Artikel
Trods små aktuelle lyspunkter er det i udlandet så meriterede danske børneteater og formidlingen af deres kunst fortsat fanget af økonomisk smalhals - hvilket den aktuelle situation omkring Aprilfestival og kompetencecentret Teatercentrum er et meget sigende udtryk for. Mens det er lykkedes at skaffe årlige finanslovsbevillinger i millionklassen til en voksenteaterfestival og publikumsudvikling af voksenteatret, halter støtte og opmærksomhed til formidling af børneteater gevaldigt.




















