Ude på Amager, på Strandlodsvej, ligger et af byens hyggeligste teatre, Teater Play. Det har overlevet i 12-14 år, takket være tre energiske og opfindsomme damer, et godt netværk, kursvirksomhed, gode naboer og en stor generøsitet.
De spiller egenproducerede forestillinger en gang imellem, et gæstespil nu og da, stand-up, teatersport, comedy club, spoken word, digt-oplæsning, osv. osv. En rigtig, rigtig hyggelig café-foyer har været med til at gøre Teater Play til ikke så lidt af et kult-sted for mange.
Nu har de spillet deres forestilling 'Alle de gode ting' færdig for denne gang – jeg var bare heldig og fik set den ekstraforestilling der blev arrangeret for at tage den op på video.
Det er jeg glad for.
Depression og selvmordsforsøg
Inden forestillingen rigtigt begynder, går Kasper LeFevre rundt fra den ene til den anden blandt publikum, hvor vi sidder på alle fire sider, og leverer små og store sedler med et nummer og en tekst. Det skal vise sig at være super vigtigt.
Der er fuldt hus – vist omkring 60 personer – og næsten alle får en seddel. Så er vi i gang, og LeFevre breder sine arme ud, låner en blød jakke fra en blandt publikum, og vi får historien om den gang, at familiens hund – Hvalpert – måtte aflives, og på ingen tid er en publikummer blevet veterinær og klapper den bløde jakke stille ind i døden.
Det er et øjeblik af stor betydning, for dengang var vores fortæller kun syv år, OG – endnu vigtigere – publikum mærker, at det ikke er en pinlig udfordring at deltage. LeFevre gør det varsomt og nemt og deler generøst af sin humor og sit alvor.
Da fortælleren – drengen – var syv år, forsøgte hans mor at tage sit eget liv. Efterladt til sig selv i hospitalets venterum begynder drengen på et livslangt projekt. Mens far og mor langsomt og besværligt tager fat på genopbygningen af et liv og et ægteskab, opfinder drengen en liste.
En liste som bliver hele forestillingens fokus og omdrejningspunkt. En liste over alle de små og store ting der kan hjælpe mor med at genfinde glæden ved livet – alt det der gør livet værd at leve. 'Alle de gode ting': Is, Nawas pizza, Kung-fu-film, søndag morgen, at grine, en paraply når det regner, en lugtfri prut – verden er fuld af gode ting!
Hans liste vokser, og mor har set den, det ved han, for hun har rettet hans stavefejl, men den fortsætter med at vokse, og der kommer ny energi ind i foretagendet, når mor ti år senere begår et nyt selvmordsforsøg.
Listen har hundredvis af numre med tekst, og publikum læser beredvillig op for os andre, når deres nummer bliver kaldt op: Risalamande til jul, en god fodboldkamp, Thomas Windings stemme, kaffe, at høre Janis Joplin synge 'Cry, cry, baby!'
Nærvær
Kasper LeFevre er dygtig. Ikke kun når han holder historien – fremdriften – levende for os, men også når han ridser en situation op og gør det synligt for os, hvad problemet er, hvad kampen for at løse problemet går ud på, hvad det koster, og hvad gevinsten kan være.
Han er verbalt tydelig, engageret i sin fortælling, og når os alle med både budskab og tekst. Og teksten er god, skrevet af en dreven dramatiker, her er musikalitet og rytme, spænding og afspænding, humor i massevis og dyb alvor. LeFevre tager vare på det alt sammen.
Men først og fremmest er han dygtig i sit samarbejde med publikum. Efter veterinæren følger Skolepsykologen med sokkedukken Otto, Far og køreturen til hospitalet, Professoren på RUC og specialet om 'Den unge Werthers lidelser' og selvmordsepidemier, og særligt Pigen på biblioteket som selv skriver videre på listen og ender med at gifte sig med drengen.
Han trækker dem alle fra publikum ind i sin beretning, og det bliver aldrig pinligt.
Jeg aner ikke, om LeFevre har indgået aftaler på forhånd i forbindelse med video-indspilningen. Men jeg vil i alt fald berømme hans nemme, charmerende omgang med publikum. Det bliver aldrig klamt eller akavet, der opstår aldrig pinlige pauser. Vi spiller med – simpelthen – og frydes ved det.
Og alvor
En dejlig ting ved denne forestilling er, at den behandler alvorlige sager – tragiske, svære, penible – på en måde der gør, at vi kan mødes med dem og konfronteres og alligevel se fremad. For der er så ufattelige mange ting at glædes over, listen når op på en million, og vi som sidder der, fanget i denne forestillings karisma, ved at der er endnu flere.
Teater Plays 'faste' instruktør, Christina Sørensen, har givet forestillingen fint flow og rytme og spænding, og det musikalske akkompagnement er helt kongenialt.
Jeg så 'Alle de gode ting' i selskab med et voksent publikum, og det sad lige i skabet. Men jeg tror bestemt, at et ungdomspublikum også vil have stor glæde af forestillingen, så det var helt rigtigt af redaktør Jensen at sende en rapportør.
