Anmeldelser
Randers Teater:
'De usynlige'
I 'De usynlige' spiller alle teatrets komponenter forrygende godt sammen i en eksistentiel kløgtig og meget fornøjelig helhed, der viser vigtigheden af at blive set med hjertet.
Zangenbergs Teater:
'Ritas Jul'
Gunnar Willes sprælske radiojulekalender, 'Ritas Jul', fra 1980 kan nu opleves i en teaterversion på Zangenbergs Teater, hvor man forsøger at få de mange muntre og kaotiske indskydelser til at spille sammen.
DraumVærk:
'Drengen der aldrig var bange'
DraumVærk har skabt en forestilling med et udtalt fokus på det at være opmærksomme på og skabe lyde sammen. I helheden spærrer det meget skrabede ydre desværre for, at momenter af visuel teatermagi kan opstå.
Filuren/Under The Table:
'WowHowHuman'
En tydeligvis klar historie om menneskets svære vej til at opleve at venskab er bedre end fjendskab drukner i ordløs råben og boldspilsscener som enten kører i ring eller afsporer forestillingens budskab.
Lille Gasværket:
'Core'
Som helhed er 'Core'en troværdig oplevelse. Men spillet mangler et indre, sammenhængende flow.
Teater My og Teater Refleksion:
'Himmelsange'
Mette Roslev tænder glimtet i øjnene hos de allermindste med sin poetiske forestilling om at undre sig over livets skønhed. Med eller uden ord – og med eller uden bare tæer.
Det Ny Familie Teater:
'Robin Hood'
Det Ny Familie Teater byder på klædelig fornyelse med sin 'Robin Hood', der har lagt de ubehjælpsomme kulisser og det manierede overspil på hylden.
Den Kgl. Ballet og Det Kgl. Teaters Balletskole:
'Kom Bamse, nu balletter vi!'
Der går Store Balletskoledag i Bamses koreografi. Og det er ærgerligt, for Bamse danser charmerende i sit bamletskørt direkte fra DR-skærmen og lige ind på Gamle Scene.
Teatret NEO:
'Miraklernes tid'
Trods komikken tager 'Miraklernes tid' teenageres pubertetsproblemer meget seriøst.