Jeg er tidligt ude og sidder og beundrer Teater Vestvoldens bus. Her er grønne drager, frodige damer i prikkede kjoler, dansende klovne, amoriner, og en muldvarp på kontrabas. Over det hele flyver en himmelsk hærskare af fugle i alle farver. Og en konge med krone og hermelinskåbe trutter i trompet: 'Kom alle børn, vil I høre eventyr?'
Ja, jeg vil gerne, og det vil mange andre også, så bussen fyldes op til sidste sæde og mere til. I alt fald bliver jeg siddende bagerst i den børnevenlige bus sammen med de andre voksne, med knæerne oppe under hagen og min smule notesblok klemt mellem væggen og en storvokset nabo.
Emil og Clara
Tætheden skaber en jovial og hyggelig atmosfære, som gør os voksne mindre voksne og desto mere modtagelige for at høre eventyr.
Og Søren Hauch-Fausbøll har en egen undselig charme, som er tryg og sjov, og han får os alle på plads, og han er vist lige så spændt på, hvad eventyret skal handle om som alle os andre.
'Ængstelige Emil keder sig i det hvide hus', fortæller Søren. 'Og det gør hunden Buster også'.
Men i det gule hus ved siden af, det som har stået tomt i nogen tid – der flytter vist nogen ind! Nye naboer, hvem mon det er?
Det nye naboskab bliver både fascinerende og udfordrende. Clara viser sig nemlig at være en opfindsom pige på Emils alder, modig, entreprenant, fantasifuld. Jeg kender ingen, der som Hauch-Fausbøll kan spille ængstelig med opspilede øjne og nerverne udenpå. Men det ender med, at Emil frygtsomt følger Clara op i den mystiske, magiske kuffert på loftet og lader sig føre hen, hvor eventyrene findes.
Prins Balder og piraterne
Her følger en dramatisk historie om kongesønnen Balder og hans hund Fido, der er blevet væk fra sin far Kong William efter en storm, hvor alle om bord på det gode skib 'Elvira' er skyllet over bord, og hvor redningsbåde og delfiner rykker til undsætning.
Under en smuk stjernebestrøet nattehimmel, på vej til en sydhavsø, møder Emil, Clara og prins Balder blandt andet den kontrabasspillende isbjørn Hugo. Så er det godt, at de kan pege retningen ud for ham til Nordpolen.
Og på øen møder de skildpadden Samson, der kan fortælle om sørøverskibet 'Den sorte gryde' og hvordan kong William blev taget til fange.
Jamen – det hele går som det skal. Piraterne drikker sig i hegnet, og kongen bliver reddet, og piratskibet bliver sænket, og frøen er den forheksede prinsesse Bella, og papegøjen hedder Gorm, og Hej ho og en hel flaske rom!
Zareptas kuffert
Jeg er vild med bussen, jeg er glad for fortællingen, jeg er charmeret af Søren Hauch-Fausbøll og jeg mærker børnenes tilstedeværelse i historien. Men jeg er sikker på – uanset Sørens evne til at fascinere og fastholde sit publikum – at der er rum for mere visualitet, flere 'effekter'. Kufferten giver visse muligheder, men der er stof til mere.
Jeg ved, at dagens historie kun er én blandt flere – eventyrfortælleren har flere historier på lager om Emil og Clara og deres oplevelser, og bussen er et perfekt sted at fortælle dem – men lidt mindre af det rene ord og lidt mere trylleri ville ikke skade.
