Søren K. Kløft

30. januar 2023

Når alt er på spil i et kreativt kaos

Sammen med 13 europæiske partnere er Teatercentrum i Danmark blevet en del af det omfattende fire-årige samarbejdsprojekt ”BABEL”, hvis overordnede mål bl.a. er at udvikle teater for børn og unge af højest mulige kunstneriske kvalitet. Teatercentrum er 'lead partner’ på det store projekt, som støttes med i alt 15. mio. kr. fra EU’s Creative Europe pulje. Én af det store projekts første workshopaktiviteter fandt sted i Litauens hovedstad, Vilnius, i midten af januar. Teateravisen var med – både på gulvet og som måbende observatør.

Jeg befinder mig et rummeligt øvelokale i selskab med 12 workshop-deltagere fra lige så mange forskellige lande. De er i gang med en øvelse, hvor de parvis skal arbejde med en tynd bambuspind mellem sig uden brug af ord. Brug af ord er helt forbudt. Al kommunikation mellem dem foregår ved de bevægelser, de foretager hver især, og det, de kan kommunikere til hinanden via mimik og øjenkontakt.

Eneste lyd i rummet – bortset fra en sagte støj, når deltagerne bevæger sig rundt i rummet – er små korte instrukser på engelsk fra workshopleder Alex Byrne:

»Ja. Sådan. Stille og roligt. Pas på dér. Ja. Netop.«

Alex assisteres på workshoppen af musiker Greg Hall, som Alex midt under øvelsen beder om at spille lidt på sin guitar. Så snart musikken starter, begynder flere af deltagerne instinktivt at danse, men så er Alex straks over dem igen:

»Nej, I må ikke danse. Prøv at modstå fristelsen til at danse. Ja, sådan«

Sådan fortsætter det, indtil alle deltagere gradvist falder fra, fordi de mister grebet om bambuspinden og må udgå af legen, når den tabes på gulvet. Så snart øvelsen er slut, sætter Alex en ny i gang. Nye regler og nye redskaber. Her er der ingen pauser.

Udefra set ligner det ren leg, og langt hen ad vejen er det måske også bare en leg, men det er også hårdt arbejde. Efter fire timer på denne måde – øvelse efter øvelse – er alle trætte. Og undervejs i øvelserne er der kun få ledige øjeblikke til at nyde den flotte udsigt ud over byens smukke bykerne.

Workshop i gamle sovjetiske rammer

Vi befinder os på 3. sal på Menų spaustuvė – Arts Printing House, der ligger centralt placeret i Vilnius. Her har der siden 1585 været trykkeri, og i Sovjettiden husede bygningen de maskiner, der sørgede for den daglige mangfoldiggørelse af centralkomitéens budskaber i form af avisen Pravda. Nu er bygningen moderniseret og huser den moderne kunst i form af teater.

Workshoppen løber over fem dage i alt – 16.-20. januar – og er den første af en lang række lignende workshops, der over de kommende år skal afholdes som en del af projektet ”BABEL – or The Art of Listening in TYA” (TYA = ’Theatre for Young Audiences’, red.).

Ugens workshopleder er instruktør Alex Byrne, som i Danmark vil være kendt for adskillige scenekunstneriske samarbejdsprojekter indenfor teater for børn og unge de seneste 20 år – bl.a. med Odsherred Teater, Teatret Møllen, Teater Nordkraft, Teater Patrasket og Dansk Rakkerpak.

Alex er til daglig kunstnerisk leder af New International Encounter (NIE), der blev grundlagt i 2001, og som producerer turnéteater for både unge og voksne. NIE’s produktioner har vundet anerkendelse over hele verden og har vundet priser på adskillige internationale festivaler.

Alex Byrne har – udover i Danmark – over årene afholdt teaterworkshops i Storbritannien, Tjekkiet, Norge, Polen, Tyskland, Japan, Schweiz, Polen, Irland, Sverige og i Bosnien. Så det er ikke tilfældigt, at han er en af BABEL-projektets centrale skikkelser.

BABEL – i Europa og resten af verden

BABEL-projektet udspringer af en refleksion over sprogets potentialer og barrierer i netværket ASSITEJ International (Association of Theatre for Children and Young People, red.), og projektets hovedfokus er derfor på kommunikationsprocesser, interkulturel dialog og fælles forståelse indenfor scenekunst for børn og unge.

