Af: Henrik Lyding

15. april 2014

Scener omkring et dukketeater

Fabulerende og fornøjelig blanding af mennesker og dukker.

Et blodrødt dukketeater står på scenen og ser forunderligt ud. For det ligner samtidig en af tryllekunstnerens foretrukne rekvisitter, kassen til den oversavede dame. Teatrets søjle kan nemlig deles i tre, der kan dreje rundt uafhængigt af hinanden, og dermed byder hver sektion på hele fire muligheder for scenisk aktion.

Det er lige til at blive herligt rundtosset af, når teatret roterer rundt og åbenbarer nye, sære billeder, snart af dukketeaterkulisser, snart af udsnit af mennesker. Og vi kan gå fra dukker i øverste etage for øjeblikket efter at se dukken vokse til levende menneske i den nedre region. Ret magisk.

Den spinkle handling udspilles omkring Pariser-banegården Gare du l’Est – snart ser vi dukketeateragtigt ind i ankomsthallen, hvor en gademusikant diverterer, mens en velhavende kvinde får sin taske stjålet. Sekundet efter er vi i fuld menneskestørrelse udenfor teatret, hvor kvinden beskylder musikanten for at have stjålet tasken. Og så er det, at sød musik opstår mellem de to.

Nå ja, og også andet, for pludselig finder vi os selv taktfast klappe og synge 'We Will Rock You!' Hvorpå dukketeatret drejer en omgang, en klap åbnes og vi ser afgangshallen oppefra i fugleperspektiv, mens de små mennesker tusser rundt på den lodrette flade. Det er pudsigt og finurligt teatertrylleri.

Tilfældigt, men underholdende

Undervejs afspores hovedhistorien af sjove indslag som musikeren i panser og plade, ridende på en hest, der dukker op i den midterste sektion, mens musikeren troner øverst. Og senere slås musikeren i dukkeformat med en irriterende mikrofon og senere med en lige så irriterende kollega, indtil hele teatret braser sammen! Hvorpå han kaster sig ud i hed dukkesex med en laber dame – så hed, at de begge smider tøjet, hvilket betyder, at vi kun ser dukkespillernes hænder kærtegne hinanden!
Undervejs henter forestillingen inspiration fra så forskellige kilder som Muppet-show, Monty Pythons absurde tegneserie-indslag, Lady og vagabondens romantiske flirt og filmmanden Tatis køligt undrende blik på hverdagens trivialiteter.

Det samme gælder musikken, der indrammer og stemningsskaber store dele af den beskedne handling. Fra rock til 'Dies Irae'!
Det er klart en forestilling, der kan meget – de to medvirkende klæder hinanden – og fornøjelig er den også, ikke mindst når den går grassat i sex og slagsmål.

Jeg kunne godt have ønsket mig en strammere dramaturgi og en sikrere vej gennem historien. Det virker lidt tilfældigt, hvad der sker, men underholdende og dejligt anderledes er det

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Sådan maltrakterer man en god historie
Aalborg Teater:
'Klovnen der bare ikke var særlig sjov'
Martin Lyngbo har med sin dramatisering, sine sangtekster og sin iscenesættelse af Kim Fupz Aakesons ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ begået en bundskraber på Aalborg Teater.
Sorgens savanne tur/retur
Signe Kærup Dahl & ZeBU:
'Det magiske klippekort'
Hvad sker der, når man dør? Hvad med de sange, ingen længere synger? Og hvem er man selv, når dem, man elsker, er væk? ’Det magiske klippekort’ er en nænsom fortælling om sorg og savn – og om mange slags venskab.
Hunden, jalousien og smilet
Det Lille Teater:
'Mester flytter hjemmefra'
’Det er ikke mig, der sukker. Det er mit hjerte’, siger hunden Mester i Det Lille Teaters kærlige og finurlige forestilling over Thomas Windings skønne hundefortælling.
Når svampe slår kolbøtter
MYKA & Anemonen:
'Mycelium'
MYKA har skabt en dansende sansegrotte for babyer i ’Mycelium’. Med svampenes underjordiske liv som tidskorrekt inspiration.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Sådan maltrakterer man en god historie
Aalborg Teater:
'Klovnen der bare ikke var særlig sjov'
Martin Lyngbo har med sin dramatisering, sine sangtekster og sin iscenesættelse af Kim Fupz Aakesons ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ begået en bundskraber på Aalborg Teater.
Sorgens savanne tur/retur
Signe Kærup Dahl & ZeBU:
'Det magiske klippekort'
Hvad sker der, når man dør? Hvad med de sange, ingen længere synger? Og hvem er man selv, når dem, man elsker, er væk? ’Det magiske klippekort’ er en nænsom fortælling om sorg og savn – og om mange slags venskab.
Hunden, jalousien og smilet
Det Lille Teater:
'Mester flytter hjemmefra'
’Det er ikke mig, der sukker. Det er mit hjerte’, siger hunden Mester i Det Lille Teaters kærlige og finurlige forestilling over Thomas Windings skønne hundefortælling.
Når svampe slår kolbøtter
MYKA & Anemonen:
'Mycelium'
MYKA har skabt en dansende sansegrotte for babyer i ’Mycelium’. Med svampenes underjordiske liv som tidskorrekt inspiration.