Doktor Proktor er en videnskabsmand, som udtænker alverdens behændige opfindelser – ikke mindst det spektakulære pruttepulver.
Han er skabt af den norske forfatter Jo Nesbø, som i en børnebogsserie sender Doktor Proktor og børnene Lise og Bulle ud på eventyr i den vide verden. Den anden bog i serien hedder ’Doktor Proktors tidsbadekar’, og det er den, som Team Teatret nu har dramatiseret.
I tidsbadekarret, og ved hjælp af badesæben med den hemmelige opskrift, kan man rejse alle steder hen – både stedligt og tidsligt. Og det har Doktor Proktor gjort, og uheldigvis er han blevet væk i tiden. Derfor må Lise og Bulle rejse efter ham og hjælpe ham tilbage.
På rejsen kommer de omkring Den Franske Revolution, skabelsen af Gustave Eiffels bygningsværk Eiffeltårnet, Napoleons slag ved Waterloo og sågar et skæbnesvangert møde med Jeanne d’Arc.
Det hele foregår i Herning på en scene, der strækker sig som et podie igennem salen imellem to oplyste portaler i hver ende af podiet. Publikum sidder på tribuner på begge sider af scenen. Her farer både badekar, motorcykel, skoletavle, laboratorie-udstyr, benzintank og skuespillere frem og tilbage i en handlingsmættet teaterforestilling.
Tætpakket forestilling
Team Teatret har engageret ikke mindre end seks skuespillere i denne børneforestilling – hvoraf to dog er skuespillerelever fra DDSKS Odense, og de resterende fire udgør teatrets ensemble, som over de senere par år er blevet etableret. Og der skal også skuespillere til, for der er mange roller at forholde sig til i Morten Joachims og Ane Skumsvolls dramatisering.
Forestillingen varer to timer inklusive pause, og der bliver løbet frem og tilbage i salen – og øjensynligt også uden om salen, idet skuespillere, der i det ene øjeblik går ud i den ene ende, kommer i det næste øjeblik ind i den anden ende. Kostumeskift må indimellem være sket på løbeturen igennem foyeren – der i parentes bemærket også udgør opbevaringsplads for de mange fyldige rekvisitter, når de ikke er i brug på scenen.
Noget tyder på, at dogmet i forestillingens skabelse har været, at alt skal med, og alt kan lade sig gøre. Og det er jo en ædel tilgang til teatermediet; man skal ikke lade praktik begrænse scenekunsten. På den anden side skal man måske heller ikke lade teknikken løbe løbsk i gode idéer, blot fordi man har evnerne og kapaciteten.
Hvis man havde strøget nogle af bogens svinkeærinder i dramatiseringen, ladet nogle af de tunge rekvisitter blive skabt i publikums fantasi og ikke på værkstedet, samt ladet skuespillerne spille mere og omklæde mindre, så havde publikum måske fået endnu mere teater for pengene.
Tegnefilmisk og Gummi-Tarzansk
Når det er sagt, så er der mange kvaliteter i forestillingen. Skuespillerne er i det store hele ganske naturlige i de karikerede, tegnefilmiske roller, og universet er Ole Lund Kirkegaardsk på den Gummi-Tarzan-agtige måde, som vi i Danmark føler os så hjemme i.
Der er en god portion humor i såvel dramatiseringen som i iscenesættelsen af Mikael Helmuth, og skuespillerne dyrker rollernes særlige karaktertræk, hvilket tyder på en vis mængde overskud i produktionen.
Ikke mindst er Olivia Franciska Fevel Borgels kryptisk, grusom, følsom og finurlig som skurken og antiheltinden Raspa, der kommer afsted med både at kalde børnene blandt publikum for ’røvsnaps’ og alligevel vinde vore hjerter.
Endnu mere skal Stig Reggelsen Skjold fremhæves for sin hovedrolle som den rødhårede krudtugle Bulle. Så drenget og legesyg, charmerende og naiv, kærlig, elskelig og ADHD-agtig en knægt ser vi (for) sjældent i voksne mænd. Og havde vi ikke set ham i helt andre karaktertyper i andre forestillinger – som eksempelvis i Teateriet Apropos’ og Teaterhuset Filurens ’Ildsjæl’ (2016) – kunne man nemt tro, at han var type-castet som Bulle.
Derfor er ’Doktor Proktors tidsbadekar’ på Team Teatret på flere fronter en oplevelse værd. Og er man i forvejen fan af Proktor, Lise og Bulle fra bøgerne eller filmene, så får man i hvert fald gakket videnskabsmand og eventyrlystne skolebørn for alle pengene her.
