Der er krig i Ukraine. Mennesker bliver dræbt og soldater bliver sendt til fronten for at slå ihjel. Familier mister deres kære og folk flygter fra det land, de holder af. Det er de barske realiteter. Derfor kan man ikke andet end fatte sympati for ToBe, et teater med ukrainsk baggrund, som tilbyder en forestilling, der – som de selv beskriver det – ”handler om integration og følelsen af at være udenfor”.
Som ny i et fremmed land skal du lære meget nyt i forsøg på at finde dig til rette. Et nyt sprog. Hvordan samværsformer og kulturen i det hele taget er der, hvor du nu er. Og hvordan du kan indgå i helheden. ToBe har valgt en enkel og naivistisk form til den forestilling, de har givet den enkle titel ’Hvem er du? I stedet for at lade det være mennesker, som kommer til et andet land, har de valgt tre dyr: En hvid kanin, et rødbrunt egen og en brun bjørn.
Dyrene optræder i en meget interimistisk skovkulisse: Foran tre plancher, der forestiller træer i skoven med henholdsvis en flagspætte, en ugle og – på den sidste planche: en mariehøne, et firben og en påfugl, står tre stole, som illuderer frugttræer. Stolene er beklædt med nervøst grønt velour og har spredt rundt om på stoffet røde runde æble-applikationer. I top-til-tå dyrekostumer entrerer dyrene skovsceneriet. Oppe over scenen hænger i alt 13 vandfarvetegninger. Alle af typisk danske ting: Dannebrog, en konge med skråbånd, en tallerken med rugbrød og frikadeller, en stork osv. Malerierne er ikke stor kunst, men de er klare i deres danskheds-budskab. Det underlige er bare, at de slet ikke bliver brugt i forestillingen.
Instagram-stjerne og øredøvende musik
Dyrene bliver introduceret af en af spillerne (Oksana Achiam), der iført paryk i pink og sort og med en mobil på en lang selfiestang, agerer verdensdame – eller i al fald et kvindemenneske, hvis attraktion i livet synes at være at indkassere likes på de fotos, hun konstant læger ud på Instagram. Selvfølgelig med sig selv som centrum. Achiam indgår som en instagram-stjerne, der også kommenterer handlingen og agerer underviser af indvandrere.
Kendetegnende for det, der sker, er, at kaninen dratter omkuld, hver gang verdensdamen spørger ”Hvem er du?” og at de andre to dyr også har besvær med at forstå, hvad der ligger i spørgsmålet. Og at Achiam ind imellem dyrepræsentationerne sender kommentarer ud over scenen. Som fx ”Hvordan kan vi forstå hinanden?”
Alle gøremål bliver ledsaget af meget højt afspillet musik der tager toppen af rigtigt mange replikker. Heldigvis er kompleksitetsgraden så lille, at det er forholdsvis enkelt at hitte rede i, hvad der bliver sagt. Men ikke for det publikum, som kun er fire år eller lidt mere. De behøver helt klart hjælp fra deres voksne ledsager.
Snart efter og imens Achiam siger ”I skal i skole. I skal lære at læse og skrive”, vender dyrene stolene 180 grader, så frugttræerne nu bliver til siddepladser på den skolebænk, hvor de skal modtage undervisning. Nu bliver dyrene sat til at terpe små korte sætninger som ”Hvad hedder du?” og ”Hvor kommer du fra?”.
Lykkelig slutning
Fortællingen er så den, at den ene af dyrene, bjørnen, som keder sig gevaldigt og har lyst til at lave sjov og ballade, først nupper et æble fra en af de andre dyr og Siden også en is. Achiam forsøger at give de to andre positiv opmærksomhed – giver dem is, giver dem frikvarter at lege i osv.
Bjørnen fortryder sit tyveri og føler sig ensom. Han lærer at sige undskyld og forstå, hvad ”vi tilgiver dig” betyder. Dyrene lærer også at sige, hvad de er for et dyr. De tre dyr spørger instagram-stjernen, hvem hun er. Hun svarer, og det hele ender med, at de til en meget musik-højtspillende fest ”hygger og er venner” og bevæger sig ned fra scenen og begynder at blæse sæbebobler sammen med børnepublikummet.
Man kan fint forstå, at det for de medvirkende ukrainere giver mening at spille en forestilling om, hvordan integration kan føles og om behovet for at knytte positive bånd. Som teater placerer forestillingen sig dog på et kunstnerisk særdeles spinkelt niveau.