Det er meningen, at børn og unge – i tæt samarbejde med de optrædende og kunstneriske facilitatorer – skal have mulighed for at udfolde og udforske de kunstneriske sprogs potentialer og dermed – forhåbentlig – skabe høj-kvalitets forestillinger for børn og unge.

Projektet er struktureret som en fire-årig udviklings- og læringsplatform, hvor scenekunstnere, kunstneriske ledere, festivalarrangører, forskere og øvrige branchefolk mødes og udvikler, udveksler og opbygger ny viden ved at integrere et hav af aktiviteter på scenekunstfestivaler fortrinsvis i Europa – men også andre steder i verden.

Således har der allerede i 2022 været aktiviteter på BIBU-festivalen i Sverige (Helsingborg), LUTKE-festivalen i Slovenien og Pesta Boneka-festivalen i Indonesien. Og over de kommende fire år vil der være scenekunstnerisk udveksling på nationale festivaler, på såkaldte Gatherings i ASSITEJ-regi og i internationale fora i bl.a. Usbekistan, Jordan, Cuba, Brasilien og Sydafrika.

Teatercentrum i Danmark er projektets såkaldte lead partner og er således ansvarlig for overordnet at arrangere de internationale workshops, lave open calls til deltagelse samt koordinere al kommunikation, økonomi og administration af hele projektet.

At lytte til publikum og til hinanden

BABEL-projektet ønsker især at udforske hhv. kunsten at lytte til publikum og kunsten at lytte til sine optrædende kolleger på scenen. Tilbage i øvelokalet i Vilnius imponeres jeg hurtigt over, hvordan BABEL-projektets to hovedformål med de afholdte workshops føres ud i livet på gulvet.

Således er gruppen nu i gang med en øvelse, hvor de får brug for al deres kunnen ift. skuespil og deres evne til at kommunikere med hinanden. Jeg har – efter en hurtig fysisk opvarmning, hvor jeg endte med at få en bold lige i hovedet – indtaget positionen som iagttageren. Og jeg kan nu se med egne øjne, hvor langt man kan komme – vel at mærke uden at bruge sproget.

Øvelsen går i al sin enkelthed ud på, at fire deltagere forlader rummet, mens de tilbageværende mellem sig bestemmer, hvad de har lyst til at se deres kolleger lave, når de kommer ind i rummet igen. Eneste måde, hvorpå publikum må give udtryk for deres begejstring for det, de andre laver, er ved at klappe.

Når der ikke laves noget, der forventes, mødes de optrædendes ageren med larmende tavshed. Hvis de laver noget, der kommer i nærheden af det, der forventes, må der klappes lidt. Og så fremdeles. De optrædende må ikke kommunikere indbyrdes, mens de er på scenen. Når de når frem til det, der forventes, må der klappes kraftigt – ja, endog en stående applaus kan forventes.

Det lyder som en helt umulig opgave, men hver gang, et hold kom ind i rummet, gik der kun ganske få minutter, før de have gættet, hvad der forventedes af dem. Øvelsen var således hele BABEL-projektets hovedformål samlet i én øvelse: At lytte til publikum og til hinanden. Og finde en løsning på rekordtid.

Der grines meget under disse øvelser, og både misforståelser og nye forståelser af sammenhænge bruges til at komme videre i øvelserne på. Udefra set opleves det sommetider lidt kaotisk, men netop dét er noget, som Alex Byrne arbejder bevidst med – for som han selv forklarer i sit oplæg til workshoppen:

»Jeg arbejder i et kaos af idéer, alt er i spil på én gang, musik, objekter, dukker, kostumer, historier, ord og handlinger. Og det talte ord er bare én af de ting, der er i spil sammen mange andre ting. Jeg holder af misforståelser, forvirring, og af kampen for at blive hørt og forstået. Det er essensen af livet, af hverdagen og af kunsten.«

Festivalrammen og to forskere

I Vilnius er det KITOKS-festivalen med teater for børn og unge, der danner den organisatoriske ramme om BABEL-workshoppen. Festivalen afholdes sideløbende med workshoppen (og har også til huse i samme bygning), og deltagerne har derfor rig mulighed for at blive inspireret af de forestillinger, der hver dag præsenteres på festivalen for et talrigt lokalt publikum bestående af børn og unge.

