Af: Carsten Jensen

24. januar 2022

Værtskommune til Aprilfestival 2023 søges!

Rokeringer som følge af corona-aflysninger m.m. gør, at Aprilfestival 2023 netop nu står uden værtkommune, og det er ubærligt at tænke på, at denne vigtige – og verdens største - teaterfestival for børn og unge ikke bliver gennemført næste år. Så her er et godt tilbud til en god og modig kommune: Få Aprilfestival 2023 for 2,5 mio. kr.!

Mens forberedelserne til Aprilfestival 2022 er i fuld gang og der lines op til  en større invasion af teatre og forestillinger for børn og unge i Esbjerg fra 27. marts til 3. april, er den mere dystre melding fra Teatercentrum: At der lige nu mangler en kommune, der vil være vært for næste års store festival.

Og det er blandt andet coronaens skyld. Aflysningen af Aprilfestival 2020 i Holbæk, der blev skubbet til 2021 med venlig accept fra Esbjerg, som ellers havde sat sig på 2021-udgaven og derfor nu er vært for 2022-udgaven, har betydet et efterfølgende skred aftaler om kommende festivaler, som normalt er bestemt flere år i forvejen.

Et nyligt kommunalvalg med udskiftninger i bestemmende flertal omkring kulturelle satsninger, lokal-økonomiske omkalfatringer m.v. har også været med til at skabe den nuværende situation. 

Klar til hurtig udrykning

Der er festival-aftaler i støbeskeen for 2024 og et par år frem, men ingen af disse kommuner er umiddelbart indstillet på at rykke frem i køen.

»På grund af rokeringer blandt kommende værtskommuner i forbindelse med corona-aflysninger er vi endt i den situation, at vi ikke har nogen værtskommune til festivalen i 2023, og kommunen, der skulle have haft festivalen, har måttet flytte til et senere år.

Derfor leder vi nu efter en kommune, der har mod på at springe til i sidste øjeblik og påtage sig værtskabet for 2023,« fortæller Henrik Køhler, direktør for Teatercentrum, der har været den centrale arrangør for de store festivaler siden starten i 1971.

Og det haster:

»Normalt har vi en toårig planlægningshorisont på festivalen, men vi ved, at festivalen kan stables på benene med et fuldt tilfredsstillende resultat indenfor et år, da vi har 50 års erfaring med planlægningen og har tydelige og detaljerede manualer for samarbejdet med værtskommunen,« lyder det fra Henrik Køhler. 

Teater for millioner

Det vil koste værtskommunen ca. 2,5 mio. kr. at få festivalen med deltagelse af over 100 professionelle turneteatre med over 150 forestillinger. For selvom budgettet ligger på omkring fem mio. kr., får kommunen halvdelen refunderet af staten. Man får dog teater for omkring ti mio. kr. – og en beregnet meromsætning i kommunen på op mod ti mio. kr. som følge af indkvartering og ophold for over 100 teatre, samtidig med at der kommer flere hundrede opkøbere både fra Danmark og udlandet, som også forbruger løs.

»Festivalen giver derudover national og international bevågenhed og vil være en løftestang for den kommunale børnekulturstrategi. Teatercentrum indgår i en tæt dialog med værtskommunen om de særlige behov og ønsker, som der måtte være for aktiviteter i forbindelse med festivalen,« siger Henrik Køhler.

Et godt tilbud…

Det vil også være en alvorlig bet for de danske turneteatre, hvis der ikke bliver nogen festival i 2023. Teatrene kæmper stadig med at komme på fode oven på corona-nedlukningerne, der har kostet dyrt i aflyste og flyttede forestillinger, mens aflysningerne af Aprilfestival og Horsens Teaterfestival i 2020 betød manglende kontakt med hele opkøber-segmentet.

Lige nu håber Teatercentrum derfor på, at en kommune slår til og sikrer sig festivalen i 2023. For en stor kommune er 2,5 mio. kr. nærmest på frimærkekasse-niveau, mens festivalen kan være et væsentligt og meget synliggørende element i indsatsen for at sikre børn og unge kulturoplevelser.

Derudover bliver der nu sendt følere ud til de mange samarbejdspartnere fra tidligere festivalkommuner og potentielle ditto i håb om, at de kan gøre deres indflydelse gældende overfor de lokale beslutningstagere og friste dem med det gode tilbud…!

Seneste artikler

Seneste artikler

Marc og Joop og Det første bogstav

Marc og Joop og Det første bogstav

På Horsens Teaterfestival i september kunne man møde et helt nyt teater med et temmelig særegent navn, hvis første forestilling var et autentisk flygtningsdrama. Bag forestilling og teater står en af dansk børne- og ungdomsteaters mest erfarne kunstnere
Læs mere
Scenekunst og julestemning

Scenekunst og julestemning

De første store juleforestillinger er allerede sat i gang rundt omkring på landets store scener, mens de lidt mindre og helt små teatre venter med at uddele dramatisk juleknas til slutningen af november og starten af december. Teateravisen prøver som vanligt at levere et overblik over de scenekunstneriske julerier.
Læs mere
Teateravisen skifter digital ham

Teateravisen skifter digital ham

Efter 15 år som nyhedsportal i de samme grafiske gevandter sker der endelig noget. Så velkommen til en 2023-udgave af Teateravisen.dk, som forhåbentlig gør det endnu mere behageligt at besøge denne særlige medie-niche for professionel scenekunst for børn og unge.
Læs mere
Et blåt egern taler ud!

Et blåt egern taler ud!

I kølvandet på bl.a. Horsens Teaterfestivals tema-spækkede fokus på publikumsinddragelse og medskabelse og interaktivitet er Teateravisens anmelder, Kirsten Dahl, taget på en oplevelsesorienteret rundtur i tidens scenekunst for børn og unge for at se, hvad der egentlig gemmer sig bag de mange buzzwords.