Af: Henrik Lyding

17. august 2009

Værsgo og skylle!

Larmende og inkonsekvent udgave af ’Karius og Baktus’.

Tilsyneladende lader den sig ikke slide op. I adskillige år har Bendt Hildebrandt huseret med skiftende caries-kolleger i stakkels Jens’ mund. Første gang var helt tilbage i 1992 med Jan Hougaard – denne opsætning er dog fra 2006 og har Hother Bøndorf som den ikke alt for kloge Baktus, mens Bendt Hildebrandt fortsat spiller den mere kloge Karius.

Sammen hamrer, banker og larmer de i Jens’ mund, så der ikke er noget at sige til, at han ender med at klage sig. Det gør vi også, for det ville klæde opsætningen at dæmpe sig lidt ned, nuancere lidt mere og skrue op for charmen og den finurlige varme. Der brøles således ret massivt fra Hother Bøndorfs side, mens Bendt Hildebrandt spiller noget mere dæmpet.

Opsætningen er angiveligt en nydramatisering i Lisbet Lipschitz’ iscenesættelse. Det mærkes nu ikke på sproget, der virker sært gammeldags og omstændeligt, lige som iscenesættelsen heller ikke er af de mest sprælske.

Men værre er det, at vejen frem mod de dramatiske øjeblikke – tandbørstens desinficerende fremfærd og tandlægeborets udfyldning af de Karius og Baktus-skabte huller – føles meget lang. Og når katastrofen så endelig kommer, virker den som noget af et antiklimaks.

Det begynder ellers lovende. De to slikelskende slyngler banker muntert løs på scenografen Sofie Fruergaards store tandsæt, og Karius får da også lavet et tilpas stort hul til, at han burde kunne etablere sig trygt og godt nede i en undermunds-kindtand. Vi ser ham bare aldrig flytte ind i tanden. Tilsvarende bliver det heller ikke til noget med Baktus’ balkonlejlighed i overmunden – de to skuespillere nøjes med at hamre lidt hist og pist.

Og midt i det hele afbrydes kernehistorien med en alenlang sekvens, hvor de leger konge af Slaraffenland med tilhørende tjener. Det er en digression, der ikke skal nogen steder hen, som kun tjener til at fylde ud og som med fordel kunne bortopereres.

Heller ikke da tandbørsten gør sin entré, klatrer fornuftige Karius ned i sit hul. ’Pas på!’, råber han og står midt i kulissen, men der er nu heller ingen grund til bekymring, for tandbørsten nøjes med at husere foroven i tandsættet, så der aldrig for alvor bliver fare på færde.

Ulogisk scenegang

Og det samme gælder tandlægeboret. At man har fravalgt en tekniker og i stedet lader den ene skuespiller styre bor og børste fra bagkulissen, mens den anden forsøger at piske et drama op, resulterer blot i omstændelig og ulogisk scenegang, der skaber en mat stemning mellem de store tænder.

Som voksen undrer man sig tillige over inkonsekvensen i de båndede indslag, hvor både Jens og hans mor høres, mens tandlægens ’Luk munden op’ tilsyneladende kun findes inde i hovedet på skuespillerne.

I det hele taget er det noget af en kluntet scenegang, der ikke evner at tydeliggøre katastrofens omfang for hverken de to gutter eller os. Grundlæggende ligner sceneriet nemlig sig selv hele vejen igennem. Ingen altan til Baktus, ingen kælderlejlighed til Karius, og slet ingen plomber til sidst.

Kun afslutningsbilledet rummer en original tanke – et stort blåt klæde symboliserer vand, da Karius og Baktus bliver skyllet ud af Jens’ mund og forsvinder ned i afløbsrøret.

Resten af forestillingen trænger desværre til en grundig efterskylning.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Et sympatisk projekt
Hils Din Mor & Folketeatret:
'Spejlvendt'
Ungdomsforestillingen ’Spejlvendt’ af Hils Din Mor og Folketeatret fortæller historien om Alex, der ikke kan finde sig selv i sit eget spejlbillede.
En forvandlingshistorie
Teaterhuset Filuren:
'På den anden side af døren'
Der er gode kvaliteter i ’På den anden side af døren’, men mange hurtige rolleskift og overdreven brug af slang og woke-ingredienser spærrer for oplevelsen.
Vilde færdigheder
Meridiano Teatret:
'Buster og mig'
En lille historie om en far, en søn og en hund fortalt med storslået klovnekunst.
‘Sabotage’ rusker op i vores indre sabotør
Sjællands Teater Fair Play:
'Sabotage'
Imponerende gennemført manuskript og iscenesættelse i Sjællands Teater Fair Plays ’Sabotage’ om at overdøve sin indre kritiker.
Seje spirer
Faster Cool:
'Spiren'
En storbyhistorie om to piger og grønne vækster strutter af livsmod.
Sansebombardementet i Tamoaskoven
Teater Vestvolden & Ishøj Teater:
'Nomerne - Skovens hjerte'
Med imponerende kunstnerisk sikkerhed har Teater Vestvolden og Ishøj Teater i fællesskab omplantet Jan Kjærs fascinerende Nomer-univers til scenen. ’Nomerne – Skovens hjerte’ giver børn og voksne et vildt og intenst eventyr blandt modige nomer, farlige skovpirater og stokdøve skovånder.
Et sympatisk projekt
Hils Din Mor & Folketeatret:
'Spejlvendt'
Ungdomsforestillingen ’Spejlvendt’ af Hils Din Mor og Folketeatret fortæller historien om Alex, der ikke kan finde sig selv i sit eget spejlbillede.
En forvandlingshistorie
Teaterhuset Filuren:
'På den anden side af døren'
Der er gode kvaliteter i ’På den anden side af døren’, men mange hurtige rolleskift og overdreven brug af slang og woke-ingredienser spærrer for oplevelsen.
Vilde færdigheder
Meridiano Teatret:
'Buster og mig'
En lille historie om en far, en søn og en hund fortalt med storslået klovnekunst.
‘Sabotage’ rusker op i vores indre sabotør
Sjællands Teater Fair Play:
'Sabotage'
Imponerende gennemført manuskript og iscenesættelse i Sjællands Teater Fair Plays ’Sabotage’ om at overdøve sin indre kritiker.
Seje spirer
Faster Cool:
'Spiren'
En storbyhistorie om to piger og grønne vækster strutter af livsmod.
Sansebombardementet i Tamoaskoven
Teater Vestvolden & Ishøj Teater:
'Nomerne - Skovens hjerte'
Med imponerende kunstnerisk sikkerhed har Teater Vestvolden og Ishøj Teater i fællesskab omplantet Jan Kjærs fascinerende Nomer-univers til scenen. ’Nomerne – Skovens hjerte’ giver børn og voksne et vildt og intenst eventyr blandt modige nomer, farlige skovpirater og stokdøve skovånder.