Af: Lone Sørensen

4. september 2008

I helvedes forgård

Teatret Møllen gør med 'Oskar' 11 september endnu mere uhyggeligt vedkommende, når de opleves med drengeoptik

Den 11.september 2001 havde jeg tændt for fjernsynet, inden det andet fly kolliderer med den monstrøse skyskraber. Jeg var en af mange, der så World Trade Centret synke i grus for snart syv år siden. Vi fik hændelsen serveret live og direkte ind i stuerne, og måske derfor er følelsen for de mennesker, som personlig blev ramt af tragedien, dyb og empatisk. Verden ændrede sig den dag i 2001, for den berørte os alle, men nogen mere end for andre.

Og hvordan lever de mennesker videre? 'Oskar' er historien om en af slagsen. En lille dreng fra New York, hvis far tilfældigvis befandt sig på en af de øvre etager. Oskar og hans far havde et misundelsesværdigt far-søn forhold.

Ikke mindst derfor kan vi leve os ind i den medrivende historie, mættet af stærke følelser. Selv de voksne mænd i salen kniber en tåre. De kan tydeligvis identificere sig med sønnens savn af far, og kvinderne falder i på grund af den arme dreng og hans anstrengende forhold til sin mor og hendes nye ven.

Livgivende håb

'Oskar' er en fandens god historie. Og Teatret Møllen er et fandens godt og fantastisk musikalsk ensemble. Vi forføres følelsesmæssigt og den faderløse dreng kryber helt ind under huden.

Det sortklædte ensemblet fungerer ekstremt godt som klassisk kor, katalysatorer og hjælpere for Oskar, der i skikkelse af Ole Sørensen ikke bliver en patetisk voksen, der forsøger sig som ni-årig. Sørensen er bare Oskar! Han føres ind på scenen af sine hjælpere iført et hvidt afslappet hør jakkesæt og med en grum maske over hovedet. Mere end tydeligt symboliserer han den rene uskyld.

'Oskar' er en humoristisk, musikalsk, varm, sørgelig, opmuntrende og ikke mindst underholdende forestilling. Alt går op i en højere enhed. Den sørgelige far-søn historie flettes sammen med farmor og farfars mildt sagt komplicerede liv og kærlighed fra efterkrigstiden. For farmor og farfar er levende beviser på menneskets overlevelses evne. Selv i den mest grusomme sorg er det muligt at finde en grund eller en lyst, der er værd at leve for. Og nu, hvor de har mistet deres eneste søn bliver de sammen med Oskar og hans selvgjorte sorgbearbejdelse, forestillingens billede på et livsgivende håb.

Teatret Møllens gevaldige force er deres ekstreme samspil. Alle blender ind og ud af samme troværdige og underfundige spillestil, som på en meget velafbalanceret og humoristisk facon interagerer med publikum.

 

Anmeldelse fra BTA 145

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Sådan maltrakterer man en god historie
Aalborg Teater:
'Klovnen der bare ikke var særlig sjov'
Martin Lyngbo har med sin dramatisering, sine sangtekster og sin iscenesættelse af Kim Fupz Aakesons ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ begået en bundskraber på Aalborg Teater.
Sorgens savanne tur/retur
Signe Kærup Dahl & ZeBU:
'Det magiske klippekort'
Hvad sker der, når man dør? Hvad med de sange, ingen længere synger? Og hvem er man selv, når dem, man elsker, er væk? ’Det magiske klippekort’ er en nænsom fortælling om sorg og savn – og om mange slags venskab.
Hunden, jalousien og smilet
Det Lille Teater:
'Mester flytter hjemmefra'
’Det er ikke mig, der sukker. Det er mit hjerte’, siger hunden Mester i Det Lille Teaters kærlige og finurlige forestilling over Thomas Windings skønne hundefortælling.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Sådan maltrakterer man en god historie
Aalborg Teater:
'Klovnen der bare ikke var særlig sjov'
Martin Lyngbo har med sin dramatisering, sine sangtekster og sin iscenesættelse af Kim Fupz Aakesons ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ begået en bundskraber på Aalborg Teater.
Sorgens savanne tur/retur
Signe Kærup Dahl & ZeBU:
'Det magiske klippekort'
Hvad sker der, når man dør? Hvad med de sange, ingen længere synger? Og hvem er man selv, når dem, man elsker, er væk? ’Det magiske klippekort’ er en nænsom fortælling om sorg og savn – og om mange slags venskab.
Hunden, jalousien og smilet
Det Lille Teater:
'Mester flytter hjemmefra'
’Det er ikke mig, der sukker. Det er mit hjerte’, siger hunden Mester i Det Lille Teaters kærlige og finurlige forestilling over Thomas Windings skønne hundefortælling.