Hvis formidlere, arrangører, organisationer, teaterfolk og andre interesserede vil danne sig et kvalificeret overblik over, hvad der helt aktuelt eksisterer af børneteatre og professionel scenekunst for børn og unge, findes det nødvendige redskab lige her:
Med 139 teatre og 421 forestillinger er Den Røde Brochure sæson 2012-13 et veritabelt monument over de turnerende og stationære børneteaterforestillinger, der udbydes i Danmark.
Der er kun et beskedent fravær af børneteaterproducenter i den lille ustøttede turneklasse og enkelte i den store familieteaterklasse, der udgøres af institutionsteatrene – samt selvfølgelig en række nye forestillinger, som de mange teatre i brochuren har planer om at producere, men som der ikke kan sættes navn og form på allerede nu…
Men alt i alt er Den Røde Brochure (DRB) uomgængelig, og her kan man også finde særdeles relevante oplysninger om refusionsordningen, vejledning for arrangører samt div. oversigter over stationære børneteaterscener, de store festivaler fra 1971-2012 m.v.
Den Røde Brochure findes også i en online-version på udgiveren Teatercentrums hjemmeside, hvor det er den mest søgte underside. Den trykte udgave er lige nu på vej til de 9.570 faste abonnenter i form af skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.v. Alle forventes at modtage den i løbet af uge 14, således at der også er god tid til at orientere sig forud for den tilstundende Festival 2012 (www.festival2012.dk)i Ringsted og Sorø 22.-29. april.
Den Røde Brochure udsendes ganske gratis, og de resterende ca. 2.500 stk. af oplaget på de 12.000 eksemplarer uddeles bl.a. på årets festival i Ringsted og festivalen i Horsens til september – men udsendes også gratis i sæsonens løb via henvendelse til Teatercentrum og materialebestillingssiden på hjemmesiden.
Teatrenes egne sider
Alle professionelle teatre, der laver børne- og ungdomsteater, har mulighed for at annoncere for deres refusionsgodkendte forestillinger i brochuren. Udover teatrene annoncerer også festivaler og organisationer, der har teater for børn og unge som deres centrale fokusområde, i brochuren.
I alt generer DRB annoncesalg for en lille million kroner, som dækker trykning og den dyre distribution samt redaktionsarbejdet, administration, udsendelse af kataloger til nye liebhavere – og hele arbejdet med den digitale version af DRB på nettet m.v.
Det knap 300 sider tykke katalog har haft kommunikationsmedarbejder Søren K. Kløft som redaktør og projektleder siden udgaven for sæson 2004-05.
Hans opgave er dog ikke at redigere i teatrenes salgstekster, men primært sørge for at det indsendte materiale opfylder diverse tekniske krav.
»Vi blander os faktisk mindst muligt i, hvad teatrene vælger at bruge deres købte annonceplads til, men for at sikre, at brochuren ikke bliver et helt anarkistisk annoncekatalog, har vi opstillet nogle retningslinjer, der – sammen med de tekniske specifikationer om krav om bredde og højde på siderne – skal sikre, at brochurens brugervenlighed bevares. Således kræver vi, at oplysninger om f.eks. pris, aldersgruppe, varighed og turnéperiode skal angives tydeligt for hver forestilling – på den måde sikrer vi, at det er forholdsvis nemt og hurtigt at sammenligne de mange forestillingstilbud i brochuren. Alle andre typer oplysninger er også rare at opgive – f.eks. opstillingstid, rumkrav og krav til mørklægning – men det lader vi op til det enkelte teater at bestemme, om de vil have med eller ej,« lyder det fra Søren K. Kløft, der udover arbejdet med Den Røde Brochure også står for kommunikation og pr-arbejde for bl.a. den store årlige festival og således har et forkromet overblik over såvel børneteater som område generelt.
I farver og i online-version
Han har altså netop færdiggjort sin niende produktion af sæsonkataloget, der i mange år blev samlet via teatrenes tekstsedler, fotos, tegninger og skitser over sidernes udseende, men i de seneste mange år er foregået via indsendte færdige pdf’er, cd-rom m.v.
»Den største og mest synlige forandring, som brochuren har gennemgået i den tid, jeg har styret produktionen, er uden tvivl, at vi i 2009-2010 gik over til at trykke brochuren i farver. Indtil da var brochuren – bortset fra et par enkelte år i vist nok 80’erne, hvor det mod klækkelig ekstra-betaling var muligt at tilkøbe sig farver på sine sider – en sort/hvid-publikation. Kun omslaget var i farver. Og at producere i farver har faktisk ikke betydet noget ekstraarbejde for hverken os eller teatrene – de fleste teatre lavede jo faktisk allerede deres annoncer i farver og måtte så konvertere til sort/hvid, når de sendte til os! Det er heldigvis nu historie,« siger Søren K. Kløft, som også fremhæver muligheden for at bruge Den Røde Brochure digitalt, når man fx. søger efter forestillinger.
