Af: Randi K. Pedersen

28. marts 2010

Venskabets vanskelige veje

Charmerende og varm forestilling, men man savner en tidssvarende ramme til de korte, rappe historier om venskab.

Hvad er venskab? Hvordan begynder et venskab, og hvordan holder det op? Titlens noget ufikse ordspil fortæller, hvad ’Ven i skabet’ handler om, og de medvirkende fortæller det også selv.

Faktisk gentager de to voksne piger, Maria Myrgård og Giulia Pataro, rigtig mange gange, hvad de vil os – og hinanden: ’Det er en forestilling om venskab, siger de – igen og igen. Selv om budskabet ikke er særlig svært at forstå.

Med afsæt i deres egen barndom skiftes Giulia og Maria til at berette en kort historie om et venskab, de har oplevet.

Den enkle form er ikke ligefrem nyskabende, men den fungerer, og afleveringen er sød og blød. Med en himmel som baggrund og et par stole som rekvisitter trækkes venskabets mange fremtrædelsesformer klart og tydeligt op. Også den for tiden mest prestigefyldte, Facebook, hvor venner måles i kvantitet frem for kvalitet.

I korte, rappe scener kommenterer og gennemspiller de to kvinder en række erindringsglimt. Også dem, de hver især helst ikke vil have frem i lyset. For hvem har lyst til at afsløre, at bedstevennen, der var suveræn til at tårne ens hår op med sukker og vand, ikke var mand nok til at blive inviteret med til fødselsdag. Eller hvordan er det lige at indrømme, at man har smidt trusserne for et citronbolsche, der – selvfølgelig – ikke smagte godt.

Små virkningsfulde detaljer

’Ven i skabet’ rummer næsten hele spektret af følelser, og Maria Myrgård og Giulia Pataro giver dem liv med charme og varme. Teksten er effektivt hverdagssprog, der en enkelt gang bliver til stor komik, når pigerne mødes som voksne og speedsnakker i munden på hinanden. Men det er først og fremmest det udfarende og livlige, pantomimisk spil, der skildrer venskabets vanskelige veje.

Ikke mindst når man er et barn. For børn må følge deres forældre, og hvis de flytter, må børnene flytte med og forlade deres venner. Det sker i tavshed og virker så meget stærkere, når armene bliver længere og længere, fordi hænderne ikke vil slippe.

Den slags små, virkningsfulde detaljer er der mange af. De hjælper til at skaber afveksling i en forestilling, der ikke har nogen egentlig handling eller udviklingsforløb at hænge oplevelsen op på.

’Ven i skabet’ er en meget pædagogisk forestilling, men for det meste på den gode måde. Den stikker ingen bedrevidende pegefingre op i hovedet på publikum. Men den insisterer med håndfaste virkemidler på at blive forstået ned til sidste øjeblik, hvor pigerne stille tager hinanden i hånden. Derfor kan mange seks-årige også sagtens hænge på.

Til gengæld må store børn savne en mere tidssvarende referenceramme end de to yngre kvinders barndomserindringer. For ganske vist giver det forestillingen lidt underholdende, eksotisk kolorit, at den ene husker på italiensk og den anden på svensk. Men begge historiefortællere har været børn i en tid, hvor livlinen til venskaber endnu ikke var blevet mobiltelefoner og sociale web-netværk.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
En venlig teaterversion
Teater Next:
'Peter Kanin'
Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.
En forrygende ventetid
HumanLab:
'Terminus'
’Terminus’ er et medrivende snapshot af et samfund, der er kørt af (tog)sporet.
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
En venlig teaterversion
Teater Next:
'Peter Kanin'
Teater Next byder med ’Peter Kanin’ på endnu en forestilling, der tager afsæt i kendt børneunderholdning, og det er blevet til en smuk og vellydende forestilling med enkelte mangler under overfladen.
En forrygende ventetid
HumanLab:
'Terminus'
’Terminus’ er et medrivende snapshot af et samfund, der er kørt af (tog)sporet.