På Finansloven for 2021 blev vedtaget en børne- og ungdomspakke, der bl.a. indeholdt udvidelse af rammen for Refusionsordningen på 20 mio. kr. årligt i fire år (2021-2024). Bag stod den socialdemokratiske regering, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Formålet var at sikre mere opsøgende børne- og ungdomsteater og mere brugervenlig struktur omkring afregning af refusionen – samt ikke mindst mulighed for privatskoler og ikke-kommunale ungdomsuddannelser m.v. at indgå i ordningen, der hidtil alene havde været kommunernes mulighed for at købe refusionsgodkendte teaterforestillinger til ’halv pris’, hvor staten refunderer halvdelen af forestillingsprisen.
Der er blevet oprettet en digital ansøgningsplatform, Teaterrefusion.dk, hvor kommunale og ikke-kommunale institutioner kan ansøge om refusion for den betalte forestilling, der bliver udbetalt senest 30 dage efter forestillingens afvikling. Den selvejende teaterformidlingsinstitution Scenit står for udvikling og administration af ordningen – som aktør for Slots- og Kulturstyrelsen.
Beklageligt returløb til statskassen
Den nye refusionsordning blev først implementeret i slutningen af 2021. Her fik Teatercentrum en bevilling fra Kulturministeriet til at gennemføre en oplysningskampagne om de nye tiltag omkring Refusionsordningen, ikke mindst overfor privatskoler og institutioner på ungdomsuddannelsesområdet.
Foreløbig er det desværre meget få, der har gjort brug af tilbuddet, og derfor risikerer midler, som er afsat til at finansiere professionelt teater til børn og unge, at ryge tilbage i statskassen. Men efter en tid præget af corona-nedlukninger og nu også energikrise, er institutionerne pressede både på ressourcer og tid, og det giver mindre overskud til nye tiltag og økonomiske udlæg.
Det er i hvert fald den gennemgående erfaring under kommunikationskampagnen, som Teatercentrum har arbejdet på. På trods af overvejende velvillighed hos institutionerne er det udfordrende at kommunikere til økonomisk pressede institutioner og tidspressede lærere, når det trods alt indebærer ekstra opgaver og tid.
Projektets forløb og udfordringer
I 2022 har Teatercentrum arbejdet på at få bredt teaterrefusion-muligheden ud til den nye målgruppe med en kampagne med et todelt indhold. Den ene del handler om det større perspektiv: scenekunstens potentialer i didaktik og pædagogik. Den anden handler om det praktiske: hvordan fungerer teaterrefusionen, og hvordan kan man søge?
Der har været mange forskellige tiltag i løbet af kampagnen, herunder direkte kontakt til institutionerne, udarbejdelse af nyt informationshæfte, tiltag på årets Aprilfestival, kampagnevideo, annoncer, webinarer og en stor presseindsats.
Vi har forsøgt at gøre teaterrefusionen tydelig for institutioner bl.a. ved at etablere kontakt til fagforeninger og medlemsorganisationer, der arbejder med ikke-kommunale institutioner. I første omgang har vi haft fokus på at kommunikere potentialerne med scenekunst i undervisning og muligheden for at få teaterrefusion gennem fagblade og grupper.
Men tilbuddene til skolerne og uddannelsesinstitutioner er mange, og det kan derfor være svært at komme igennem ved de forskellige fagblade og organisationer. Derfor er annoncer og kampagner ikke nødvendigvis nok. For det handler ikke kun om at gøre opmærksom på, at der er noget, der hedder teaterrefusion, som institutioner kan benytte sig af.
Teater skal på dagsordenen
Det handler om at få teater og kunst på dagsordenen i didaktik og pædagogik, så det kan blive en mere naturlig del af at planlægge et undervisningsforløb. Det kræver et længerevarende arbejde, hvor der skal etableres netværk af formidlere fra forskellige institutioner, hvor man kan dele idéer, forløb og erfaringer. På sigt kræver det måske også en forenkling af processerne, så der bliver kortere fra tanke til handling.