»Online-versionen af brochuren har eksisteret siden 2002 i form af en lidt primitiv underside på Teatercentrums hjemmeside, men har inden for de sidste tre års tid gennemgået en stor udvikling. Nu er online-versionen nemlig samkørt med Tereba (Teater Register Basen, som alle teatre bruger til indtastning af div. informationer om forestillinger m.v., red.), og den er forsynet med nye og mere tidssvarende søgefunktioner.«
Det bedste og det værste…
På spørgsmålet om, hvad der er det bedste og værste ved at stå for så omfattende en produktion, lyder det:
»Jeg nyder altid at have direkte kontakt til teatrene og deres grafikere under produktionen; men sommetider får man helt åndenød af alle de mails, som under produktionen flyder frem og tilbage mellem min og teatrenes mailbokse. Alt foregår næsten pr. mail nu – kun en lille håndfuld teatre afleverer stadig deres materiale på cd-rom og/eller dvd. En anden underholdende ting ved at lave brochure er faktisk – synes jeg – at det er så konkret. Det handler jo om at fremstille et meget håndgribeligt, fysisk produkt. Og det er bestemt interessant også at følge produktionen helt til dørs med et besøg på trykkeriet og stå midt i papirlageret og høre trykmaskinerne arbejde i baggrunden. Og så de lidt mærkelige indsigter, man får i meget tekniske ting. Hvor mange tænker f.eks. over, at jo mere sort, der medgår til produktionen af en given publikation, forlænger den efterfølgende tørretid? Og jo længere det færdigtrykte papir skal tørre, jo længere tid går der, før vi kan sende brochuren videre i systemet for f.eks. blive bundet ind og limet.«
»På minussiden vil jeg blot nævne, at det ofte kan være en tænderudtrækkende opgave at kradse alt annoncemateriale ind fra teatrene i tilstrækkelig god tid ift. deadline. Og alt for mange særaftaler om, at ’det kommer om to dage’ eller ’min grafiker på meditationskursus i Fjernøsten og kommer først hjem om otte uger, så kan vi ikke liiige vente med at aflevere’, er i længden ikke sjovt at håndtere…«
Blot 15-20 teatre mangler
Men selvom Den Røde Brochure dækker det meste af det børneteater, der produceres og sælges i Danmark, mangler der som nævnt enkelte for at gøre den totaltdækkende. Hvor mange det er, har Søren K. Kløft et bud på:
»Et kvalificeret skøn vil være ca. 15-20 aktive teatre. Men hvis man kigger i den database, som gennem efterhånden mange år har været brugt til at lave projektstyring på produktionen, så kan man konstatere, at der i alt ligger navne på i alt 341 teatre, der igennem tiden har annonceret i brochuren. Det er trods alt en bunke…«
– Og hvad er de mest brugte begrundelser for IKKE at annoncere?
»Det er faktisk ikke økonomien, som lægger sig hindrende i vejen her – som oftest skyldes et teaters udebliven fra brochuren, at de i en given sæson satser på andre heste – f.eks. turné i udlandet eller fokuserer på andre markeder, f.eks. teater for andre aldersgrupper end dem, vi arbejder med i brochuren.«
– Har I nogen ide om, hvor mange der bruger online-versionen?
»Nej, ikke helt konkret; men hvis man tager udgangspunkt i antallet af telefoniske henvendelser fra især kommunerne og – ikke mindst – kommunernes revision, som tjekker ud- og indbetalinger af refusionsmidlerne ift. teater, så er online-versionen et både populært og praktisk redskab.«
– Hvad er fremtiden for den trykte brochure – vil den fx fremover kun blive produceret som en online-version med løbende opdateringer fra teatrene eller lignende?
»Ingen kan spå om fremtiden, men vi lavede en lille brugerundersøgelse sidste år, som viste, at brochuren langt fra har udspillet sin rolle som referenceværk inden for vores snævre fagområde. Og den trykte udgave virker fortsat populær – både blandt annoncører – og dem er der altså 141 af i år – og abonnenter, mens online-versionen fungerer som et praktisk supplement til den trykte version,« siger Søren K. Kløft, der selv i forbindelse med ovenstående undersøgelse begik en større artikel om Den Røde Brochures fremtid.
Mulighed for at supplere salgstekster med anmeldelser
Hvor BørneTeaterAvisen i de første mange år fra starten af 1970’erne fungerede som ’supplementsbind’ til repertoirekataloget – bl.a. fordi mange teatre slet ikke havde styr på den følgende sæsons nye forestillinger, gled denne funktion langsomt ud af Børneteateravisen fra slutningen af 1980’erne. Både fordi teatrene generelt blev mere professionelle i deres tilgang til næste sæsons planlægning og fordi Børneteateravisen med få sider og kvartalsvise udgivelser valgte at prioritere anderledes.
Men selvom Børneteateravisen altså nu selv er gået online, er Den Røde Brochure et glimrende overbliksredskab til fx at tjekke anmeldelsespotentialet for portalen.
Og der ER allerede anmeldt ca. 250 af de 421 forestillinger – hvilket både siger noget om portalens flittige anmeldere og om at turneteaterforestillinger har en rimelig holdbarhed.
Det forventes, at yderligere op mod 100 af Den Røde Brochures forestillinger for sæson 2012-13 vil blive anmeldt i løbet af næste sæson – så alt i alt er der en glimrende mulighed for at få de professionelle kritikeres vurdering oveni teatrenes egne salgstekster og evt. selvsyn af forestillinger…
