen, fremhæver, at de små børneteaterforestillinger ikke er truet af konkurrence fra Horsens Ny Teater. Almindelige familieforestillinger, der kan rumme i Horsens Teaters egen sal med 5.000 pladser, kan også løbe rundt. Til gengæld mærker teaterforeningen generelt en påvirkning fra det i øvrigt gode parallelløb med det store event- og kulturhus.
»Det er svært at sige helt højagtigt i tal, men ja, der har været i fald i publikumstallet til teaterforestillingerne. På den måde kan vi mærke den stigende konkurrence fra de store events,« siger Ole Rasmussen.
Han understreger, at det måske mest er et spørgsmål om publikums økonomiske formåen, for der er ingen direkte konkurrence på repertoiret. De helt store musikforestillinger har teatret hverken plads eller råd til. Men teaterforeningen har et meget stort og bredt repertoire med teatertilbud til alle aldersgrupper, fordi der ikke er noget andet teater i lokalområdet.
Horsens truet på eksistensen
Der har derfor ikke været behov for grundlæggende at ændre på valget af forestillinger. Så når Horsensegnens Teaterforening alligevel føler sig truet, er det fra en helt anden kant.
»Vi er i en særlig situation lige nu. Det ser nemlig ud til, at vores kommunale tilskud falder helt væk,« fortæller Ole Rasmussen.
»Vi mister hele tilskuddet, og vi har ingen plan B. Horsens Ny Teater bliver også skåret ned, for kommunen skal spare, men de får stadigvæk en del i tilskud. Til gengæld mister Horsens Ny Teater indtægten fra den husleje, vi nu betaler til dem,« påpeger han.
Uden tilskud fra kommunen er teaterforeningens fremtid usikker. Der er ikke mere et amt at søge hjælp hos, og private sponsorater kan man ifølge formanden glemme alt om.
»Alt, hvad der hedder sponsorer, har jo lagt deres penge til de store events,« siger Ole Rasmussen.
Samarbejdsaftale om fælleskab
I Randers er samarbejdet mellem Randers Teaterforening og det lokale store kulturhus Værket så tæt, at man samarbejder om at lægge repertoire. Derfor er der på ingen måde tale om konkurrence fra kulturhuset. Det fortæller teaterforeningens formand Ane Hoff.
»Det ligger i vores samarbejdsaftale, at vi gør tingene i fællesskab. Derfor er teaterforeningen også – i det omfang, vi kan – medarrangører på store forestillinger. Det giver vores medlemmer nogle fordele,« fortæller hun.
Alle forestillinger inklusive de store familieforestillinger bliver da også opført på Værket. Men det fremgår klart af arrangementskalenderen, at Værket står for koncerter og alle mulige slags arrangmenter. Mens teaterforeningen tager sig af alt, der har med teater at gøre.
Det vil for eksempel også sige et stort, musikalsk show fra udlandet, der handler om Michael Jackson. Netop den slags teater, som andre steder typisk ville foregå i musik-og kulturhusets regi.
Hvordan får I som teaterforening råd til at arrangere sådan et gæstespil?
»Det kan vi også kun gennem samarbejdet med Værket. Nogle gange er det dem, andre gange os, der står som arrangører. Det er noget, vi finder ud af fra gang til gang,« siger Ane Hoff.
Randers Teaterforening er dog ikke helt uden konkurrence. Formanden fortæller, at de godt kan mærke konkurrencen fra Randers Egnsteater, når det gælder teaterforestillinger for børn og unge. Men samarbejdet med egnsteatret er skam godt, understreger hun.
Forskelle på naboskab
Kolding Teaterforening samarbejder også tæt med det lokale kulturhus. Navnet Comwell Kolding Teater – Kongres- og Kulturhus viser, at der nærmest er tale om en slags fusion. I hvert fald bidrager teaterforeningen her – lige som i Randers – i høj grad til at udfylde kongreshusets kulturelle flade.
»Vi har ikke på nogen måde fornemmet Kongreshusets musikshows som en konkurrent til teaterforeningens repertoire. Foreningens forestillinger er tværtimod helt integreret i Kongres- og Kulturhusets aktiviteter,« siger Thomas Vilrich, der netop er tiltrådt som formand for Kolding Teaterforening.
Men det, der ikke generer den lokale teaterforening, mærker de hos naboen Fredericia Teaterforening. Foreningens formand, Johannes Thorsen, synes ikke, at der er blevet mere konkurrence fra de store shows i Kolding og Vejle, end før. Heller ikke når det drejer sig om forestillinger for børn og unge, som er en integreret del af teaterforeningens repertoire. Men han er ikke i tvivl om, at konkurrencen har betydning for publikums prioriteringer.
»Hvis vi ser på vores billetsalg, så opnår vi ikke det samme som sidste år. Jeg vil mene, at der er et fald på cirka fem procent,« siger Johannes Thorsen.
Kan det have betydning, at både jeres egnsteater og Det Danske Musicalakademi i Fredericia producerer store musicals?
»Nej det føler vi ikke. Vi har et godt samarbejde. For eksempel havde Fredericia Teater tre opførelser af deres musical Cabaret, og vi havde én. Det gik fint for os. Men faktisk er de forestillinger, hvor vi har forhøjede billetpriser, de mest solgte,« fortæller formanden.