Der har nemlig været nogle benspænd på vejen, som også har gjort kommunikationen mere kompleks. Først og fremmest er der forskel på ansøgningsprocessen for henholdsvis kommunale og ikke-kommunale institutioner. De ikke-kommunale ansøgere skal nemlig forhåndsbooke forestillinger indenfor to årlige frister. Der blev dog givet dispensation på denne regel fra juli til december 2022, hvor refusionsprocenten var fastsat til 50%. Ikke-kommunale ansøgere kunne altså booke forestillinger løbende og med sikkerhed få refunderet 50% af udgifterne. Et tiltag, som gjorde kommunikationen væsentlig nemmere, men som jo også havde en udløbsdato.
Siden projektets start i sidste halvår af 2021 har 96 ikke-kommunale institutioner ansøgt om teaterrefusion, hvoraf flere er gengangere. Støtten til formidling af projektet oprinder ved udgangen af 2022, men med udfordringer undervejs og nye erfaringer med målgruppen fra forløbet, håber vi på en forlængelse.
Da perioden løber til og med 2024, ville det kun være oplagt at få forankret projektet endnu mere, men det kræver mere tid.
Stor velvilje hos pressede institutioner
Vores oplevelse er, at der mange steder er stor velvilje til at få teater ud på institutionerne, men det kan føles som en stor opgave at løfte i institutionerne, som formentlig også er bange for at overbebyrdes med administrativt arbejde.
Men der er flere skridt på vejen, først skal de se potentialerne i at få teateroplevelsen ud på skolen, – hvilket det ser ud til at flere kan – og så er der selvfølgelig tid, praktik og administration forbundet med det. Vi foreslår, at man vælger en teaterformidler på institutionerne, som kan tage sig af alt omkring det. Det skal der selvfølgelig afsættes nogle timer til. Nye tiltag skal altid sættes i gang, men når det så har fundet et system og nogle rutiner, så vil det formentlig blive en mindre tidskrævende.
Med den generelle begejstring, vi har mødt, handler det umiddelbart ikke om at gøre opmærksom på scenekunstens potentialer i forbindelse med børn og unge. Det handler mere om at gøre afstanden fra tanke til handling kortere. Det skal helst ikke virke uoverkommeligt for lærere og andre ansatte på institutionerne.
Forankring af teateroplevelsen er et fokus, som de fleste formidlere har, som jo også er en vigtig del af processen. De er interesseret i redskaber til at forlænge oplevelsen hos eleverne, så det ikke bare bliver en forestilling, men så oplevelsen bliver en erfaring. Nogle teatre har undervisningsmateriale, og der kan findes masser af inspiration til forskellige forløb på Teatercentrums hjemmeside. Det er måske også et punkt, hvor man kan arbejde med at udvikle nye tiltag, for eksempel ved at forbinde forestillinger til de forskellige fag og temaer, som fylder på institutionerne.
Teatrenes egne muligheder
Mange teatre har haft meget held med selv at opsøge institutionerne. Og det vil formentlig også være let for de fleste institutioner, da de med det samme får direkte dialog med teatret.
Som beskrevet forestiller vi os, at den administrative proces afskrækker institutionerne. Derfor er en god måde at hjælpe dem på at tage den første kontakt.
Det ansvar skal selvfølgelig ikke alene pålægges teatrene, men hvis de har overskud til at etablere kontakter til lærere, så ville det formentlig være godt givet ud for teatret selv samt for formidlingen af ordningen.
***
Lise Stenbæksgaard har i perioder været medarbejder ved den oplysningskampagne om de ny tiltag omkring Refusionsordningen, som Teatercentrum – med Tabitha Burke som leder – siden efteråret 2021 via en bevilling fra Kulturministeriet har stået for.
