'Lort, lort, jeg kan ikke finde ud af at sy en knap i. Bedstemor, du må hjælpe mig, vil du ikke nok, så skal jeg synge for dig'.
Den unge dreng og hans bedstemor – situationen og kontakten er etableret – en ganske almindelig dagligdags hændelse i en ganske almindelig familie.
Og alligevel ikke. For fra højttalerne strømmer messende muslimsk sang, – jeg gætter på en religiøs tilknytning, men jeg forstår ikke ordene, kender ikke musikken.
Konflikter
Vores unge mand/dreng er så dansk som nogen, går i skole, taler pære ungdomsdansk, vokser op med alle de vaner og uvaner, lyster og ønsker, forfængelighed, problemer og kampe som alle unge drenge. Og igen: Alligevel ikke.
For hvem er han? Hvis vi skal sætte hans identitet på formel, hvad ville vi sige? Han unddrager sig alle kategorier, for ingen af dem er rigtige. Han glider ud af alle definitioner, for alle er fulde af fordomme. Perker? tredjegenerationsindvandrer? Etniker? Dansker? Fremmed? Socialgruppe hvad?
En problematisk opvækst får han i hvert fald – problemer med et politi som særlig er ude efter ham og sådanne som ham for den mindste ting. Om han brovter sig dumsmart som teenagere flest, om han råber op og viser fuckfinger, om han protesterer mod diskrimineringen i køen til natklubben – uanset hvad bliver han lagt ned med hænderne på ryggen. Gang på gang.
Så bliver det svært at holde på identiteten som dansker, pæredansker. Uretfærdigheden er ligeså himmelråbende og nem at få øje på som en etagebygning i Mjølnerparken. Eller Vollsmose. Eller Gellerupparken. Eller…
Når vores dreng så lokkes af de seje fyre med lækre damer og smarte biler til at tjene en skilling eller hundrede som dopehandler, må det gå galt. Politi, igen-igen-igen, og ydmygelse, og fængsel, og en alvorlig overvejelse: Hvem er jeg egentlig og hvad laver jeg her? Med mit liv? Hvad tror jeg på?
Korankriger
På grundlag af David Elnebos grundige research med 'en række interviews i Danmark og Palæstina' og Benjamin Kitters tekst bliver opvækst og baggrund meget vel belyst. Mangelen på tilhørsforhold, følelsen af at være forfulgt, frustrationen over at være en taber og udenfor mulighedernes land, af at støde ind i lukkede døre – alt dette gør at vores unge mand bliver en stadig farligere tikkende bombe.
Oprøret er ufokuseret til at begynde med, imod alt og alle, et blindt raseri – inden han finder et ståsted og et mål: Islam, Koranen, kampen mod undertrykkelsen, mod Assad, mod Vesten.
Udviklingen fra den retningsløse aggression til en vished om, hvor vejen går og hvor den leder hen, er heldigvis ikke overforenklet. Ikke noget med at sige at 'Danmark er forfærdelig, så hellere kampen for Kalifatet'.
Vores mand har flere overvejelser, han diskuterer med sig selv berettigelsen af protest og modstand – men ender op med at komme til klarhed og tage kampen op sammen med IS. Som selvmordsbomber om nødvendigt. Døden er alligevel en realitet, som vil komme til alle.
Ikke mindst Hamlet, og hans tanker om døden, er med i overvejelserne. Og i alle tilfælde: Hvad er alternativet?
Énmandsteater
David Elnebo er alene på scenen i den lille time, som forestillingen varer. Med tanke på alle de overgreb, han bliver udsat for, f.eks. alle de gange han kastes til jorden af politiet, er det godt gået rent fysisk, og også verbalt gør han sine usynlige medspillere tydelige.
Jeg greb rigtignok mig selv i at tænke et par gange under forestillingen, at spillet kunne blive i overkant krampeagtigt – at aggressionen bliver enstonig og øredøvende, 'brok-brok-brok' nuancefattig.
Som akkompagnement til Elnebos monolog og spil vises billeder på en stor skærm – af vagtskiftet på Amalienborg, af H.C. Andersen-statuen, af fødselsdagskage med Dannebrog, Jellingestenen, osv. Lutter dansk idyl. Men iblandet kommer også billeder af ruiner i Syrien, af muslimer i bøn, våben, osv. Det tjener til åndehuller i forestillingens hårdt pumpede fremfærd.
Denne forestilling om fremmedkrigere – i øvrigt i samarbejde med Teater Katapult i Aarhus – må være Gefundenes Fressen for ungdomsskoler og gymnasier med ambition om at nuancere debatten.
For eksempel diskutere om denne fremmedkriger egentlig rejser til kampen med IS eller om han først og fremmest rejser fra tilværelsen i Danmark.
