Der er en særlig type af tv-programmer, som i de senere år også er krøbet over i podcastmediet, hvor det har taget store landvindinger: Kriminalstoffet. Eller true crime, som det bliver kaldt i det løsere podcastformat, hvor amatørefterforsker graver sig ned i gamle, uafsluttede mordsager i et mere eller mindre helhjertet håb om at opklare det. Og bliver det ikke opklaret, ja, så kaster virkelighedens rædsler jo altid en god historie af sig.
Simone Isabel Nørgaard, der har skrevet forestillingen ‘Udenfor lands lov og ret’ for Parkteatret, læner sig op ad denne genre med sit lokalhistoriske krimidrama. Forestillingen handler om et grusomt rovmord, der blev begået imod en familie i Ejby på Sjælland natten til den 17. januar 1842. Gerningsmændene var et par lømler fra landsbyen Venslev. Og med sagens udrulning viste det sig, at Venslev var fuld af kriminalitet og uopklarede sager.
Venslev ligger i Frederikssund Kommune, hvor Parkteatret er egnsteater, og derfor er det også aldeles passende at fortælle historien her. Endnu mere passende var det, at premieren blev holdt i en lokal tømmerhandel i Venslev, så landsbyens nuværende borgere kunne komme ind og se, hvilke hemmeligheder byen gemmer på.
Retfærdigvis skal det siges, at forestillingen kun spillede denne ene gang i tømmerhandlen, mens resten af den aktuelle spilleperiode er på Parkteatret i Frederikssund.
Alle er under mistanke
Det er dog værd at dvæle lidt ved premieren i Venslev. Medvirkende i forestillingen er tre skuespillere, der spiller forskellige roller. Herunder er det Kristian Høgh Jeppesen, der blandt andet spiller rollen som den berygtede birkedommer Peter Munthe Brun, der kommer til Venslev for at opklare mordene. Og når han går rundt og spørger publikum, om de genkender resterne af mordvåbnet, mens han stirrer dem ind i øjnene, så føles det, som om alle os i Venslev er under mistanke. Hvilket de jo også var dengang.
Derfor bliver det stedspecifikke element i forestillingen et virkelig interessant og virkningsfuldt greb, som desværre ikke rigtig kan genskabes andre steder – hverken på Parkteatret i Frederikssund eller på en eventuel turné.
Men selvom historien om mordene på Ejby Mark og den udprægede kriminalitet i Venslev er signifikant, så er den ikke unik. Mange andre landsbyer i Danmark blev hærget på samme måde i midten og slutningen af 1800-tallet, og derfor er historien relevant i de fleste afkroge af landet. Desuden er ’Udenfor lands lov og ret’ også historien om, hvordan trange kår og fraværet af autoriteter kan lede helt unge mennesker til det værst tænkelige.
Bøller og mødre
De to gerningsmænd, vennerne Carl og Christian, bliver spillet af henholdsvis Kristian Høgh Jeppesen og William Jacobsen Halken. Carl er den slagkraftige og bryske af dem. Der er ikke langt fra tanke til handling, og temperamentet kan hurtigt stige. På den anden side bliver Christian portrætteret som en følsom og letpåvirkelig fyr, der helst ikke deltager for meget, men heller ikke tør stå i vejen for Carls projekt.
Kristian Høgh Jeppesen er skræmmende intens, når han puster sig op og stikker snuden helt op i ansigtet af sine medspillere. Han er præcis sådan en bølle, som vi kan forestille os, når de er værst. Samtidig er han i rollen som birkedommeren Munthe Brun behagelig og venlig, selvom vi også fornemmer, at venligheden består mere af snedig forhørsteknik, end af empati.
Som den medskyldige Christian pendulerer William Jacobsen Halken fornemt imellem angsten for at blive afsløret, anger over sin meddelagtighed og kølighed udadtil, når han afhøres af Munthe Brun, mens vi mærker, hvordan han desperat spræller som en fisk i nettet indadtil.
Karen Nielsen, der også spiller flere roller, gør især indtryk som Christians mor, der vender det blinde øje til alt, der peger i retning af, at hendes søn har haft noget med mordene at gøre. Og da fælden tilsyneladende er klappet for Christian, er det hjerteskærende, hvordan hun stadig lever i håbet om, at han er uskyldig.
Historisk dramatik
Dramatiker Simone Isabel Nørgaard har tilsyneladende en særlig interesse for det historiske – og i hvert fald en særlig evne for det faktabaserede drama. Hun modtog stor hæder for ’Jordens indre’ (Folketeatret, 2019), hvor hun satte fokus på den oversete videnskabssuperstjerne Inge Lehmann, 1888-1993, der grundet sit køn aldrig fik sin fortjente anerkendelse. Her var det især hendes dramatisering af det historiske og faktuelle, der lykkedes.
På samme måde er teksten i ’Udenfor lands lov og ret’ aldeles velfungerende, når den bruger de historiske kendsgerninger som fundament for en yderst dramatisk og spændingsfyldt fortælling. Og modsat den føromtalte true crime-genre, så gør Nørgaard det med respekt for virkeligheden og med fokus på det følelsesmæssige og motiverne fremfor det spektakulære og sensationelle, der naturligt nok også findes i en familiemassakre.
Scenografien og lysdesignet af Sebastian Just fører desværre ikke rigtig i nogen retninger. Rent fysisk består scenografien af et rundt felt på gulvet af metal, hvor der i midten stikker en teleskopstang op. Denne stang bliver et par gange brugt som fiskestang eller skibsmast, men mest af alt er den bare en underlig dims midt på scenen. Og lyset bader hele rummet i kunstige farver, der nærmest synes at modarbejde det autentiske i fortællingen og vores mulighed for at indleve os i historien.
Til gengæld formår instruktør Kasper Sejersen at iscenesætte forestillingen levende og dynamisk, så det særligt på konceptniveau fungerer rigtig godt. I løbet af forestillingen begynder vi dog at fornemme, at grebene gentager sig, men heldigvis når vi ikke at savne variation på de knap 75 minutter, som forestillingen varer.
