Af: Henrik Lyding

6. september 2016

Legende hænder

Fortættet og koreografisk fabulerende danseforestilling for alle, der har svært ved at holde balancen i livet.

Helt konkret får vi demonstreret vigtigheden af en hjælpende hånd, lige når vi kommer ind i tilskuerrummet. Vi skal nemlig balancere på smalle træbjælker, inden vi finder vores plads på det bløde, sandlignende tæppe.

Så sidder vi der i rundkreds og kigger andægtigt på sceneriet i midten. Et abstrakt rum med en enkel, tynd og vissen træstamme i midten, hvorpå hviler en lysende tværstang med en lampe for enden. En æggende teaterkulisse i det mørke rum, frit efter den absurde Beckett-klassiker 'Vi venter på Godot'.

Men her behøver vi heldigvis ikke at lede efter meningen med det hele. Den er lige foran os i form af en fremstrakt hånd. Til lokkende lyde af fugle og babypludder oplever vi, hvordan tre dansere rækker ud efter hinanden, eller gnider hænder, så de drabeligste hviskelyde opstår. Men også hænder, der kan lægges blidt mod en kind. Som et kropsligt kærtegn fra menneske til menneske.

Den ene lyd eller bevægelse fører den næste med sig. Umærkeligt skifter tempoet fra blide stablehænder, der ligner pandekager, til legende klaskehænder på lår. En leg, der forvandles til koreografi i samspil med lys, musik og meddigtende lyde.

Når målgruppen begynder ved 1½ år, skal der ikke så meget til. Og voldsomt må det i hvert fald ikke være.

De tyste musklers magi

Koreograf-instruktørerne Thomas Eisenhardt og Catherine Poher kan kunsten at mætte de enkle og genkendelige bevægelsesmønstre med et mylder af associationer til legens mange muligheder.

Og de tre dansere – Ole Birger Hansen, Antoinette Helbing og Henna Kaikula – smelter organisk sammen til en drilsk og fabulerende enhed med hænder og arme som redskaber for en vild lufttur. I begyndelsen via klatreture rundt på hinandens kroppe, inden vi ender i det rene, opretstående artisteri.

Hvorpå det er benenes tur. Fladt på maven forsøger de tre dansere at rejse sig. Men det er ikke let at finde balancen – igen gør en hjælpende hånd underværker, hvad enten man som spæd lige er ved at løse universalmysteriet med at kunne stå oprejst på to ben, eller man er i den sidste del af livet, hvor det igen kan knibe.

For der ender vi. Med støttende hænder og tætte knus. Blidt og nænsomt, med et smukt balancenummer som finale af den slags, man ellers kun ser i cirkus.

Måske blev lige præcis det lidt for introvert for de allermindste, mens voksenpublikummet til gengæld gav sig hen i de tyste musklers magi.

Den lille forestilling varer blot 30 minutter, efterfulgt af fri udforskning af scenografien, hvor ikke mindst bjælkerne er lokkende at gå på. Men fordi koreografien og forløbet virker så komprimeret, mættet med masser af øjenfangende bevægelsesmønstre, føles 'Tre ben' rigere og mere fantasibefordrende end så meget andet danseteater for de små.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.