(7.4.2011) Carsten Jensen er ironiens mand. Han elsker for eksempel at sige, at han hader børn – for så ’slipper’ han måske for at blive bedt om at tage snotnæserne på skødet, når han ser babyteater. Han ynder også at sige, at han er træt af børneteater – for så kan han måske ’nøjes’ med at se fire forestillinger om dagen på Børneteaterfestivalen.
Faktum er, at Børneteateravisens redaktør elsker dansk børneteater. Han hader bare at indrømme det. Han vil i hvert fald nødigt sige det med ord. I stedet viser han det gennem sit utrættelige redaktørarbejde med at formidle dansk børneteater, så det både bliver interessant for almindelige børnefamilier og for teaterfolkene selv – og så det giver genklang hos teaterforeningsfolkene og bibliotekarerne og dramalærerne. Og hos kulturpolitikerne.
Den stille mand
I løbet af de sidste 25 år har Carsten Jensen udviklet Børneteateravisen – fra et internt brancheblad på avispapir til en netportal for hele verden. I hvert fald for alle, der kan læse dansk, og som er interesserede i børn og kultur. Det har han kunnet, fordi han har lært branchen så minutiøst at kende, og fordi han agerer mellem teatertemperamenterne på sin stilfærdige facon, der gør ham respekteret og afholdt. Den facon, som giver folk lyst til at holde manden opdateret med nyhederne inden for branchen.
Carsten Jensen er balancens mand. Han forstår om nogen at dele sol og vind lige, så både de garvede og de nye inden for børneteatret kommer til orde. Han tilstræber en fair afspejling af scenekunstens genrer, så de alle sammen kommer til syne i Børneteateravisen – både eventyrteatret, realismeteatret, danseteatret, dukketeatret, fortælleteatret, musikteatret, og hvad de andre undergenrer ellers måtte kaldes.
Desuden følger han med i dansk kulturpolitik og dansk kulturdebat i det hele taget. Udkommer der en rapport om dansk teater, eller udsendes der en officiel pressemeddelelse om dansk børnekultur, så går der ikke mange timer, før nyheden er gengivet af Carsten Jensen. Gerne i en journalistisk nyhedsartikel, hvor han har inddraget relevante kilder, så portalens læsere straks kan få sat sagen i perspektiv.
Den stjerneglade redaktør
Da Børneteateravisen.dk i 2008 gik i luften, afslørede Carsten Jensen samtidig sin nye ambition: At samtlige nye børneteaterforestillinger skulle anmeldes. Det har foreløbig betydet over 300 anmeldte forestillinger. Vel at mærke anmeldelser, der typisk er dobbelt så lange som tidens gængse dagbladsanmeldelser – og som dermed har en tilsvarende større mulighed for at fortolke og perspektivere værkerne.
I dagens medievirkelighed, hvor anmeldelsen er trængt – og hvor anmeldelsen af kunstværker for børn ofte fortrænges helt – er Børneteateravisens anmeldelser med til at sikre en offentlig, nuanceret vurdering af værkerne, som de ikke kan opnå noget andet sted. At mange teaterfolk så er kede af anmeldelsernes stjernesystem, det har hidtil ikke kunnet rokke redaktøren. Men det kan jo være, at han bliver blidere i sinde på dette punkt efter disse første 25 år… (Selv kigger han efter sigende ikke stjerner i sin fritid, men mest efter fugle – langt borte fra teaterhurlumhejet.)
Den diskrete tilskuer
Carsten Jensen er også beskedenhedens mand. Så nej, denne artikel har Carsten Jensen selvfølgelig ikke bedt mig om at skrive. Intet kunne ligge hans beskedenhed fjernere. Teksten vil antagelig også få ham til at udbryde, at han hader anmeldere. Men jeg løber chancen. Så for en enkelt gangs skyld har jeg som kritiker i hans anmelderkorps sneget mig ind i spalterne uden at få lov først.
De sidste to dage har Carsten venligt fulgt mig rundt til Børneteaterfestivalens forestillinger i Randers – ikke mindst til forsamlingshuse og børnehaver i små flækker. Han har siddet lige ved siden af mig og oplevet forestillingerne. Men han har ikke stillet ét spørgsmål for at pirke til mine meninger. Hans etik som redaktør er i top. Uanset hvor uenig han måtte være med mine kunstneriske vurderinger i anmeldelserne bagefter, ville han aldrig betvivle mine oplevelser, så længe jeg kan argumentere for dem. Sådan er en drømmeredaktør.
Andre har tidligere hyldet ham for hans store indsats. Han har modtaget Horsens Børneteaterpris i 2005 for sin redaktørindsats og sit bogværk For det største i det mindste – et strejftog gennem dansk børneteater 1994-2004
. I 2009 blev han tildelt Spring-prisen for sit vellykkede stunt med at bringe Børneteateravisen fra papir til skærm. Og her midt i Børneteaterfestivalen i Randers er han blevet hyldet af teaterfolkene for sine 25 års utrættelige arbejde for deres kunstart.
Men her kommer altså også en anarkistisk tak fra en af hans skribenter, der føler sig privilegeret over at befinde sig under hans redaktionelle vinger og hans gråskæggede overskud. Til lykke, Carsten!
