Af: Carsten Jensen

18. februar 2016

Hvad laver Teatercentrum egentlig i Kina?

Teatercentrum arrangerer Aprilfestival, udsender Den Røde Brochure, er samarbejdspartner omkring Kulturpakker og KulturCrews m.v., men man har også appetit på at føre sig frem på den internationale scene - senest i form af en tre-årig samarbejdsaftale på universitetsniveau i Kina. Hvilket også betyder en mindre invasion af kinesere til den kommende festival på Frederiksberg.

Analyseinstituttet Oxford Research har for nyligt evalueret den stort anlagte statsligt styrede og finansierede danske kultursatsning i Kina 2014-15 og er nået frem til, at den har skabt interesse for dansk kultur, sat skub i nye samarbejdsprojekter – og at de danske aktører i satsningen har været meget tilfredse med forløbet, der har udviklet dem kunstnerisk, givet ideer til nye projekter, etableret spændende kontakter osv.

I sidstnævnte kategori finder man en flerårig samarbejdsaftale mellem Teatercentrum, Det Danske Kulturinstitut i Kina og Kinas førende universitet, Tsinghua Universitetet i Beijing, der blev indgået i forsommeren 2015.

Udover den treårige samarbejdsaftale på universitetsniveau om professionelle udvekslingsprogrammer med teatre, pædagoger, forskere og institutioner, er der indgået aftaler om lignende aktiviteter i to kommuner i Beijing: Haidian kommune (syv mio. indbyggere og Kinas rigeste) og Shijingshan kommune (2,5 mio. indbyggere).

Hvad der især har vakt kinesernes interesse, er den særlige danske måde at arbejde med børn i øjenhøjde på. Også det at betragte børn som ligeværdige parter i danske teatres måde at præsentere scenekunst på, er noget, som kineserne er interesserede i at høre mere om.

Forude ligger nu et arbejde med bl.a. at hjælpe de kinesiske samarbejdspartnere til en forståelse af, hvorledes man kan implementere dette børne- og ungesyn i uddannelsessystemet.

Internationale aktiviteter fylder mere

Aftalen var en stor lokal nyhed i Kina og blev behørigt omtalt i flere kinesiske medier, hvor Teatercentrums leder, Henrik Køhler, blev interviewet og udlagde teksten om samarbejdets ånd og muligheder.

Men hvad laver Teatercentrum egentlig i Kina – og Brasilien og andre eksotiske steder i verden, hvor man også har ført sig frem i de senere år – når kompetencecentret formodes at skulle koncentrere sig om at understøtte og udbrede kendskabet til og formidlingen af professionel scenekunst for børn og unge i Danmark?

Der er jo opgaver nok med bl.a. at afvikle den store årlige Aprilfestival, udsende Den Røde Brochure (det store repertoirekatalog), være medspiller omkring Kulturpakker og uddannelse af KulturCrews sammen med Dansehallerne og LMS osv. osv. Og i øvrigt stå som udgiver af nærværende nyhedsportal…

Faktisk har Teatercentrums stigende interesse og deltagelse i internationale aktiviteter udløst enkelte sure opstød fra medlemmer i ASSITEJ Danmark, der har samarbejde og udveksling mellem børneteaterfolk i Danmark og resten af verden som hovedaktivitet. Nogle føler, at Teatercentrum tilraner sig projekter og projektstøtte, som ASSITEJ burde stå for…

Udbredelse af det skandinaviske børnekultursyn

Ifølge Henrik Køhler kan man dog hverken sige, at det er nyt eller specielt upassende for Teatercentrum at involvere sig i internationale projekter. Det har man gjort i større eller mindre målestok siden årtusindskiftet – og ofte på direkte opfordring fra statslige myndigheder.

Det var således Kulturstyrelsen, der forespurgte, om Teatercentrum kunne bidrage til ovennævnte store kultursatsning, og hvor Teatercentrum så kom til at stå for hele børn og unge-profilen, så det ikke kun handlede om teater, men også musik og billedkunst.

Siden bad Det Danske Kulturinstitut og Kulturministeriet Teatercentrum om at være operatør omkring fremstødet 'Danish Season 14-15' – og aftalen med det kinesiske universitet og omegnskommunerne er en reaktion på dette arbejde.

»Vores udgangspunkt har været, hvordan vi kan arbejde med formidling udover de nationale grænser omkring betydningen og vigtigheden af, at børn møder kunst og kultur i hverdagen. Her har det selvfølgelig handlet om at udbrede det skandinaviske syn, som adskiller sig væsentlig fra det kinesiske,« siger Henrik Køhler, der afviser, at Teatercentrum samtidig har fungeret som egentlige agenter for dansk børneteater, hvor fx ASSITEJ Danmark prioriterer kunst til kunst-kontakt i deres arbejde og projekter.

Og i forbindelse med den aktuelle treårige samarbejdsaftale handler det bl.a. om koordinering af diverse aktiviteter sammen med Det Danske Kulturinstitut i Kina – herunder omkring danske børneteatres turneer i Kina.

»Disse kan sagtens være aftalt på anden måde – via ASSITEJ eller teatrenes egne kontakter – men her kan Teatercentrum så via kontakter og netværk måske foranledige, at der kan spilles flere forestillinger andre steder, når de nu alligevel er rejst til landet – og aftale møder med interessante samarbejdspartnere i det kinesiske,« siger Henrik Køhler.

Vigtig inspiration udefra

Det igangværende samarbejdsprojekt med Riget i Midten betyder i øvrigt, at kinesiske repræsentanter fra projektet kommer til Aprilfestival 2016 på Frederiksberg – og følger dermed op på lignende besøg af store grupper på de foregående Aprilfestivaler.

I år regner Teatercentrum med at se 20-30 kinesere til festivalen, hvor de dels vil studere festivalkonceptet nærmere og dels søge kontakt med danske teatre.

Og Henrik Køhler mener på ingen måde, at disse internationale gøremål  er med til flytte fokus og midler fra Teatercentrums aktiviteter og formidlingsopgaver i Danmark:

»Vi vil gerne lade vores erfaringer fra Danmark komme andre til gode – og her skal der også skabes og fastholdes et internationalt netværk.

Og det er ikke fordi det er nemmere at finde finansiering til internationale projekter, at Teatercentrum har engageret sig her. For det er det ikke. Men det handler om prioritering og om at tilføre inspiration og udvikling til det arbejde, vi udfører i Danmark. Vi skal ikke isolere os herhjemme,« siger Henrik Køhler. 

Seneste artikler

Seneste artikler

Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere