Af: Søren K. Kløft

17. oktober 2010

Dukkespil for små og store

Bådteatret har 15. oktober premiere på ’King Lear’, hvor Shakespeare bliver til animationsteater. Forestillingen er for unge og voksne, men det rejser måske også spørgsmålet om forskellen på at spille dukketeater for børn og dukketeater for voksne.

(14.10.2010) ’Dukketeater? Det er da for børn!’, lyder det ofte fordomsfuldt. Men udover at genren har fået mange navne på sig – animationsteater og objektteater ikke mindst – er dukketeater for voksne forlængst kommet til Danmark – og genren har lange og stolte traditioner i andre europæiske lande at leve op til – ikke mindst i Østeuropa.

Herhjemme er f.eks. et teater som Refleksion i Århus særdeles bevidst om muligheden for at spille og markedsføre dukketeater for voksne, ligesom det er en væsentlig del af repertoiret ved den store internationale og biennale dukketeaterfestival i Silkeborg.

Dukketeater hverken kan, skal eller bør altså opfattes som en snæver genrebetegnelse for teater produceret for de mindste publikummer. Men der kan jo godt være forskel på at spille dukketeater for børn og voksne.

Shakespeare – for alle!

Bådteatret tager i sin nyeste produktion livtag med Shakespeares tidløse tragedie ’King Lear’. Det sker netop som animationsteater, og selvom forestillingen ifølge teatret selv ikke er en decideret børneteaterforestilling, henvender ’King Lear’ sig til et publikum, der svarer til 8. klasse og op.

Rolf Søborg Hansen er forestillingens dukkemager. Han har arbejdet som dukkespiller og –mager i næsten 20 år. På bl.a. Det Lille Teater og Marionetteatret i Kongens Have har han spillet utallige forestillinger for børn. Men de seneste år har han også arbejdet på Bådteatret i København, hvor han har været med på produktioner, der godt kunne gå under betegnelsen ’dukketeater for voksne’ – f.eks. forestillingen ’På bunden’ fra 2008, som handlede om alkoholisme.

Det storstilede interview blev der ikke tid til den september-morgen, hvor Rolf Søborg Hansen skulle udlægge teksten i Bådteatrets mikroskopiske foyer. Lydkulissen udgjordes af en hamren og banken fra scenerummet, hvor scenografien til Shakespeare-tragedien var ved at tage form.

Håndværket skal være i orden

Men selvom tiden var knap, så kom det da frem, at Rolf Søborg Hansen i udgangspunktet ikke ser nogen væsentlig forskel på at spille for et børnepublikum eller et voksent ditto. Håndværket skal jo i begge tilfælde være i orden, og i alle henseender opererer han altid med at forfine og raffinere et af dukketeatrets vigtigste virkemidler; den identifikation, som gerne skulle opstå mellem dukke og publikum, uanset om han spiller for børn, et familiepublikum eller et rent voksent publikum.

Han censurerer heller ikke sig selv, når det handler om f.eks. at arbejde med uhyggelige elementer. Det kan børn også godt tåle:

»Det er dejligt at gyse,« smiler han.

Så grundlæggende er der ifølge Rolf Søborg Hansen meget lidt forskel på at spille dukketeater for hhv. børn og voksne. Kun på ét område vil han nok være mere påpasselig, når han optræder for det yngre publikum: Det handler om, at han helst ikke ville behandle emnet sex eksplicit i en forestilling, med henvisning til at kolleger i branchen også arbejder ud fra netop denne rettesnor ifm. at spille for de helt små.

Tabu eller tilladt…?

Men denne emneafgrænsning – der altså går mere på holdninger end det rent dukkespilsfaglige – deles i hvert fald ikke helt af alle Rolf Søborg Hansens kolleger.

Katrine Karlsen fra Teater Graense-Loes har siden 2005, hvor hun debuterede med provo-forestillingen ’Supermøgprinsessen’, næsten konstant bevæget sig i grænselandet mellem de to t’er: ’tabu’ eller ’tilladt’. Især forestillingen ’Fucking Alene’ fra 2007 for aldersgruppen 12 år og op har cementeret hendes teaters status i dansk børne- og ungdomsteater som et af de mere eksperimenterende og grænseafsøgende – især hvad angår emnevalg.

Katrine Karlsen er fuld af forståelse for Rolf Søborg Hansens forbehold i forhold til at arbejde explicit med seksuelt relaterede emner på scenen, når man spiller for børn, men hun tilføjer så hurtigt:

»Når vi i en forestilling ender med at behandle et emne, som i nogens øjne er tabu-belagt – især når vi spiller for børn – så starter processen ofte med, at vi i grunden vil undersøge noget i os selv og helst vil udforske vores egne grænser. Og hvis sex er en del af udforskningen, ja så inddrager vi også dét – men det skal være relevant i den konkrete sammenhæng, og det må ikke virke anmassende eller overgrebsagtigt. Dér skal man være meget påpasselig.«

Evnen til at leve med

Adspurgt om forskellen mellem at spille for børn og voksne tøver Katrine ikke mange sekunder:
»Det handler om at lege med, og voksne har sjovt nok altid flere forbehold end børn. Og det handler nok især om den såkaldte fiktionskontrakt, som der indgås, når en forestilling skal spilles: Børn er ofte mere villige til at gå ind historien, end de voksne er.«

Katrine Karlsen understreger dog sin vigtige pointe:

»Teater er sindssygt følsomt. Man risikerer at få ar på sjælen, hvis man ikke passer på. Derfor er det også uhyre vigtigt at være påpasselig over for sit publikum.«

Seneste artikler

Seneste artikler

Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere