Af: Henrik Lyding

17. november 2015

Prinsesseprutter og kongelig selverkendelse

Pudsig og lidt knirkende eventyrkomedie om tre selvoptagede kongebørn, der ender med at finde sig selv og verden omkring dem.

Kors, hvor de keder sig i kongehuset! Et ikke nærmere specificeret og ret eventyragtigt kongehus, vel at mærke. Næppe det danske. Men et kongehus, hvor to små prinsesser og en lille prins tusser rundt og ikke rigtig ved, hvad de skal.

Den ene prinsesse, Desirée, vil bare giftes, lillebror prins Eugene har sit korte liv igennem fået at vide, at han er dum som en dør – 'Grav dig ned, Eugene!', siger folk, så det har han gjort, gravet et stort hul i slotshaven.

Og endelig er der lille prinsesse Eugenie, der ligner Pippi Langstrømpe ret så meget, og som er sikker på, at hun er blevet forbyttet. At hun i virkeligheden er en helt almindelig pige med helt almindelige forældre.

Børn som biblioteksbøger

Så dem drager hun ud for at finde; blot for at gøre den opdagelse, at almindelighed ikke er så almindeligt endda. Ingen af de forældrepar, hun hjemsøger, opfylder nemlig hendes kriterier.

Nu møder hun også nogle ret sære nogle af slagsen – en enarmet dame, en skilsmisseforladt mand og til sidst et gysende og børnehadende par, der drømmer om, at børn kunne være som biblioteksbøger, så man kunne aflevere dem hurtigt igen.

Til sidst får en gammel og mølædt legetøjsbamse i overstørrelse hende til at indse, at det gælder om at finde sig selv og være sig selv, så skal det nok gå alt sammen, prinsesse eller ej.

Hvorpå Eugenie i bogstaveligste forstand afpelser den gamle, nu afdøde bamse – han har dog givet hende lov – og vender hjem til slottet, hvor hun gør både søster og bror klogere på sig selv og de ønsker og udfordringer, de har til verden.

Kønt nok og med en massiv pruttedans som finale – for det at slå prutter er tydeligvis det ultimative oprør med pænheden og fastlåstheden i de fine roller.

Dramaturgiske bump

Stykket, der er af svensk aftapning, opererer med et sprog, der er løftet en kende fra det mest banale og eventyragtige.

Det klæder historien, men volder også nogle problemer undervejs, når det bliver lidt for mærkeligt. Der er nogle sære dramaturgiske bump, som Solveig Weinkouffs ellers ganske fornøjelige iscenesættelse ikke kommer helt ubesværet hen over.

Christine Gaski har heldigvis masser af direkte publikumsappel og ubesværet Pippi-energi som Eugenie, mens Thomas Knuth-Winterfeldt får givet lilleprinsen en skæg selvoptagethed – vi tror virkelig på denne fjollede dreng – og Tine Gotthelf måske er blevet en kende for voksen som Desirée.

Men alt i alt er det, i Nina Flagstads flotte scenebillede med slotshave og forkrøblede træer, en ganske skæg og anderledes historie om at finde sig selv og turde åbne sig mod omverdenen, hvad enten man er prinsesse eller bare helt almindelig.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ingen vej uden om tragedien
ZeBU & Signe Kærup Dahl:
'Antigone'
Jan Overgaard Mogensen og Carl Martin Norén forløser fysisk flot den græske tragedie ’Antigone’ for teenagetilskuere.
Et løjerligt alderskabinet
Luna Park Scenekunst & Small Space Studio:
'Professor Profelius’ alderskabinet'
Professor Flora Profelius' billed- og objektsamling giver sit aktive publikum et muntert og lyst syn på alder og alderdom.
Internettets digitale djævelskab
OPE-N:
'LOL – Laughing Out Lonely'
’LOL – Laughing Out Lonely’ er en kraftig advarsel mod at søge svar på sin ensomhed via de selviscenesættelsestilbud, som er tilgængelige på internettets sociale platforme.
Kanon tohjulet teaterkoncert
Nørregaards Teater & BaggårdTeatret:
'Farvel'
Med cykler på støttehjul, gamle kufferter, skønne sange og masser af live-musik for fuld udblæsning blæser ’Farvel’ sit publikum bagover med en flot orkestreret palet af farveller.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.
Ingen vej uden om tragedien
ZeBU & Signe Kærup Dahl:
'Antigone'
Jan Overgaard Mogensen og Carl Martin Norén forløser fysisk flot den græske tragedie ’Antigone’ for teenagetilskuere.
Et løjerligt alderskabinet
Luna Park Scenekunst & Small Space Studio:
'Professor Profelius’ alderskabinet'
Professor Flora Profelius' billed- og objektsamling giver sit aktive publikum et muntert og lyst syn på alder og alderdom.
Internettets digitale djævelskab
OPE-N:
'LOL – Laughing Out Lonely'
’LOL – Laughing Out Lonely’ er en kraftig advarsel mod at søge svar på sin ensomhed via de selviscenesættelsestilbud, som er tilgængelige på internettets sociale platforme.
Kanon tohjulet teaterkoncert
Nørregaards Teater & BaggårdTeatret:
'Farvel'
Med cykler på støttehjul, gamle kufferter, skønne sange og masser af live-musik for fuld udblæsning blæser ’Farvel’ sit publikum bagover med en flot orkestreret palet af farveller.
’Wicked’ er en grøn fest
Fredericia Musicalteater:
'Wicked'
Ond, ondere, ondest – eller grøn, grønnere, grønnest? ’Wicked’ af Fredericia Musicalteater er et brag af en musical om fremmedhad og sangglæde – og om at være teenager i en hævngerrig verden.
’Vi hører sammen’
Teatret Gruppe 38 og Teater Rum:
'Min søster er en havfrue'
’Min søster er en havfrue' er en både stærk og sårbarhedsfyldt monolog, der peger på kærlighedsbåren samhørighed frem for irritation og misundelse i en nær relation.