Kamp om kalenderen
Men det er ikke uproblematisk at være så tæt på et egnsteater, der udelukkende producerer store musicals. Ligesom andre steder er Fredericia Teaterforening afhængig af de spilletidspunkter, der passer ’husværten’ Fredericia Teater. I januar og februar prøver teatret på sine egne, store produktioner. Det gør det for meget svært for teaterforeningen at få plads til en forestilling, selv om årets første måneder er de bedste for teaterforeningen salg af billetter.
Resultatet er, at teaterforeningen tilbyder hele seks forestillinger i november måned, og det er lovlig mange. Det er ikke så godt for teaterforeningen, synes Johannes Thorsen.
»I år har vi fået plads til en enkelt forestilling efter nytår. Den har næsten ingen scenografi, og derfor kan det lade sig gøre uden at forstyrre de andres prøveforløb. Men når vi ikke kan brede vores antal af forestilinger ud over hele sæsonen, så bliver vi lidt pressede af de store,« siger Fredericia Teaterforenings formand.
De 33-55-årige vælger shows
Vejleegnens Teaterforening har dobbelt konkurrence fra musicalforestillinger. Vejle Musikteater henter dem udefra, mens det lokale musicalteater producerer sine på amatørbasis.
Alligevel føler teaterforeningens formand Birgit Johansen ikke tendensen til flere spektakulære shows som en egentlig trussel.
»Men ja, vi mærker shows og events som en øget konkurrence. Vi har bare valgt ikke at prøve at konkurrere med dem. Vi vil slet ikke ind på at ændre vores repertoire i retning af mere show og stand-up,« siger Birgit Johansen.
Kan I se på jeres billetsalg, at der er kommet flere store shows og koncerter til byen?
»Jeg mener, at det er noget nær status quo. Men vi skal løbe stærkt for at holde publikum fast. Det er jo svært at vide, om det skyldes økonomisk krise eller prioritering. Men blandt de faste abonnenter har vi slet ikke fat i aldersgruppen fra 35-55 år,« fortæller Birgit Johansen.
Hun kan se, at de til gengæld går til shows og stand-up. Men dem er der måske heller ikke så mange af, og de kommer også, når teaterforeningen byder på familieforestillinger.
Jeres repertoire ser ud til at omfatte alt teater, ballet og opera på Vejle Musikteater, er det en aftalt arbejdsdeling?
»Det er rigtigt, at vi tager os af alt teater. Vi har ikke nogen gentleman-agree aftale, vi har et godt, gensidigt samarbejde om, hvad vi gør. Men det er ikke et meget tæt samarbejde,« siger teaterforeningens formand.
Fordel af flere spillesteder
Birgit Johansen fortæller, at foreningen prøver at fordele sit repertoire over hele sæsonen. Men ligesom andre formænd understreger hun, at de første må afvente tidspunkterne for teaterturnérne og så se, hvor der er plads til forestillingerne. Vejleegnens Teaterforening har dog den fordel, at de har flere spillesteder end Musikteatret.
I Vejle har biblioteket altid taget sig af børneteatret, mens teaterforeningen tilbyder de større familieforestillinger. Men netop i år har Musik Teatret for første gang tilbudt professionelt børneteater i efterårsferien, fortæller formanden.
Samlet set lader det altså til, at teaterforeningerne tæt på de store kultur og musikhuse oplever naboskabet noget forskelligt. Der, hvor teaterforeningerne har et meget tæt samarbejde med udbyderne af de spektakulære shows og events, føler foreningerne sig tilsyneladende også mindst presset af konkurrencen. Så måske er teaterforeningernes største problem, at en stor aldersgruppe helt vælger teatret fra.
Foreningerne har en fremtid
Teatret skal nu nok overleve, tror Johannes Nørregaard Frandsen. Han er lektor ved Syddansk Universitet og forsker i landdistrikter – og har også rollen som oplægsholder på det kommende DT-seminar i Herning.
Børneteateravisen har spurgt ham, om teatershows og events kan true teaterforeningernes tilskud og måske deres eksistens. Hvad nu, hvis antallet af teaterforestillinger i lokalområderne bliver stærkt beskåret eller helt ophører.
Er det en trussel mod et decentralt kulturliv eller blot en naturlig udvikling af kulturmarkedet?
»Jeg mener, at de store events er en trussel mod teaterforeningerne og et decentralt kulturliv. Mangfoldighed er rigtig vigtigt. Men den udvikling, der er nu, er kun rettet mod det, der er stort. De økonomiske tilskud er én ting. Noget andet er den opmærksomhed, der følger med. Det skal helst være så stort og så flot, som overhovedet muligt,« siger Johannes Nørregaard Frandsen.
Alle slags små foreninger ude i landet er i høj grad truet. Det lokale, folkelige engagement er truet, mener han. Der, hvor man vil noget og tør noget. Fra de store firmaer er der ingen, økonomisk hjælp af få. De vil kun give til de store begivenheder.
Vil det påvirke holdningen til kunst og kultur, hvis teaterforeningerne føler sig presset til at satste på det kendte og sikre?
»Det er ikke så nemt at svare på. Hvad der er det rigtige det ene sted, er forkert det andet. Men jeg tror ikke, at teaterforeningerne skal være så bange for det mere eksperimenterende teater,« understreger Johannes Nørregaard Frandsen.
Han lyder i det hele taget ikke voldsomt bekymret. Teaterforeningerne har en fremtid i lokalsamfundet, selv om de er pressede. Det er han overbevist om. Det, foreningerne skal lige nu, er at sørge for at lave en klar arbejdsdeling i forhold til de store.