Don*Gnu og Bora Bora:

'M.I.S. - Natten Lang'

Don*Gnu skruer op for både charmen og mandemusklerne, når de i deres herligt humoristiske og kropsligt klovne-dansante forestilling hylder velcrosandaler og hjemmestrikkede sokker, alt imens både skæg, hår og englevinger blafrer blidt og reklameshow-karikerende i ventilationsvinden.

Betty Nansen Teater / Edison:

'Prometheus.nu'

Trods en splitternøgen Andreas Jelbo mangler der i den grad kød på historien om Prometheus i Edisons ultramoderne udgave. I langt højere grad end teater er der her tale om installationskunst. Visuelt smuk og flot koreograferet stilstand, men dramaturgisk så abstrakt, at vi havner i det ulideligt prætentiøse og højstemte.

TeaterTasken:

'Dannerbarn'

På loftet i Jægerspris Slot møder Nathalie fortiden i form af en statelig kvindeskikkelse, og det skal hun få glæde af resten af livet. Veldrejet og anbefalelsesværdig forestilling – med musik til.

Asguer Zap Showteater og Mimeteatret:

'Juleballaden'

Asger G. Frøkovs saxofon-nummer er højdepunktet i det mestendels uinspirerede ventetids-tidsfordriv, som gøglernissen Zap og mime-nissen Zip byder publikum på.

Det Lille Verdens Teater:

'En rigtig nisse'

Fortællerammen er klassisk, og der er på den måde intet nyt under solen i juleforestillingen ’En rigtig nisse’. Udførelsen er derimod fornem, varm og inkluderende, og mere skal der ikke til for at redde julen.

Meridiano og KIO Company:

'BAKU'

Antikrigs-intentionen er god, men resultatet tangerer det dorske, og det er usædvanligt for Meridiano, som plejer at udfolde stor billedpoesi og tankemæssig interessant foretagsomhed.

Thalias Tjenere og Teaterhuset Filuren:

'Mosters Monster'

’Mosters monster’ er en munter forestilling om at være bange for at falde i søvn i mørket og en hyldest til anarkistiske mostre. Men også en noget uelegant farce, der mangler timing.

Det Lille Teater:

'Gorillaen der var en gorilla'

En gorilla i eksistentiel krise er det, vi har at gøre med i denne fine iscenesættelse af Kim Fupz Aaakesons børnebogsunivers, hvor logiske brud og charmerende friheder bliver til lattervækkende, absurde selvfølgeligheder. Vedkommende tales der både til børn og voksne om rastløshed og rodløshed, om angsten for at gå glip af noget og at hade trummerum – og ikke mindst om den nagende drøm om noget mere og større i livet.

Teaterhuset Filuren og Teater P23:

'Verden – og så mig'

Der er mange ord og meget pudseløjerligt optrædehalløj i den skabelsesberetning og beskyttelses-reminder, som Filuren og Teater P23 har kaldt 'Verden – og så mig'. Men forestillingen vil alt for meget og savner både ro, retning og dynamik.

NextDoor Project:

'Vi ses Rafiq-e-man!'

I historien om flygtningebørn er to unge flygtninge og publikum med stor virkning indarbejdet i helheden.

Hils Din Mor og Folketeatret:

'Den sommer far blev homo'

I den underholdende og veldramatiserede forestilling, ’Den sommer far blev homo’, er Hils Din Mor igen på banen med relaterbart ungdomsteater, der behandler seksualitet og identitet

Teater Håndholdt:

'Skrivebordet'

Man savner i forestillingen'Skrivebordet' noget spil og spræl, der kan forløse magien mellem to generationer.

Teatret VÆRK:

'Fyrtøjet'

Teatret VÆRKs frie dramatisering af 'Fyrtøjet” er en legelysten sag fyldt med energi og forfriskede overraskelser.

Cantabile 2:

'På mørkets bund'

Den interaktive performanceforestilling ’På mørkets bund’ af Cantabile 2 lader sit publikum udforske de mørkeste sider af vores følelsesliv. Børn græder, og man kan blive i tvivl, om de to medvirkende er rustede til at gribe dem, der kunne blive for påvirkede af forestillingens emotionelle dybde.

Glad Teater:

'Vivaldis'

Med deres poetiske klovneforestilling – komplet med lagkagekastning! – har Glad Teater skabt en ordløs teateroplevelse til Vivaldis klassiske toner om indgroede familiemønstre, der henvender sig bedst til det yngre publikum.

Gøje Rostrup:

'Spektakelven'

Gøje Rostrup forfører øjet med sine eventyrlige kostumer i den forfriskende abstrakte danseforestilling ’Spektakelven’.