I historien om den pacifistiske tyr Ferdinand, der tror på det gode og foragter det onde, kan denne anmelder retrospektivt og på afstand se en spejling af nyligt afdøde Jacques Matthiessens arbejde med mellemfolkelige teaterprojekter, der ønskede og aktivt dyrkede en bedre verden.
’Tyren Ferdinand’ fra Passepartout Theatre Production er et værk, der med stoisk ro og æstetisk sans genfortæller Munro Leafs historie om Ferdinand, og som rutineret udnytter teatrets virkemidler.
Særligt fremtrædende er scenografien, der er skabt af scenograf Christian Q. Clausen med artwork af billedkunstner Daniel Seferian Spies. Sammen med Martynas Lukosius’ tyre- og toreador-dukker af træklodser bliver udtrykket rustikt og harmonisk. En visuel fornøjelse.
Prætentiøst og unødvendigt
Forestillingens allerførste sekunder rammer dog lige ned i nogle af denne anmelders stærkeste idiosynkrasier: Dukkeførere i sort tøj. Dukkeførere, der tager jakken af, før forestillingen går i gang. Dukkeførere, der nikker til hinanden, når de er klar til at begynde.
Hvad tjener det til? Er det ikke bare en måde at udtrykke, at nu begynder kunsten? Sikke prætentiøst og aldeles unødvendigt.
Var det så bare dét, så kunne den lille irritation hurtigt glemmes. Men desværre gebærder de to dukkeførere sig lige så klodset igennem forestillingen som de køer, de fører. De kender ikke rigtig deres rolle – enten fylder de for meget, eller også fylder de for lidt. Indimellem spiller de dukkernes reaktioner, og andre gang er de anonyme.
Dukkerne får de ikke rigtig vakt til live. Bortset fra en dramatisk skyggeteaterscene, der markant adskiller sig fra resten af forestillingen, så bliver køerne og tyrefægterne mest bare ved med at være nogle malede træklodser.
Hyldest til freden
Historien bliver fortalt loyalt og tro mod Munro Leafs forlæg. De fleste af os har på et tidspunkt set Walt Disneys tegnefilmversion fra 1938, som Passepartouts dramatisering ligner til forveksling. Dog er den amerikanske fortællerstemme, der lyder som en kommentator under et hestevæddeløb, skiftet ud med Jacques S. Matthiessens rolige stemme som voice-over.
’Tyren Ferdinand’ er således en sød, symbolsk og æstetisk gennemført forestilling, der fortæller os historien om den blomsterglade tyr fra Spanien. Og selvom den har 85 år på bagen, er den stadig en højst aktuel og sjælden hyldest til pacifismen og freden, der ikke kræver en krig først.
