Sommerteater i Kgs. Have i København – eller et andet sted i landet, når forestillingen er på turne. Yndigt, hvis vejret er til det. Og en dejlig gratis glæde for både lokale og turister. Ord er der nemlig ikke mange af, og dem, der er, er vrøvleord, alle kan forstå.
Opskriften kender vi. Humoristisk satire over mennesker i det offentlige rum. Figurgalleriet også: Jens Kløft som den skiftevis bistre og vennesæle minityran, og Line Svendsen som den vidunderligt forfjamskede og lakonisk underspillede et eller andet.
Men i år har Teatret Brændende Kærlighed gjort lidt af et kup. Den 40-årige svenske mimer Glenn Ziqver Xavier – kendt fra forestillinger med bl.a. Kristján Ingimarsson, Møllen, Meridiano og Teatret Glimt – er nemlig et under af komisk bevægelseskunst. Se ham som robot, det er hele forestillingen værd.
Den forestilling, der i år handler om gennemsnitsmennesket mr. Middelton, spillet på skift af alle tre. Hvorfor han skal være engelsk? Tja, det giver forestillingen ikke noget svar på.
Måske er vi alle mr. Middelton? Her er han den almindelige arbejder på en toaster-fabrik, hvor han står og tester deres evne til at riste brød. Og ellers skrumpler han frem og tilbage med toget, eller er sammen med sin kone, der altid gerne vil kissemisse lidt, mens han er mere begejstret for ægteparrets talende undulat.
Og chefen? Ja, han er endnu mere begejstret for en menneske-robot, der kan overtage mr. Middeltons kontrolarbejde. Og så er der lige konkurrencen om, hvem der kan blive passager nummer 1 million i toget. Her snyder den ene mr. Middelton sig til blomster, medalje og diplom, hvilket forståeligt nok forarger de andre mr. Middelton’er.
Studsning og finpudsning efterlyses
Og sådan er livet så svært for denne verdens små Middelton’er, der konstant trues af et eller andet. For os, der ser på, er det heldigvis også morsomt, fordi trioens sans for ordløs kropskomik er fint udviklet. Som når de slås om pladsen på den meget lille tog-perron, hvis stationsnavn i øvrigt også er Middelton. Eller når robotten folder sig ud med mekaniske bevægelser på fabrikken og både kan lyntjekke toastere og give massage til chefens stressede skuldre.
Og måske allersjovest, når en tilskuer inviteres på scenen for at prøve at styre robotten!
Som tilfældet har været med Brændende Kærligheds tidligere forestillinger i det fri, kunne en stramning af scenerne og historien gøre det hele mere præcist og dermed endnu sjovere. Det fornemmes, som om forestillingen er blevet færdig i sidste øjeblik, og der derfor ikke har været tid til det nødvendige overblik med efterfølgende studsning og finpudsning af resultatet.
Men som det er, er det habil sommerunderholdning, der kan nydes af alle, uanset alder og modersmål.
