KLAP – teaterfestival for små og store, der blev afviklet i Esbjerg fra 14.-21. april, fylder ikke længere byen og kommunen med teaterbiler, farveglade bannere, tilrejsende formidlere og branchefolk fra både ind- og udland.
Teaterfolket vil nu drage land og rige rundt med deres turneforestillinger, mens man i Esbjerg kan glæde sig over, at det hele gentages om fire år, når festivalen vender tilbage.
Men selvom verdens største teaterfestival blev gennemført på fredelig vis, fik den alligevel et utilsigtet dramatisk skær, fordi en bombetrussel i Billund Lufthavn forsinkede flere af de internationale gæsters hjemtur lørdag, mens der mandag blev kastet syrebomber ind i skolegården på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg, som var en af de centrale spillesteder i festivalens afsluttende weekend.
Årets hits
Hverken bombetrusler eller syrebomber var tema for de 128 forskellige forestillinger, der blev opført på festivalen, selv det ikke skortede på alvorlige og bevægende emner i dramatisk form, suppleret af muntre og underholdende oplevelser.
Og selvom flere af de ’gamle’ teatre tog teten i popularitetstesten blandt publikum med deres nye forestillinger – som Teater Patrasket (’Størst af alt’), Teater O/Limfjordsteatret ’Hvor tog Robin hen’), Sjællands Teater Fair Play (’Sabotage’) og Teatret st.tv (’Natten er lavet af glas’) – så var det her også med unge skuespillere i front, der bidrog til forventningen om, at dansk børne- og ungdomsteater fortsat har det godt.
Det bidrog flere af de 14 nye teatre på festivalen også med deres indslag på New Case-arrangementet fredag formiddag, inden de blev vekslet til egentlige forestillinger.
Det er selvfølgelig nærmest uhørt her blot at nævne fire blandt festivalens over 90 deltagende teatre og disses mange fine forestillinger, men sådan er en festival også. Og her er det bl.a. på basis af Deres udsendtes 21 sete forestillinger, men ikke mindst flere hundrede små og store meningsudvekslinger undervejs. Der bliver jo snakket teater på livet løs blandt formidlere og arrangører, teaterfolk og andre tilskuere, når man står i kø ved spillestederne, hvor gode og mindre gode oplevelser deles, inden man sluses ind til næste forestilling.
Store mennesker på små bænke…
I weekenden var der fyldt godt op til de fleste forestillinger, hvor man også gavmildt tog imod rigtig mange billet-løse tilskuere, som bidrog til, at det officielle tal på 16.545 udleverede billetter næppe holder. Også selvom en festival med gratis adgang til alle forestillinger traditionelt udsættes for billetspild. Men hvem tænker på den slags, når en forestilling afvikles med fuldt hus og en tilskuersammensætning til festivalweekendens forestillinger, der lader hånt om alle øvre aldersgrænser.
Det er ikke mindst til forestillinger for de helt små, at målgruppen trods alt dominerer. Til de større er det voksne – ofte i 60+-segmentet – men det giver nogle pudsige udfordringer, når spilleplads og tilskuerkapacitet er beregnet til små mennesker. Og i øvrigt et massivt stormløb på de ofte få stole med ryglæn, der tilbydes, som Deres udsendte i høj grad tager del i. Efter 37-38 festivaler er muligheden for siddekomfort essentiel…
Måske har de lokale børn fået så meget teater på deres skoler og institutioner i hverdagene, at de ikke føler trang til flere oplevelser i den efterfølgende weekend, selvom forældre og bedsteforældre gør, hvad de kan. Men målgruppen ER rar at have, når der skal spilles teater for dem. Forn det giver også visse kunstneriske udfordringer i de forestillinger, hvor hele set-up’et går ud på direkte, interaktiv kontakt med det alderssvarende publikum.
En kvalitativ dåseåbner
Men for de mange deltagende teaterfolk – arrangørerne fra Teatercentrum har opgjort tallet til 423 – er den store festival også andet end den arbejdskrævende opstilling og nedtagning og afvikling af mindst fire forestillinger i ugens løb. Det er nemlig tillige det store kollegiale familietræf, hvor der socialiseres og netværkes på livet løs, samtidig med at en række faglige arrangementer lokker.
Et af de fremtidsinteressante blev lanceret af Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) og Efter- og videreuddannelsen under DDSKS (Den Danske Scenekunstskole) m.fl. i forbindelse med en såkaldt ’Samtale om kunstnerisk kvalitet og praksis’.
Baggrunden er en generel bekymring på området og dets støttemæssige bagland omkring en mangel på kvalificerede snakke om, hvad kunst for børn og unge kan og vil – udover de producerede forestillinger. Som festivalleder og direktør for Teatercentrum, Dorthe Skøtt Bébe, siger til Teateravisen i kølvandet på festivalen, så er det som om samtalen om kunst er forstummet, hvor man i stedet bør adressere, hvad man i fællesskab kan gøre for at hæve den kunstneriske barre.
