Af: Lone Sørensen

4. september 2008

En rigtig Grimm Snehvide

Snehvide bliver med en eventyrlig Westi i en dekorativ scenografi en gedigen oplevelse for specielt de mindste

Snehvide-figuren fylder meget især i små pigers bevidsthed. Ikke mindst den berømte Disney-udgave, hvor fablen formindsker heksens handlinger til fordel for de syv små, gæve dværge med hver deres personlighed.

Svanen, dansk-tjekkisk dukketeater vælger at føre sine små tilskuere trofast tilbage til Grimms oprindelige eventyr, hvor spændingsopbygningen med den onde dronnings tre besøg hos Snehvide i skoven, har noget mere vægt.

Dværgenes figurer fungerer til gengæld som en mere udvasket kollektiv masse, og troldspejlet spiller en langt større rolle.

Dekoration på svingarme

Dekorationen er af en slags, vi har set før i turnerende børneteater, men det gør den ikke mindre opfindsom. Den fremstår fra start som et miniatureslot, de små kan betragte og leve sig ind i inden forestillingen går i gang. Men som historien udvikler sig, således åbner scenografien sig også. Miniature slottet så at sige blomstrer. Det er sindigt konstrueret i moduler sammensat om en central cylindrisk kerne. Fra modulerne udgår svingarme i forskellige niveauer, der kan skubbe eventyrfigurerne frem til forscenen og meget tæt på de små tilskuere.

Suppleret af lys og musik bliver eventyret yderst sanseligt og det gipper i de små kroppe, når eksempelvis troldspejlet smækkes næsten helt op på skødet af første række. Patricie Homolovás meget karakteristiske og stilfuldendte dukker varierer i størrelse fra små tre-dimensionelle trædukker til store flade ansigter, spilleren kan holde op foran sig.

Kim Westi er i denne forestilling Svanen. Ikke nok med han tager imod i døren og er tekniker. Han er også fortæller, skuespiller og dukkefører. Han springer ind og ud af dekorationen som synlig dukkefører, alt imens han udfolder sit skuespiltalent som både heks, dronning, jæger og Snehvide.

Westis energi og nærvær når langt ud over scenekanten. Han er venlig, opmærksom og imødekommende. Han giver med humor plads til ping-pong snak med de små tilskuere og til deres kommentarer på en velafbalanceret måde, der ikke forstyrrer forestillingen, men som ubemærket er med til at tage toppen af den let uhyggelige historie.

Forestillingen har en klar familie appeal. Her er masser at snakke med de voksne om både på vejen hjem og senere når hele oplevelsen er faldet på plads.

Anmeldelse fra BTA 145

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Seje spirer
Faster Cool:
'Spiren'
En storbyhistorie om to piger og grønne vækster strutter af livsmod.
Sansebombardementet i Tamoaskoven
Teater Vestvolden & Ishøj Teater:
'Nomerne - Skovens hjerte'
Med imponerende kunstnerisk sikkerhed har Teater Vestvolden og Ishøj Teater i fællesskab omplantet Jan Kjærs fascinerende Nomer-univers til scenen. ’Nomerne – Skovens hjerte’ giver børn og voksne et vildt og intenst eventyr blandt modige nomer, farlige skovpirater og stokdøve skovånder.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.