Anmeldelser

Historien om i morgen fortalt med kunsten af i går
Det Olske Orkester:
'Det Kontaktløse Forhold'
Det Olske Orkester har, inspireret af H.C. Andersens ’Nattergalen’, begået en fin og analogt skarpsindig fortælling om menneske og maskine i digitaliseringens tidsalder. Det er anderledes dukketeater for voksne og store børn.
Vigtige eftertanker om menneskers forskelligheder
Sjællands Teater Fair Play:
'En af dagene'
Teatret Fair Play fejrer 50-års jubilæum med en ny opsætning af Robert Parrs 'En af dagene', der lærer os at se mennesket bag diagnosen.
#duergodnoksomduer
Mærkværk:
'Min krop - dit blik'
’Min krop – dit blik’ er en fin times tid med kropsovervejelser målrettet teenagere, der jo kun har godt af det lige så fine budskab: ’Din krop er sej – elsk den!’ Der er sjove momenter, og de mange unge, der kommer til orde i lydklip, giver stof til eftertanke. Rent teatermæssigt er forestillingen dog på det jævne.
Papkassernes hemmelighed
Teater Hund:
'Hr. Søn & fru Mor på udflugt'
Hr. Søn og Fru Mors udflugt flagrer af sted og henfalder alt for meget til Teater efter Indfaldsmetoden.
Teater eller legestue?
Teater Dyrelab:
'Kropfantastisk'
Der er fin akrobatik og tøjdyrstumult i 'Kropfantastisk', men dramaturgi og intention er uklar.
Saltvand for livselskere
Teatret Møllen og AbtraXteater:
'Santiago'
’Santiago’ er en bevægende og udmattende fisketur sammen med Bo Stendell Larsens vidunderlige gamle mand i Møllen og AbstraXteaters fine Hemingway-tolkning i brændende sol.
Kisteglad soldatercharme
Limfjordsteatret:
'Pinkie'
Limfjordsteatrets krigsforestilling er fyldt med klovnerier, men også med angst. Skabt med nænsomhed både til børn med soldaterfædre, men også til voksne uden hang til uniformer. For ’Pinkie’ handler om danskervirkeligheden i 2009.
Fornemt taburetfortælleteater
De Røde Heste:
'Heinrich Hundekoks bedrifter'
Claus Mandøe serverer en god løgnehistorie om klasseskel.
Danser med heste
Teatret Kimbri:
'Pooka'
To af de medvirkende er levende heste. Med 'Pooka' sprænger Teatret Kimbri nogle grænser i forhold til de mere meditative og ofte solospillende univers som Kielberg de sidste år har skabt. 'Pooka' er mere vild. Undervejs lidt vanskelig at forløse. Men den vover også noget og har en skøn storhed over sig.