Af: Carsten Jensen

1. marts 2016

Et rigtigt dukketeaterhus

Et lille blåmalet hus i Roskilde er blevet hjemsted for såvel UNIMA Danmark som det nystartede Roskilde Dukke- og Figurteater Center, der skal fungere som en slags væksthus for dukke- og figurspillere og et værested for andre dukketeaterinteresserede. Man er også begyndt at arrangere faglige kurser og gæstespil med både danske og udenlandske teatre. Og det hele foregår i dukkemager Knud Brodersens private hjem.

For et års tid siden blev der afholdt stiftende generalforsamling i foreningen Roskilde Dukke- og Figurteater Center (RDFC). Det skete i håbet om at kunne skabe et forum for den særlige teaterform, hvor man kontinuerligt kunne dyrke og fremvise animationsteater i alle dens afskygninger, herunder afholde kurser og fungere som værested og væksthus for alle, der bruger dukker og animerede figurer i deres arbejde.

Baggrunden er naturligvis, at der ikke er en egentlig dukketeaterskole eller -uddannelse her i landet, selvom der tilbage i 1990'erne eksisterede en dukkemagerskole tilknyttet Thy Teater og der for nogle få år siden fandtes korte og længerevarende kurser udi animationsteaterkunsten på Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred – som man håbede kunne blive starten på noget større og vedvarende (se artikel).

Bag disse to foreløbige hjørnesten i en kamp for at skabe en egentlig og statsanerkendt uddannelse i dukketeater i Danmark stod Thy Teaters tidligere teaterchef, Hans Hartvich-Madsen – og han er da også medstifter af og kunstnerisk leder i den nye forening, hvor medstifter Knud Brodersen er formand.  

Begge har tillige fremtrædende poster i den danske afdeling af UNIMA – den internationale organisation for animationsteater – idet Hans Hartvich-Madsen er formand og Knud Brodersen både bestyrelsesmedlem og redaktør af organisationens nyhedsbrev. 

Teaterliv i dukkehuset

Således er sammenfaldet og det faglige sigte stort mellem organisationen og den nye forening, der p.t. har 23 medlemmer.  

Og RDFC har da p.t. også til huse i Brodersens private hjem i Bredgade i Roskilde, hvor UNIMA's danske afdeling har adresse. Det lille blåmalede byhus er tillige hjemsted for Teatret i Det Blå Hus – et dukketeater, der har eksisteret i mere end 40 år og har spillet små forestillinger for både børn og voksne både – private som offentlige – og med Knud Brodersens fine træfigurer i hovedrollerne.

Omkring 300 af disse teaterdukker udgør i øvrigt en permanent udstilling i husets kælder – hvor der er gratis adgang efter nærmere aftale med dukkemageren.

Og her i februar 2016 åbnede Roskilde Dukke- og Figurteater Center så for alvorlig op for aktiviteterne ved at lancere en lille gæstespilsserie på fire forestillinger og indbyde til et kursus i improvisation med dukker og objekter i starten af maj.

Den første af de fire teaterforestillinger er allerede afviklet. Med økonomisk støtte fra Kultur og Idræt, Roskilde Kommune.

Ganske internationalt lagde man ud med det estiske First Hand Theatre og deres 'Rehepaps verden' – men det skal dog lige med, at Hans Hartvich-Madsen også har en finger med i spillet her, idet forestillingen er lavet af ham og hans estiske kone, Külli Palmsar.

Her i marts følger så 'Hønes første æg' (Faster Cool) og 'Prinsesse Leonora' (Bornholms Teater), inden 'Grev Gris' (Det Lille Turneteater) dukker op i slutningen af maj. (Se faktaboks).

Håber på større lokaler

Med gæsteforestillinger – og siden kurser – oveni de andre aktiviteter er det nok i overkanten af, hvad det lille private hjem kan rumme på sigt.

»RDFC var fra starten tænkt til et større sted i Roskilde, men i og med at UNIMA flyttede til Det Blå Hus (fra Scenekunstens Udviklingscenter, red.), fandt vi det formålstjenstligt at løbe den nye forening i gang her og vise flaget,« fortæller Hans Hartvich-Madsen og suppleres af Knud Brodersen:

»Forhåbningen var, at der med assistance fra kommunen kunne skabes et center for udvikling af dukke- og figurteatrets muligheder her i Roskilde. Kommunen er i princippet velvilligt indstillet, men det har – i hvert fald ikke endnu – manifesteret sig i tilbud om passende lokaler til formålet,« siger han og erkender, at Det Blå Hus er for lille, når det gælder en ordentlig spilleplads: 

»Rummet er ca. 6x6x4 meter, og der kan være ca. 50 børn eller 30-35 voksne tilskuere. Når vi spiller der selv, er scenografien bygget til stedet, men de fleste rejsende teatre vil ikke kunne være der, og det begrænser jo mulighederne for gæstespil. Den serie på fire forestillinger, vi har kommunal støtte til her i foråret, er et eksperiment for at sondere de praktiske muligheder og vurdere, om der er publikum til de valgte forestillinger.«  

Publikumsudfordringen

Og selvom den første forestilling, 'Rehepap', generelt blev vel modtaget, var publikumsinteressen en udfordring specielt omkring de planlagte skoleforestillinger, hvor man måtte af fem.

»Vores tilbud om, at institutioner kunne komme gratis ind, har kun ført til meget begrænset interesse fra skolerne. De har øjensynlig meget svært ved at udnytte sådanne 'skæve' tilbud – mens det går bedre med børnehaver,« lyder det fra Knud Brodersen.

Dermed oplever det nye spillested samme tendens som mange andre større og mindre stationære teatre for børn, nemlig en markant nedgang i besøgende fra institutionerne – som tydeligvis også mangler penge til den slags aktiviteter – men hvor det heldigvis for fx de københavnske scener til en vis grad opvejes af flere 'private' besøg af børnefamilier.

»Men vi evaluerer efter de fire første forestillinger, og vi håber da også, at det er muligt at få københavnerne til at kigge forbi Roskilde,« siger Hans Hartvich-Madsen, der har store forventninger til Roskilde Dukke- og Figurteater Center.

»Det skal helst være spillested, kursuscenter, foreningssæde og alt muligt andet, for trods min høje alder er ambitionerne som altid høje,« lyder det fra Madsen (f. 1945) i telefonen fra Tallinn i Estland, hvor han residerer, når han ikke lige er på farten til og i Danmark.

En tidsbegrænset invasion

Hvor han så i øvrigt har base i det lille blå hus i Roskilde hos den noget ældre Knud Brodersen, der indtil videre ser ganske afslappet på det voksende rykind af folk og forestillinger m.v.

»Det fungerer sådan set udmærket, men selvfølgelig er det en belastning, når ens private hus jævnligt bliver invaderet. Men det er rigeligt stort til undertegnede, og jeg er glad for, når der somme tider er liv i huset. Det kan naturligvis ikke blive ved, for jeg fylder 80 i april, så naturen sætter sine begrænsninger,« lyder det fra Knud Brodersen, der især bekymrer sig for og håber på en form for 'efterliv' for sin store samling af teaterdukker.

Roskilde Kommune HAR udtrykt interesse, men noget konkret er ikke aftalt. Og Knud Brodersen ser i øvrigt også gerne sine egne dukker samlet og udstillet sammen med andres tilsvarende figurarbejde, når den tid måtte komme.

Lige nu kan de 300 trædukker altså beskues i Det Blå Hus, hvor Roskilde Dukke- og Figurteater Center kæmper med om pladsen.

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.