Mozarts 'Symfoni nr. 40 i G mol, Bachs 'Air, Beethovens 'Für Elise' Erik Saties 'Gymnopédie nr.1' og endnu flere klassiske værker bliver gelinde spundet ind i en fortælling om to skrædderkaniner. Kaninerne hedder meget morsomt Zig og Zag – nu de har med maskinsyning at gøre.
Det er lige før man kan forledes til at kalde forestillingen er slags mindfullness-teater. Historien er i al fald den, at Zig og Zag – som det også siges – har arbejdet alt for meget og alt for længe på at sy en luftballon færdig. Efter endt arbejde er de helt udasede, og halvt i søvne bliver de draget af en lyd dybt inde fra skoven.
De begiver sig derind. Herinde udfritter de alle skovens træer om, hvad det er for en lyd. Træerne svarer ikke kaninerne. De henviser dem til at søge hjælp på Månen. I den heldigt færdiglavede luftballon svæver Zig og Zag til Månen, som hviskende betror dem, at hemmeligheden er, at de slet ikke skal spørge, men i stedet lytte til træerne.
Det gør Zig og Zag så. De lukker øjnene, lytter – og bliver begge helt afslappede.
Kyndig og klangfyldt klassisk
De små uddrag af de i al fald voksenkendte klassiske værker bliver både kyndigt og sjovt formidlet. Det er umuligt ikke at blive glad i bærret, når Karen Duelund Guastavino spiller klassisk på kastagnetter. Og når hun spiller saxofon, er det svært ikke at smelte.
Louise Schrøder sidder en del af tiden i baggrunden, hvor hun har fuldstændigt styr på sit keyboard. Forestillingens tredje medvirkende, Marie Priem, er fortæller. Priem taler velartikuleret og hun har god kontakt til børnene. Men hvorfor læser hun historien højt frem for at formidle den mundtligt?
Hun står eller sidder med en ret stor bog med stive blade, hvor kaninerne Zig og Zag, som var to papskabelonfigurer, stikker deres ansigter op af. Undervejs tager Priem kaninerne op og bevæger den rundt i forestillingens lille scenografi: En kulisse af enkelte træer, et snoretræk med en luftballon på og en måne.
Højtlæsning er noget børn kender til hjemmefra, og måske også fra dagpleje- eller daginstitutionsregi. Det er forbundet med tryghed og ro. Men Priems skiftende fokus fra bog til børn skaber også en stivhed i spillet, som man ville have elimineret, hvis hun udelukkende førte kaninerne og holdt kontakt til børnene.
Måske er bogens tilstedeværelse på scenen en konsekvens af, at forestillingen bygger på bogen 'Skrædderkaninerne lytter til træerne'?
Dejligt mange trætyper
Et træ er ikke bare et træ. Og hvert træ har sin egenart. Det peger forestillingen også på uden samtidigt at stikke en pædagogisk finger i vejret.
Birken har hvid bark, som suger lyset ud af dagen. Lærken er trist over hvert år at miste alle sine nåle, indtil den får øje på sit fortrin: at koglerne, dem beholder den. Kastanjen kan rasler med sin kastanjer. Egetræet snorker. En blodbøg, et asketræ, et lindetræ og et piletræ – alle bidrager med noget forskelligt, alt imens der bliver spillet på forskellige instrumenter. Saxofon, keyboard, xylofon, fløjte m.m.
Hjertefangst
Der er ikke kun klassisk musik på forestillingens repertoire. Lindetræet slipper grønne (karton)hjerteblade løs og bliver ledsaget af 'All you need is love'. Musikgenreskiftet virker lidt forstyrrende brat.
Men som noget mere distraherende blev de børn, jeg så forestillingen sammen med pludselig meget mere optaget af at indsamle flest muligt hjerter. Der blev en trafik hen over gulvet, og der blev holdt skarpt øje med, om andre børn havde skovlet flere eller færre hjerter ind.
Heldigvis får Schrøder, Guastavino og Priem med deres evner for sang, musik og fortælling genskabt et fokus på historien. 'Lyt til træerne' har som fortællekoncertforestilling den kvalitet, at den med stor kunnen byder på en ikke så ofte i småbørnsforestillinger forekommende type musik: klassisk musik. Den har også distraherende elementer.
Men det glemmes hurtigt i en helhed, som munder ud i en dejlig melodiøs sang, som priser det at lytte med stroferne: "Lyt til træerne. Vi synger i den stille nat. Kan du høre vores sang, er du nået meget langt. Lad tonerne give dig ro til at gro. Dans med vinden og stå fast. Sæt nye skud ved hver en knast. Grib lyset og regnen, der falder. Vær et træ som os og lyt…vær et træ som os og lyt, når vi kalder".
