Vejen til en god nats søvn kan være brolagt med stjerner og stinkeprutter. Der er hvide stjerner på det lysegrå sengetøj. Madrassen er kilet tæt op mod den enorme bogreol bag ved, og hjemmesutterne står sirligt ved siden af.
På væggen hænger billeder af det multikulturelle Nørrebro. De hører til på det lokale bibliotek, men det gør de monsterstore bøger ved siden af sengen ikke. De er globale, og der står 'Sydkorea', 'Canada', 'Afrika' og 'Kort over verden' uden på dem.
Rejsebøgerne er Sulaimas yndlingsbøger, og det er heldigt. For når de bliver åbnet, kan man både se og høre de dejligste historier om børn i andre lande og om, hvordan det går for sig, når de skal i seng og sove.
Det er er Suleima vældig interesseret i at finde ud af, fordi den lille, flade og meget søde dukkepige, der bor mellem biblioteksbøgerne, har selv store problemer med at falde i søvn. Faktisk sover hun slet ikke, selv om hun passer perfekt til en lomme i dynebetrækket.
Suleima taler med en herlig lys kling-klang xylofon-stemme, og hendes nysgerrighed og appetit på at opleve verden og møde andre børns kultur og vaner smitter. Det sørger Marie Louise von Bülow for med sin klare og rolige, koncentrerede fortællestil, der suppleres med små musikinstrumenter og enkle sange.
Aldersgruppen og det enkle set up stiller store krav. Men når rejsebøgernes åbnes, formår hun at skabe liv i historierne og i de små flade dukker. Det holder tilskuernes opmærksomhed fast trods forstyrrelser fra bibliotekets pulserende liv og larm rundt om spillestedet.
Der er også lynhurtig respons fra børnene – og især fra drengene – når de opfordres til at bidrage med lyde fra biler og vilde dyr.
En klog repetition
Første stop på Suleimas udenlandsrejse er Sydkorea, og da den store bog bliver lukket op, åbenbares den flotteste storby med himmelstræbende skyskrabere skulder ved skulder.
Her bor to brødre, der lige som Suleima har deres hyr med at falde i søvn. For hvem gider at sove, når man har travlt med at lave sjov og levere prutter, der stinker og får tilskuerne til at grine. Det kræver en bedstemors sagte godnatsang at få de livlige drenge til at lukke øjnene. Men det lykkes.
I Canada er der smukke blå bjerge og masser af is og sne, der rejser sig fra Suleimas bog. Der er også et væld af stjerner, og det er heldigt, for pigen, der bor der, må tælle dem for at falde i søvn.
Hun har ellers hørt tre godnathistorier, og der skal jo også liiige tisses en ekstra gang, så der er nok at identificere sig med, selv om man bor i Danmark. Det er nok lidt sværere, når det gælder Sydafrika, hvor der er løver næsten lige uden for døren.
Der er også andre vilde dyr i den flotte bog om Afrika. Men dem frygter drengen i Sydafrika ikke. Han bliver også kun bange for løven, fordi en drilagtig storesøster påstår, at den kommer og æder ham, hvis han sover. Til sidst er han så bange, at han må søge trøst hos sin mor, og det hele føles pludselig lidt uhyggeligt. Men en lille sang fra moren får alle til at falde til ro igen, og så kan drengen sove. En skideballe til søsteren bliver det ikke til – i hvert fald ikke i forestillingen.
Efter turen rundt i verden og tre historier er Suleima også blevet træt. Men, før hun sover, får vi klogt og kort repeteret hendes rejseoplevelser. Så er det nemmere at huske, hvor meget børn i hele verden ligner hinanden, selv om deres daglige liv og omgivelser er vidt forskellige.
Efter et herligt godnat-knus falder Suleima i søvn imellem bøgerne, mens store og små tilskuere synger med på 'Solen er så rød Mor'. Og det er den jo kloden rundt.
