Anmeldelser
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Comedievognen:
'Verdens rigeste tosse'
Med komik og klarsyn gør Comedievognen det nemt at forstå grådighedens mål og midler og livets nære værdier.
Den Jyske Opera:
'Hug en hæl og klip en tå'
Den Jyske Opera lader i 'Hug en hæl og klip en tå' elementer fra Brødrene Grimms eventyr og Rossinis opera om Askepot mødes i en forestilling, som er lys og lystelig lytning, takket være Branko Djordjevics velfungerende arrangementer og stemningsmedrivende akkordeon-spil.
Olsens Teater:
'Sikken sæk!'
Der er noget umiddelbart tiltrækkende og nærværende over Olsens økologiske barfodskoncept, som det folder sig ud i 'Sikken sæk!'
Fredericia Teater:
'Klokkeren fra Notre Dame The Musical'
Fredericia Teater har skabt en musical som fysisk flot inkluderer publikum og som byder på en overrumplende digital scenografi i en velfungerende helhed af store optrin og flot hovedrollespil.
Rask Frem:
'Alene'
'Alene' er teater fortalt gennem vindueskik ind til rum med computerstyrede mekaniske dukker. Tematisk kredser forestillingen om hvad der sker, lige før børn skal sove. Men der er for lidt kød på såvel fortællingerne som billedsiderne og dukkespillene.
Eventyrteatret:
'Nilens Stjerne'
Eventyrteatret fejrer 25 års jubilæum med en underholdende, men også kringlet komedie om guderne i det gamle Ægypten.
Teatret Zeppelin:
'Frostbrødre'
Historien og spillet virker ubehjælpsomt det meste af tiden i Zeppelins nye ungdomsdrama om vikingetiden.
Teater Giraff Graff:
'Min mor er en ulv, min far…'
Teater Giraff Graff får menneskepsykologien til at spejle sig i dyrs adfærd i en lovligt ordavanceret teenageforestilling.
Rapid Eye:
'Domino Effekten'
Rapid Eye kæmper med mange elementer og lykkes et godt stykke hen ad vejen med deres artisterifyldte forestilling.
AnemoneTeatret:
'Frøken Ignora eksploderer'
Anemone Teatrets 'Frøken Ignora eksploderer' emmer af farver, humør og følelsesudsving. Den er lige til at gå til, men savner overraskelser og farlighed.
Gunilla Lind Danseteater:
'LOVEU2ND'
Gunilla Lind Danseteaters 'LOVEU2ND' er et syret modetrip: Mens dybe bastoner masserer publikums mellemgulv, og gærende, smaskende lyde fylder øregangene, indtager amøbemannequiner i latex og hvide knæstrømper og søanemoner i duvende tylbjerge den himmelske dybhavs-catwalk.
Teatret Masken, NørregadeTeatret og Teater Hund & Co.:
'Himlen kalder Jorden'
Med nænsomhed, kontant komik og tillid til publikum tager 'Himlen kalder Jorden' to svære temaer op.
Rohloff & Fabricius:
'Philomenas stemme'
Børns ubegrundede skyldfølelser over forældres skænderier synges flot frem i en børneopera om pigen Philomena, som for en tid slukker for sin egen stemme.
Aaben Dans:
'Tre Vise Mænd'
'Tre vise mænd' har små dramaturgiske og rytmesvage knaster, men mestendels er det en juleforestilling, som ad dansens omveje fantasifuldt og smukt nyfortæller Juleevangeliets budskab om næstekærlighed.
Ishøj Teater:
'Nissen på mandlen'
Ideen om en livstræt nisse, der ikke gider julen, er i sig selv en ganske morsom idé, men det er så udpræget de sprælske figurer undervejs – godt understøttet af bragende kostumer og flot scenografi – der bærer forestillingen, fremfor den tynde ’Prinsessen på ærten’-omskrivning og den undseelige hovedperson.
Holbæk Teater:
'Radikaliseret'
Med 'Radikaliseret' minder Holbæk Teater os om, at teatret både er et spejl og en maske. Gennem sløring og afsløring står det klar, at ikke alting er som de umiddelbart ser ud til – hverken her eller ude i den såkaldte virkelighed.