(29.9.2010) De rejser meget. Fra den ene festival til den anden. Fra land til land. Fra kontinent til kontinent. Nogle gør det året rundt. De ser i hundredvis af forestillinger hver sæson og køber ind til deres egne festivaler. Festivalarrangører kan nemt lignes med et nomade-folk, hvis liv i lange perioder kan rummes i en rejsekuffert, men hvis engagement i teatret omvendt er anderledes tøjlesløst.
På Szene Bunte Wähne (SBW)-festivalen i den lille, stille by Horn en 1,5 times buskørsel nordvest for Wien befinder jeg mig blandt lidt over 30 af disse teater-nomader, hvoraf mange netop har denne festival på deres festival topti-liste. Nomaderne er, ligesom jeg selv, med til den fødselsdagsfest, som de lokale arrangører har foranstaltet i anledning af 20-året for festivalens start.
Og alt på festivalen bærer præg af fejringen: Det trykte materiale er udformet som gavepakker, de delegeredes navneskilte bliver holdt på plads af røde gavebånd, og selvfølgelig har den lokale bager fremstillet både småkager samt en flere kvadratmeter stor fødselsdagskage, som bliver serveret på åbningsdagen. Værsgo at tage for sig af retterne.
Kvalitet frem for kvantitet
Og hvad bliver der så serveret på SBW i år? Jo, en lille eksklusiv anretning bestående af i alt 20 forskellige forestillinger fra både ind- og udland med en garniture bestående af en række rundbordssamtaler, receptioner og workshops.
Jeg koncentrerede mig om at se så meget teater som muligt i de to dage, som jeg havde til rådighed. Det blev til ti teateroplevelser, hvoraf størstedelen, i Deres udsendtes øjne, var af meget høj kvalitet – SBW-festivalens adelsmærke: Kvalitet frem for kvantitet. Men noget gjorde dog mere indtryk end andet.
Således udmærkede belgiske Studio Orka sig med deres ‘Berninna’, som blev præsenteret på Greillenstein-slottet lige uden for byen. Den perfekte ramme om et russisk familiedrama med indlagte spøgelser samt poetiske sekvenser udgjort af en sær kombination af klovneri og absurd teater. Scenografi og slot voksede helt sammen, og publikum kunne til sidst ikke afgøre, hvor virkeligheden stoppede og scenografien startede. Sjældent set og meget vellykket site specific teater.
Eventyr som sansespil og smell-o-rama
Også schweiziske Trickster Teatro imponerede med sin ‘H.G’ – en teaterinstallation bestående af ni rum organiseret som en eventyrlabyrint opbygget af sort dansevinyl og sort molton. Det er en rejse gennem Grimms eventyr om Hans og Grete, men det er samtidig en personlig rejse, man kommer ud på. Publikum udstyres med en iPod og en lommelampe og lukkes så ellers ind i labyrinten, hvor man er helt alene… med sig selv, …med sine følelser og med sine sanser… samt med de lyde og stemmer, som når frem til en via øretelefonerne.
Det hele varer ca. 30 minutter, og hvis man ellers har sanseapparatet indstillet på den rette frekvens, kommer man både rystet og renset ud af H.G.: Nu ved jeg, hvordan det rent faktisk FØLES at gå rundt i skoven om natten og sidde foran døren til heksens hus, mens duften af friskbagte pandekager blandes med stanken af svedne knogler. Gys!
Ung vrede og video-kunst
Man gyser også – men dog på en anden måde –, når man sidder og oplever ‘Teenage Riot’, som er belgiske Kopergieterys seneste meget seværdige produktion. Otte unge fortæller historier og raser over og mod voksenverdenen, mens de er lukket inde i en stor kasse midt på scenen. Ved hjælp af et håndholdt videokamera inden i kassen projekteres provokerende men samtidig også tankevækkende billeder og scener op udvendigt på kassen.
Teknisk virtuost udført og blændende skuespil af de unge aktører, som kun er mellem 15 og 18 år gamle. Ja, så unge og så gode var de faktisk. Ventelisterne til at deltage i en af Kopergieterys teaterproduktioner af alenlange. Der var masser af stof til eftertanke her – både i forhold til den provokerende behandling af et teenage-oprør på en scene samt i forhold til de dramaturgiske og etiske forbehold, man måske kunne have overfor at lade så unge mennesker optræde så hudløst på en teaterscene. Efter forestillingen var den spontane debat iblandt publikum ivrig og berigende.
Once in a life time-teater
Men vi var jo til fødselsdagsfest, og hvad er en fødselsdagsfest uden et fødselsdagsshow? Derfor var der selvfølgelig et ’Geburtstagsüberraschungsshow’, som det nu allerede 10 år gamle og internationalt anerkendte Teater NIE (NO, CZ, UK og DK) var sat til at orkestrere. Og når NIE tager fat, bliver det sjældent kedeligt, også selvom NIE kun havde halvanden dag til at sammensætte en historie i samarbejde med spillere fra to andre teatre.
Rammen om det hele var en gammel købmandsgård i en lille landsby, hvortil publikum blev fragtet ud i busser igennem den silende efterårsregn. Ved indgangen kunne man fornøje sig med lette anretninger og lun glühwein, inden man blev suget ind i et medrivende familiedrama, der unddrager sig genfortælling her, men hvis ingredienser udgjordes af bl.a. monologer i udvalgte rum i huset, indfølte sangnumre og en dansepige, der i husets værksted sled sig igennem en sensuel dans, der endte med, at blodet flød fra hendes højre knæ.
Sanseligt og nærværende var det – også selvom publikum udgjordes af næsten 150 personer, der møjsommeligt skulle guides rundt i tre hold i det store hus. Men det bedste var måske, at det var et unikt fødselsdagsshow – knyttet til netop det sted og netop de timer, hvor det faktisk foregik… i den regnfulde, østrigske nat lige udenfor Horn. Lige dér og så aldrig mere igen.
Mæthedsfornemmelse
Ligesom når man spiser for meget kage til fødselsdagsfesten, så kan man også blive – forbigående – mæt af god kunst. Således gik det til, at jeg i festival-shuttlen på vej mod lufthavnen faktisk ikke orkede mere. Jeg var fyldt op.
Så mæt, at jeg ikke engang orkede at kaste mig ud i endnu en opbyggelig samtale, selvom der faktisk sad en gudbenådet musiker med speciale i strubesang på sædet ved siden af.
Nej, ikke mere nu. Bare én konstatering: SBW satser på – og vinder – på kvaliteten. Mer’ af det, men ikke lige nu. Nu skal der fordøjes…
Szene Bunte Wähne – Theater Festival Für Junges Publikum åbnede d. 24. september og kører frem til d. 2. oktober 2010.