Forestillingerne er både lokale produktioner, internationale samarbejdsprojekter og internationale gæstespil. Hver formiddag kunne workshopdeltagerne således se mindst to produktioner, inden de selv skulle på gulvet igen og arbejde videre under Alex’ ledelse.

Torsdag eftermiddag er turen derimod kommet til at sidde helt stille. På stole. Foran en tv-skærm. For tiden er kommet til via et ZOOM-link at møde BABEL-projektets forskerhold, der består af hhv. Dr. Wolfgang Schneider og Dr. Nicola Scherer, begge professorer ved universitetet i Hildesheim i Tyskland.

Det er meningen, at de to skal følge projektet tæt og – under anvendelse af især kvalitative forskningsmetoder – undervejs høste ny viden, som løbende skal deles med fagmiljøet på konferencer og kongresser og med tiden mangfoldiggøres til et bredere publikum i form af video-materiale, podcasts, rapporter og videnskabelige artikler.

Alt dette sker for, at den internationale branche fremadrettet kan drage nytte af de relationer og bånd, der knyttes undervejs i processen – både internationalt og på tværs af alder.

ZOOM-mødet med workshop-deltagerne i Vilnius var i øvrigt en vigtig undtagelse fra reglen om, at forskerne selvfølgelig skal være fysisk til stede fremover, når workshop-aktiviteterne afvikles rundt om på de forskellige festivaler. En udførlig rejseplan for de to forskere er derfor lavet, således at de hver især dækker alle workshops frem til marts 2025.

Cheers, salud, kippis, osasuna, skål, etc.

Så hvad der startede som mange store ord i en EU-projektansøgning for snart flere år tilbage på skrivebordet foran projektets oprindelige founding fathers, hhv. Roberto Frabetti fra Italien og Yannick Boudeau fra Belgien – begge fra det internationale ASSITEJ-netværk – ender måske med en anden slags ordsuppe på et andet abstraktionsniveau i hænderne på den intellektuelle duo Schneider og Scherer? Hvem ved? Det må tiden jo vise.

Tilbage i Vilnius kan vi om fredagen se tilbage på en intens uge med mange timer på workshop-gulvet og i teatermørket til mangfoldige teaterforestillinger. Og til forskel fra den mere intellektuelle del af BABEL-projektet, hvor målet er en eller anden form for saglig videnskabelighed, kan jeg nu finde lidt trøst i følelsen af, at ikke al kunst kan eller skal intellektualiseres.

At det er helt i orden at opleve uden altid at forstå. At en bevægelse eller lyd på gulvet sommetider kan indeholde lige så meget information som adskillige forklaringer og lange ordvekslinger. At den babyloniske forvirring også kan opleves som en velsignelse og ikke kun som en forbandelse. At det smukke og kreativt frugtbare udspringer af forskelligheden og af det kaos, som opstår i mødet mellem mennesker og generationerne.

Og så er det blevet tid til at skåle… på mere end 14 sprog, svarende til dem, som de tilstedeværende deltagere bruger i deres hverdag. Bl.a. kan jeg skåle med den dansk/svenske deltager Miriam Röstlinger Goldkuhl – til daglig skuespiller i Teater Vølven – der hører til blandt de yngre deltagere i workshoppen, og som tosproget skandinavisk scenekunstner passer hun faktisk perfekt ind i BABEL-projektets hele ånd og formål.

Og herfra – videre ud i Europa

Næste stop for denne BABEL-workshop med Alex Byrne som leder er på Theaterfest 2023 under AGORA Theater i Saint Vith i Belgien i dagene 24.-28. oktober. Her deltager de samme kunstnere, som var under Alex Byrnes kærlige behandling i Vilnius.

Den anden workshop-række forestås af Brigitte Dethier (Tyskland), hvis første workshop afvikles på BRIK Festivalen i dagene 22.-26. juni i Breda (Holland) og sidenhen følges op af endnu en workshop på elPetit Festivalen i Spanien i november.

Her deltager andre kunstnere – og danske scenekunstnere har her mulighed for at søge om at komme i betragtning som deltagere.

Følg med på de sociale medier og på BABEL-projektets hjemmeside, hvor der vil komme mere information om projektet i det hele taget og udsendt open calls ifm. kommende workshops.

Seneste artikler

Seneste artikler

Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere