Af: Henrik Lyding

19. juni 2012

Hamlet uden Hamlet

Besynderlig dukkeleg giver mindelser om 1960’ernes performancekunst, der som oftest kun gav mening for kunstnerne selv.

På ét punkt adskiller denne Hamlet-forestilling sig fra alle andre af slagsen, jeg har set i et langt anmelderliv. Det er ubetinget den korteste. Knap 30 minutter spiller den. Og det er man glad for, for den har desværre meget lidt med ’Hamlet’ at gøre – ja, faktisk har den meget lidt med noget som helst at gøre. Det skulle da lige være en epoke i kunst- og performancehistorien, der ligger 40-50 år tilbage.

Det var dengang, kunstnere stillede sig op og så dybe ud, mens de sagde ’pip-pip’, rev et stykke papir i stykker, smadrede et flygel eller hældte vaskepulver ud over sig selv.

De medvirkende i ’Opus Hamlet’ – to sortklædte herrer med Beckett’ske bowlere – gør ingen af delene. De fører store dukker på rullende sokler frem og tilbage, mens de slår på gulnede tangenter eller blæser i figurernes indbyggede musikinstrumenter.

Dukkerne er finurlige – store, buede kroppe i hvidmalet ståltråd og ansigter af forrevet brunt papir – men desværre helt statuariske i udtrykket.

Selve Hamlet-historien er der heller ikke meget af. Det bliver ikke tydeligere for hverken børn eller voksne, at der med dyster stemme råbes ’Ofelia’, ’Polonius’ eller ’Hamlet’ engang imellem i den ellers ordløse forestilling, mens dukkeskulpturerne rulles frem og tilbage, eller at der drejes på en af de cykelpedaler, der indgår i flere af dukkernes konstruktion, så dukkehænder roterer eller små flapper giver lyd fra sig på cykelegerne.

Og når det bliver rigtig dramatisk, rasles der med en kæde. På sin vis er lydbillederne ganske pudsige, men de relaterer ikke til nogen form for historie eller drama.

Panderynken og lettere undren

For mig at se er det en af de forestillinger, hvor hver enkelt rekvisit og bevægelse tydeligvis har stor og dyb mening for de medvirkende, mens det hele ingenting betyder for os, der står udenfor og ser på.

Tættest på noget genkendeligt og forståeligt er nok den lille sekvens mod slutningen, hvor et stort stykke brunt papir foldes og forvandles til en dukke, som en lille tilskuer får lov at holde i sine arme som var det en baby, mens en anden papirdukke hælder gift i øret på den.

Kender man Shakespeares ’Hamlet’, forstår man, hvad det handler om – vi er til festen, hvor skuespillerne opfører en gendigtning af mordet på Hamlets far. Men selv den sekvens vil næppe sige små Hamlet-ukyndige noget som helst, lige som det aldrig bliver klart – for mig i hvert fald – hvorfor lige præcis den scene er valgt ud og gjort genkendelig, mens resten af den lille forestillings udtryk fortaber sig i happening-kunstens fortidige tåger.

Adam Walny er angivelig en kendt polsk dukkemager, der har skabt mange forestillinger og vundet priser for flere af dem. Denne her vinder han dog næppe andet ved end panderynken og lettere undren.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
En venlig teaterversion
Teater Next:
'Peter Kanin'
Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.
En forrygende ventetid
HumanLab:
'Terminus'
’Terminus’ er et medrivende snapshot af et samfund, der er kørt af (tog)sporet.
Heftig parodikomedie
Teater Lux:
'Snehvide'
Gys viger pladsen for grin i en aktuel og radikal bearbejdelse af eventyret om Snehvide.
Et sikkert trut i saxofonen
Asguer Zap Showteater:
'Mr. Zap the Clown'
Mr. Zaps fiffige og ferme klovn får tilskuere i børnestørrelse til at føle sig trygge.
Bevidst kaotisk julehistorie
Knudsen & Nørby:
'Peddersen og Findus – Jul hos Peddersen'
Der går legestue i den i Knudsen & Nørbys genfortælling af Peddersen og Findus-bogen ’Jul hos Peddersen’, men kaosset bringer julestemning med sig
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
En venlig teaterversion
Teater Next:
'Peter Kanin'
Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.
En forrygende ventetid
HumanLab:
'Terminus'
’Terminus’ er et medrivende snapshot af et samfund, der er kørt af (tog)sporet.
Heftig parodikomedie
Teater Lux:
'Snehvide'
Gys viger pladsen for grin i en aktuel og radikal bearbejdelse af eventyret om Snehvide.
Et sikkert trut i saxofonen
Asguer Zap Showteater:
'Mr. Zap the Clown'
Mr. Zaps fiffige og ferme klovn får tilskuere i børnestørrelse til at føle sig trygge.
Bevidst kaotisk julehistorie
Knudsen & Nørby:
'Peddersen og Findus – Jul hos Peddersen'
Der går legestue i den i Knudsen & Nørbys genfortælling af Peddersen og Findus-bogen ’Jul hos Peddersen’, men kaosset bringer julestemning med sig