Rent historisk bunder det også i, at Odsherred Teaterskole (siden kaldt Scenekunstens Udviklingscenter), der var børneteatrets eget uddannelsessted, blev lukket. Men nu er der et projekt under etablering, hvor PUS vil bidrage med finansiering og DDSKS med undervisningskompetencer, mens Teatercentrum som arrangør af KLAP-teaterfestivalen sammen med Horsens Teaterfestival vil stille en praktisk platform for projektet til rådighed. Endnu er struktur og indhold dog på forberedelsesplanet, men dåseåbneren er på plads.
Kreativ brug af teatret og oplevelsen
Også dem, der tager imod børne- og ungdomsteater, var i fokus – med en velbesøgt og vellykket KLAP-konference om scenekunst i skole og dagtilbud – og en efterfølgende workshop for lærere og pædagoger, hvor de fik præsenteret nye ideer til at bruge teatret i hverdagen.
Som det blev reflekteret på Facebook: Det var et hit, hvor Esbjergs Kommunes børn kan glæde sig til, at deres pædagoger og lærere har lært en masse nye teaterøvelser og lege.
Det hang også godt sammen med, at man også kunne gæste Festivalens Hjerte – som et sanserefleksionsrum for de 0-6-årige – hvor børn og deres voksne via lege og aktiviteter kunne forholde sig til teateroplevelser. Og hvor pædagoger i dagtilbud og i festivalens værtskommune igennem forskellige møder og workshops med kunstnere og børn er blevet introduceret til metoder, der skal styrke kvaliteten af mødet mellem teater og børn.
Internationalt arbejde
Den store festival er stadig et tilløbsstykke for internationale gæster. Dem var der i år 62 af fra 22 lande, og de blev serviceret på bedste via festivalens internationale kontor.
ASSITEJ Danmarks sekretariatsleder, Amalie Ørum Hansen, fortæller, at danske teaterfolk agerede guider på 16 forskellige ture, der førte de internationale gæster til alt 44 forskellige forestillinger og møder med 25 forskellige teatre, ligesom de på en af turene fulgtes med deltagere fra Dramatiker Væksthus-projektet som led i dialogen mellem nationale og internationale gæster.
Desuden blev der tilbudt en række faglige aktiviteter, hvor en af dem var en international og velbesøgt panelsession, “How do we do diversity”, i samarbejde med Teatercentrum og støttet af Statens Kunstfond.
»Fokus for panelet var, hvordan vi sikrer flere børn og unge adgang til at opleve og skabe scenekunst og hvordan alle de gode intentioner og initiativer for mere mangfoldighed i børne- og ungdomsteater også kan omsættes i praksis trods alle de udfordringer der følger med sådan et arbejde,« fortæller Amalie Ørum Hansen.
ASSITEJ inviterede også til en tværfaglig workshop i samarbejde med Esbjerg Kunstmuseum hvor de internationale gæster fik afprøvet museets formidlingsmetode Tranzart for børn og unge, der er blevet til i samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium og i udgangspunktet fokuserer på mødet mellem billedkunst og musik.
Fantastiske frivillige
De venlige værter på museet var blandt de lokale ildsjæle, der sammen med de mange entusiastiske frivillige på festivalcafeen og rundt på spillestederne bidrog til en særdeles positiv afvikling af festivalen i en kommune, der ogsåhavde gjort ekstra meget ud af udsmykning med bannere og plakater overalt.
Deres udsendte, der i sagens og situationens natur faldt i snak med mange teaterfolk, formidlere og publikum i alle aldre på turen rundt til spillesteder, konstaterede også i de indledende hverdagsbesøg på de lokale skoler med en vis forbløffelse, hvordan de mindre børn stillede sig i snorlige rækker foran spillelokalerne, mens en masse unge roligt og frivilligt efter deres lærers stille bud satte sig på et halgulv og ventede på at komme til forestilling; et andet sted styrede en stilfærdig lærer fem rækker unge teenagere med en tys-tys-skabende pegefinger for munden ved den mindste hvisken.
Anmelderi
Men mens KLAP-teaterfestivalen 2024 er overgået til museet for fortidens glæder, er de mange forestillinger det jo langt fra. Nu venter de mange teatre i spænding på det turnesalg, der gerne skulle være de behagelige efterveer.
Teateravisen gør sit til at holde gryden i kog ved i de kommende uger at bringe anmeldelser af stort set alle de nye forestillinger på festivalen – mens de omkring 100 andre forestillinger fra programmet allerede er anmeldt og kan findes via portalens søge-funktion, hvis man fx som arrangør før et potentielt køb eller som tilskuer efter en forestilling vil stifte bekendtskab med en faglig vurdering fra professionelle kritikere.
