Af: Gudrun Hagen

20. december 2019

Morfar-jokes og mænd i dametøj

Det er ’All for fun and fun for all’ når Brexit forklares i en absurd version af ’De Tre Musketerer’ – ganske vittigt omdøbt til ’The Three Brexiteers’ – i årets Crazy Christmas Cabaret. Intet er for plat eller for langt ude. Alt er med andre ord som det plejer i denne tour-de-force af outdated humor, der falder så tilpas ved siden af, at det ender med at blive temmelig underholdende – også for den yngre generation.

Historien er ny hvert år, men formen ligger fast. The Crazy Christmas Cabaret er med sine 37 år på bagen blevet en hel institution i dansk teaterliv og Vivienne McKee nærmer sig vel efterhånden kultstatus.

Det er dermed også et traditionsbundet og ualmindeligt trofast stampublikum, der støtter op om cabaretens vante koncept, der i stil og udtryk flirter ikke så lidt med, hvad man kunne betegne som en campet skolekomedie. 

Same procedure as last year

Scenografien er holdt enkel og kostumerne er karikerede som veritabel udklædning. Monty Python og Dame Edna har ikke levet forgæves, men mest sender man bakkesangerinder og Cirkusrevy kærlige tanker undervejs i dette morads af mænd i dametøj, publikumsmedvirken og dansk/engelske ordspil á la ’ She did it in a fart’, ’I have a pudsig thought’ og ’We look like each other on the prick’. 

Fromme mænds syndige lyster og dertilhørende penisjokes skorter det selvfølgelig heller ikke på, og som et ekstra krydderi i år, er der et væld af åbenlyse og mere subtile Beatles-referencer undervejs.

Fortællerammen halter dog noget, og Brexit bliver halvt glemt undervejs i den absurde fortolkning af 'De Tre Musketerer', der byder på et hav af figurer og indfald. Digressionerne vil faktisk ingen ende tage, og hvad der starter med i hvert fald ideen om et plot, fortoner sig efterhånden fuldstændigt. 

Ikke at det anfægter et livstykke som Vivienne McKee, der kan slippe afsted med hvad som helst overfor sit taknemmelige publikum. Deriblandt at redde det hele smukt i land henimod slutningen: 

’It’s a mess! An endless story – just like Brexit’, proklamerer hun til kæmpe latterbrøl fra hele Glassalen. Voila! Så er den ged ligesom barberet.

Tragedy tomorrow – comedy tonight

Selvom alt synes tilladt, er det hele dog ganske harmløst og aldeles ufarligt. Humoren er i ældre revy-stil, og man fristes til at skrive uden kant, men både MeToo og Frankrigs gule veste får da et par dask. En del bogstavforvirring omkring LGBT, der både bliver til DSB og G&T, morer også publikum kosteligt. 

Humor-mæssigt føler undertegnede sig nemt lidt ved siden af målgruppen og læner sig nysgerrigt, lettere vantro tilbage og prøver at tage det hele ind. Og der er virkelig blevet plads til lidt af hvert. 

Højdepunkterne for denne anmelder var afstikkeren til Trump, der ret vittigt forvandles til Boris Johnson ved blot at ugle sit hvide parykhår. Og Katrine Falkenberg, der rent faktisk kan synge, som skøn Les Miserable-diva, i en cheek-in-tongue klagesang over sit køns kår.

Vi skal længere ned

Det hele er noget rod og i længden – ja noget langtrukkent, med de mange gentagelser af den samme type jokes. Eksempelvis er Andrew Jeffers alene på grund af sin anseelige størrelse vild som madamme i fuld makeup, men den ’pointe’ får også så mange gange i manegen med den ene mere vanvittige robe efter den anden, at det er helt skamløst. Og salen er med hele vejen. Det er ganske mageløst.

Faktisk er mange ting så platte, at det næsten burde være forbudt overhovedet at opføre, og det er vel i virkeligheden det, der er kvaliteten ved The Crazy Christmas Cabaret. Det er netop fordi, der ikke er noget nedre niveau, at det bliver ustyrlig sjovt. At elskerinden hører forkert og kaster en kat ud til sin musketer i stedet for den hat, han beder om – det er så åndsvagt, at alle i salen elsker det, så tårerne triller.

Summa summarum

Det er, hvad det er, men det skal næsten opleves, for når man sidder der med forbehold og elsker at hade lidt på det hele, ja så sker det hverken værre eller bedre, end at stemningen begynder at smitte.

Pludselig fanger man sig selv i at grine med på disse morfar-jokes, og selvom det hele er for plat og for rodet, så er The Crazy Christmas Cabaret samtidig charmerende dårlig humor i bedste forstand – og lidt af en tidslomme.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Sådan maltrakterer man en god historie
Aalborg Teater:
'Klovnen der bare ikke var særlig sjov'
Martin Lyngbo har med sin dramatisering, sine sangtekster og sin iscenesættelse af Kim Fupz Aakesons ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ begået en bundskraber på Aalborg Teater.
Sorgens savanne tur/retur
Signe Kærup Dahl & ZeBU:
'Det magiske klippekort'
Hvad sker der, når man dør? Hvad med de sange, ingen længere synger? Og hvem er man selv, når dem, man elsker, er væk? ’Det magiske klippekort’ er en nænsom fortælling om sorg og savn – og om mange slags venskab.
Hunden, jalousien og smilet
Det Lille Teater:
'Mester flytter hjemmefra'
’Det er ikke mig, der sukker. Det er mit hjerte’, siger hunden Mester i Det Lille Teaters kærlige og finurlige forestilling over Thomas Windings skønne hundefortælling.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Sådan maltrakterer man en god historie
Aalborg Teater:
'Klovnen der bare ikke var særlig sjov'
Martin Lyngbo har med sin dramatisering, sine sangtekster og sin iscenesættelse af Kim Fupz Aakesons ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ begået en bundskraber på Aalborg Teater.
Sorgens savanne tur/retur
Signe Kærup Dahl & ZeBU:
'Det magiske klippekort'
Hvad sker der, når man dør? Hvad med de sange, ingen længere synger? Og hvem er man selv, når dem, man elsker, er væk? ’Det magiske klippekort’ er en nænsom fortælling om sorg og savn – og om mange slags venskab.
Hunden, jalousien og smilet
Det Lille Teater:
'Mester flytter hjemmefra'
’Det er ikke mig, der sukker. Det er mit hjerte’, siger hunden Mester i Det Lille Teaters kærlige og finurlige forestilling over Thomas Windings skønne hundefortælling.